Efter at have trådt ud fra lægeværelset med beskeden om at jeg hver måned skal indtage omkring 21,600 mg smertestillende for at undgå de voldsomme menstruationssmerter jeg har, følte jeg mig lige så dårligt stillet, som før jeg trådte derind. Hvordan kan det være at noget så normalt som menstruation skal virke som en lidelse og som noget man frygter? Og hvordan kan det være at sådan en lidelse og enorm smerte normaliseres af samfundet og bliver behandlet med hvad jeg ser som enorme mængder smertestillende?
At det at dæmpe kroppens signaler, faktisk er det der anses som normalt?
Mit hoved gik straks i tænkeboks, for det kunne virkelig ikke være rigtigt at jeg blev spist af med store mængder smertestillende eller at bruge spiral, som jeg heller ikke synes er et godt alternativ.
For sagen er den, at jeg før og faktisk fortsat gør brug af smertestillende præparater for at mildne dagene. Jeg er også vokset op med p-piller og minipiller som det helt normale og min omgangskreds både som yngre, men også senere i livet har italesat den form for præparat som “det normale”. Men hvordan kan det være normalt at justere sin krop på den måde? I 2016 begyndte jeg allerede at ændre fokus efter at have været på minipiller over længere tid, som for mig slet, slet ikke fungerede. De gav mig en rutsjebanetur uden lige og jeg enten pletblødte konstant, havde murren i maven eller også udeblev min menstruation fuldstændig, hvilket skabte bekymring for graviditet. Hvad er det også for noget at have hængende over hovedet? Ikke nok med det så er en af de – for mig – vildeste bivirkninger ved minipiller også, at man kan blive gravid uden for livmoderen. Det er fandeme en alvorlig bivirkning! Og den vil jeg faktisk bare gerne undgå. For det kan gøre at du ødelægger din æggestok og du kan blive alvorligt syg ved en graviditet uden for livmoderen. Tænk at udsætte sig selv for det, for ikke at blive uplanlagt gravid eller have menstruationssmerter. Heldigvis havde (og fortsat har) jeg en kæreste, som klart er på min side og synes jeg skal gøre det min krop fortæller mig, er det bedste for den. Så jeg stoppede på minipillerne og jeg har den dag i dag slet ikke lyst til at fortsætte med at tilføre den type hormoner til min krop. Derfor ønsker jeg heller ikke at bruge spiral.
Først og fremmest er det 1200 kr. for at have tilført hormoner til kroppen i 3-5 år hvorved du skal have den ud, hvis du før “udløbsdatoen” ønsker at skabe et nyt liv. Derudover så er der mere eller mindre samme bivirkninger i forhold til pletblødninger (op til et ½ år!), hvorefter man nærmest ikke får menstruation. Og problemet er jo som sådan ikke at jeg får menstruation, for det er da virkelig dejligt at være i kontakt med sin egen krop og alt hvad den har at fortælle dig. Det er jeg specielt begyndt at tænke og derfor, da jeg forlod lægeværelset, blev jeg endnu mere opsat på at ændre på de gamle dårlige vaner jeg har; nemlig ikke at lytte til min krop.
Jeg gik ned ad gaden og ind ad døren til helstekostforretningen som ligger få meter fra min læge. Her søgte jeg vejledning til vitaminer og mineraler som kan hjælpe ens krop i balance. Her blev jeg mødt af en virkelig passioneret ung kvinde der heldigvis ser menstruationen, kroppen og dens beskeder som noget virkelig vigtigt og jeg fik al den sparring og information, som jeg havde brug for og havde håbet på at få, fra min egen læge. Hun forklarede mig at vi mennesker faktisk ofte er i underskud af kalium og at vi derudover også får bedst af at tage b-vitaminer samlet, altså som et b-vitamin komplet, sammen med magnesium. Og at menstruationssmerter muligvis kan være dårlig blodcirkulation og muskelsammentrækninger, fordi underlivet ikke slapper af. Hvilket jo giver mening, da livmoderen arbejder og laver sammentrækninger for at udskille, under menstruationen.
Besøget i helstekostforretningen gjorde at der blev sået et lille frø inden i mig. Der blev pirket til min nysgerrighed og jeg følte for at undersøge emnet nærmere.
Hvad fortæller min krop mig egentlig? Jeg søgte på hashtagget #menstruationssmerter på Instagram, da jeg her tænkte at nogle kloge hoveder eventuelt ville dele deres viden og tanker dér. Her fandt jeg blandt andet @khunderlivet og @fertilitetfysio som begge fortæller om underlivet og hvordan det snakker til dig.
