Når lykken pludselig er en håndskreven note, fredagsslik og en bæresele, så ved du, at du er nogens mor. Når lykken også er, at du kan få lov til at gå ind og påbegynde en morgenlur mens farmand sørger for at baby sover, så ved du også, at du er nogens mor.
Jeg stod i dag op til en lille hilsen fra min sød, med udsigt til kærlighed og fredagsslik – så er livet da ikke meget bedre?!
Jo det skulle da lige være at det lykkes at bruge tre timer af din dag på at bære rundt på dit barn, mens du vasker tøj. Jamen jo, det er rent faktisk lige præcis det og så kan man diskutere hvor indholdsrigt et liv man egentlig har, når man er “nogens mor”. Jeg synes det er store sager, men samtidig så er der heller ikke meget mere hjernekapacitet til noget som helst andet. Så jeg har samtidig brugt cirka 2 minutter på at prøve at låse mig ind i lejligheden med to forskellige nøgler og endda tage mig selv i at tjekke, om det nu er den rigtige hoveddør jeg står og roder ved. For så at finde ud af, at det er kælder- og barnevognsnøglerne jeg bruger og ikke hoveddørsnøglen. Senere minder et opkald mig om den der aftale med min veninde, om at hun kommer forbi og henter slyngevuggen, idet jeg er på vej ud af døren for at mødes med kæresten og blande det dersens længe ventede fredagsslik… Jeps, så ammehjernen lever i bedste velgående.
I det hele taget har denne her uge bare været skide god og gjort at jeg har fornyet energi. Flere timers barnevognsgåture med sovende baby, afslutning med hjemmefødselsgruppen, været sammen med mødregruppen og gået tur med veninde, som samtidig også sørgede for yderst lækker frokost-tærte med salat til – hvor heldig kan man lige være!
Men jeg vil altså lige slå et slag for bæreselen.
For jeg har virkelig følt mig snydt og frustreret over, at Adam og jeg ikke helt kan finde ud af at harmonere omkring det at vikle. Det var længe en stor drøm at være en af de mødre med smukke vikler, hvori min skønne søn kunne sove. En romantisk vikledrøm kan man vel kalde det? Men den er ikke blevet til noget (endnu). Jeg er et utålmodigt menneske som ikke altid lige magter at sætte mig ordentligt ind i tingene og det der vikleri matcher pt bare hverken mit eller min søns temperament. Jeg når at blive for irriteret over at han græder og samtidig nervøs for om jeg har strammet den for meget eller for lidt, så derfor ender vi med at han skriger i 20 minutter mens jeg i en eller anden halv-hoppende-gangart prøver at rette viklen og siger “ssscchhhh!!” Forstår sgu godt at ungen skriger, jeg ville heller ikke turde give slip og bare slappe af, når hende der mor slet ikke virker specielt rolig. Det er bare skide irriterende at det ikke harmonere, når jeg har læst om hvor fantastisk det er med sådan en vikle og at ens barn vil elske at komme tilbage i fosterstilling, snuse til mor og høre hendes hjertebanken.
Derfor er det sgu fedt at der findes alternativer. Knap så yndefulde, men de er der. Bæreselen! En aften hos et vennepar lånte jeg deres bæresele og Adam sov hurtigt og længe (halvanden time) på mig, mens jeg kunne bevæge mig frit og deltage i festen, fremfor at sidde i sofaen og rokke frem og tilbage, hele aftenen, med min sovende baby. Jeg var en glad kvinde! Derfor har vi i anledningen af navngivningen på søndag, lånt en bærsele så Adam kan være hos os under festen og vi øver os herhjemme, og det fungerer sgu.
I dag har den også været et hit. Ikke kun for Adam som har sovet to gode lure i den, men også for mig som har være ganske produktiv herhjemme og slæbt vasketøj op og ned fra 2. sal til kælderen et par gange over tre timer, med delvist vågen og sovende baby i selen. Enormt praktisk altså. Så kan man snakke løs med det lille væsen som kigger ud fra selen med store øjne, mens den oplever omverdenen. Og man kan lige stå og hoppe lidt op og ned, mens man siger “så, sååå” hvis nu baby bliver lidt urolig eller ked af det, og samtidig gøre de praktiske ting man lige har brug for at klare i hjemmet. Jeg er lettet over at en eller anden form for bære-dims rent faktisk kunne fungere for mit barn og jeg.
Så nu ved jeg hvor jeg skal have Adam henne, når jeg på søndag styrter rundt for at gøre klar til den store fest, men inden da vil jeg nyde fredag aften med min kæreste, mens baby sover og med hoved og hænder nede i poserne med den længe ventede fredagsslik!!!
Michell Eliasen 