Noget af det jeg er allermest overrasket over er, at jeg hele mit liv har fundet mig i mine smerter og slet ikke været klar over at der skulle ske forebyggelse frem for dæmpende midler til. Tænk at det faktisk er unormalt at have så ondt. At det er et tegn på at underlivet ikke fungerer optimalt og det signal er noget man skal arbejde med. Det er tankevækkende hvad en god krop har af betydning for ens velvære, også når man som kvinde, ja bare tag mig selv som eksempel, når den tid på måneden. Jeg lider enormt meget af menstruationssmerter og synes de er skræmmende ubehagelige. Jeg kan nærmest ikke fungerer, bliver ligbleg, kan næsten besvime, får kvalme og diarré. Det er absurd ubehageligt.
Men hvordan kan man så forebygge det? Jeg er stadigvæk med opløftet pande på vej mod den rette “kur” og før jeg blev gravid fandt jeg faktisk et muligt svar og jeg tror det bliver vejen frem, fremfor en månedlig dosis af næsten 22 g smertestillende piller.
For da jeg for nogle år siden, før min graviditet, gik til yoga én gang om ugen, faldt smerterne så meget, at jeg kunne fungere uden smertestillende overhoved. Jeg kunne fungerer i hverdagen, fordi jeg skabte velvære i min krop. Og selvom jeg nok faktisk kendte svaret på forhånd, så havde jeg forestillet mig at min læge havde været anderledes. Faktisk er jeg glad for at hun spiste mig af med stærk medicin, for det pirrede mig tilpas meget at jeg gik derfra med troen på at gå en anden vej.
Med mine tanker om kroppen og nye syn – eller nok nærmere udviddet syn – på menstruationssmerter, synes jeg faktisk også der kan trækkes en parallel til mit blogindlæg om adskillelseskulturen og hvordan vi lukker ørerne for vores indre stemme der dagligt taler til os. Måske lukker vi ikke bevidst ørerne, måske er det en dårlig tilegnet vane som vi har fået ind med ske i de tidligste leveår. Vi vokser op i et samfund hvor vores intuitive stemme dæmpes. Det tankevækkende at et helt velfærdssamfunds syn på kroppen, mennesker og de signaler vi har tillader den type kortvarig behandling, fremfor langvarig forebyggende behandling og fokus på velvære.
Vi vokser op i en kultur med fokus på adskillelse. Vi adskiller os fra vores børn, fra os selv og fylder tomrummet op med præparater der skal dæmpe vores blødende sår og kunstigt holder os i live, mens vi knokler for et samfund som hurtigt kan erstatte os med en anden, hvis vi ikke kan holde til det. Jeg kan godt læse på det jeg skriver at det lyder som en omgang mavesurt opstød, men faktisk er sagen sådan at jeg bare er blevet enormt fascineret. Jeg er blevet fascineret og oplyst på én og samme tid. For tænk at jeg hele mit liv har haft kortene helt tæt på kroppen, faktisk så tæt at jeg ikke har kunne se “skoven for bare træer”. For alle svarene lå i min krop og hvis blot jeg valgte at lytte til mig selv og tro på mig selv, fremfor at lytte til alle andre og følge de gængse normer, så havde jeg nok ikke været hvor jeg er nu og her.
Alligevel fortryder jeg heller ikke det sted jeg er kommet hen, for jeg har bevæget mig væk fra et sted jeg troede var rigtigt, men hvor jeg ikke havde mig selv med og er nu på vej hen til et sted, hvor livet begynder at give mening og jeg føler en større tillid til mig selv og min intuition.
Jeg er så enormt fascineret af vores krop og signaler, at jeg virkelig gerne vil dele de erfaringer, tanker og oplysninger jeg finder. Den største gave jeg har fået er at være blevet mor, for var jeg ikke blevet mor var jeg nok aldrig blevet så nysgerrig på min egen krops cyklus og de signaler den sender og nok heller ikke forundret. For hvordan kan man føde et barn på minimal mængde smertestillende og være i smerte i 10 timer, men ikke have menstruation én gang om måneden uden at indtage massive mængder smertestillende for at overleve? Det giver mig stof til eftertanke.
Derfor har jeg besluttet at jeg vil undersøge flere alternative muligheder for behandling af menstruationssmerter. Først og fremmest har jeg tilmeldt mig et ugentligt yogakursus som jeg glæder mig til at starte på, i 2019 og jeg er sikker på at dét kan hjælpe mig, ikke både med smerterne, men også give mig ro og velvære i forhold til de andre ting jeg går og tumler med. Meditation og fokus på indre velvære er med garanti mine nøgleord.
Carpe Diem
