Min decembermåned-følelse

Til ære for min afdøde morbror, som for altid vil være i mine tanker.

20141130-IMG_1526.jpg

Jeg har i flere dage prøvet at skrive et blogindlæg om min decembermåned-følelse.
Men jeg har været usikker på hvordan jeg skulle beskrive den.
Følelserne jeg mærker er ikke præcis de samme, hvert år. Nogle gange går der længe i mellem tankerne og minderne, men jeg husker alligevel de tre markante datoer, som blev afgørende for en ny måde at føle på, i december. Blandt forventningens glæde og julestemningen opstod også sorgen og den er kommet for at blive. Den er tilbagevendende, ikke kun i december, men især i december. Og det er nemlig det at december både er sorg og glæde, som jeg føler for at give udtryk for. Det er behovet for ind i mellem at stoppe op og mærke tårerne der presser sig på, give slip og lade smerten føles intens i det øjeblik. For også at give plads til smil og latter og mærke julestemningen og følelsen af nærvær. Det smukke i det er nok, at det er helt okay at blive ked af det, det er også helt okay ikke at blive det. Jeg er til gengæld også taknemmelig for, at tiden der er gået har bidraget til at mildne smerten, så den ikke virker så intens og handlingslammende, som den gjorde for 6 år siden. Men med julelys, mørke aftenener og en følelse af at det faktisk er okay at gemme sig lidt under dynen, gå tidligere i seng eller at kigge ud på den mørke aften og tænke tilbage på en svær tid eller på glade minder. Det er som om decembers mørke dage giver plads til at sørge, at julestemningen ligger sig som et varmt tæppe rundt om en og på en eller anden måde beskytter en i sorgen. December vil for altid minde mig om en mand der er elsket og savnet.

Især musikken bidrager til minderne, afsavnet og skaber en følelse af at han er her endnu. Dette gælder ikke kun december. Og jeg er ham evigt taknemmelig for, at han sørgede for at skabe symboler som kunne bidrage til at mindes ham. For det føles både trist og glædeligt, når jeg hører en sang hvor jeg med det samme kommer til at tænke på ham. Det var nok det der gjorde, at jeg især i år har haft lyst til at skrive et blogindlæg, for at ære hans minde. For når kærlighed bliver til minder, bliver minder til skatte. Og for hver tanke og minde om ham, får han alligevel lov til at leve videre inden i mig, i mit hjerte og i mine tanker.

Så her deler jeg den sang som i år fik minderne til at blusse op. Specielt fordi jeg hørte den, den 11. december, dagen hvor han gik bort.

 

 

Advertisements

Proteinrige blåbærpandekager

Søndag morgen og ikke bare hvilken som helst søndag, men 2. Advent. Og hvordan skal den så lige starte? Hvad med at bruge morgenen på en portion pandekagedej som er god og nærende. Ja og så er den oveni købet vegansk!

Om søndagen kan man godt have brug for at starte dagen på en ekstra hyggelig måde. Især hvis man skal op og i gang mandag. Så er det om at få der sidste hygge ud forkælesig selv og sin krop lidt.

Personligt synes jeg at pandekager er en god måde at få gode energikilder indenbords på og samtidig er de hyggelige at lave mens man enten snakker sammen i køkkenet eller eventuelt lytter til lydbog, musik eller bare er i sine egne tanker.

Faktisk er jeg så vild med pandekager lige fortiden, at det ikke skal være nogen hemmelighed at jeg har forsøgt mig med utallige mængder pandekagedej. Skal sandheden helt frem i lyset, er meget af dejen mislykket helt vildt. Men nu har jeg fundet en opskrift, som jeg synes virker fornuftig og samtidig smager godt.

Den er fuld af gode ting som alle bidrager til fordøjelsen og kroppens velvære. Den har antioxidanter, protein fibre i sig, samtidig med sundt fedt fra nødder og også omega 3.

Opskriften er inspireret af Neohippie, og er den første opskrift der er lykkedes for mig, i er stykke tid. Jeg har udover at prøve at følge hendes opskrift også set på de ting vi i forvejen havde og brugt dem. Derfor er der ændret lidt i opskriften.

Det du skal bruge er:

  • 1 spsk hørfrø
  • 1spsk sesam
  • 1 dl kogte hvide bønner
  • 3 tsk chiafrø
  • 2 tsk loppefrøskaller
  • 1-2 spsk mandler
  • 1-2 spsk havregryn
  • 1 spsk rugflager
  • 3 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl rugmel
  • 0.7 dl vand
  • Blåbær fra frost

Fremgangsmåde:

  • Skold blåbærerne mens du forbereder de andre ting.
  • Knus hørfrø, sesam og chiafrø. Herhjemme har vi en morter. Jeg gjorde det enkeltvis.
  • Put dem i en beholder med cirka 2 dl vand sammen med flager, gryn, bagepulver og loppefrøskaller og blend. Tilføj mere vand og bønner og blend igen.
  • Put den hjemmelavede plantemælk i en skål og tilsæt resten af vandet og melen og pisk.
  • Bland til sidst blåbærerne forsigtigt i.
  • Lad dejen stå og hvile (herhjemme hvilede den nogle timer faktisk, men det var mere tilfældigt end planlagt).
  • Steg i kokosolie eller plantesmør efter behov. De skal stege lidt tid.

Billedet er taget af min mand og det er også ham der har stegt pandekagerne. Måske en anden grund til at de faktisk lykkedes. De smager helt vildt godt og så er de næsten ikke usunde. Dejligt mættende og perfekte til at serverepå søndagsmorgenbordet. Jeg tænker de også vil være lækre til eftermiddagssnack eller som dessert.

De kan serveres lige med hvad end hjertet begærer.

Skulle man få lyst til at lave dem til dessert, kunne de nok være enormt lækre sammen med hjemmelavet nicecream. Eller som Martin sagde: “Jeg får lyst til at putte sirup på”.

Carpe Diem

Kroppen taler til dig

Efter at have trådt ud fra lægeværelset med beskeden om at jeg hver måned skal indtage omkring 21,600 mg smertestillende for at undgå de voldsomme menstruationssmerter jeg har, følte jeg mig lige så dårligt stillet, som før jeg trådte derind. Hvordan kan det være at noget så normalt som menstruation skal virke som en lidelse og som noget man frygter? Og hvordan kan det være at sådan en lidelse og enorm smerte normaliseres af samfundet og bliver behandlet med hvad jeg ser som enorme mængder smertestillende?
At det at dæmpe kroppens signaler, faktisk er det der anses som normalt?
Mit hoved gik straks i tænkeboks, for det kunne virkelig ikke være rigtigt at jeg blev spist af med store mængder smertestillende eller at bruge spiral, som jeg heller ikke synes er et godt alternativ.

For sagen er den, at jeg før og faktisk fortsat gør brug af smertestillende præparater for at mildne dagene. Jeg er også vokset op med p-piller og minipiller som det helt normale og min omgangskreds både som yngre, men også senere i livet har italesat den form for præparat som “det normale”. Men hvordan kan det være normalt at justere sin krop på den måde? I 2016 begyndte jeg allerede at ændre fokus efter at have været på minipiller over længere tid, som for mig slet, slet ikke fungerede. De gav mig en rutsjebanetur uden lige og jeg enten pletblødte konstant, havde murren i maven eller også udeblev min menstruation fuldstændig, hvilket skabte bekymring for graviditet. Hvad er det også for noget at have hængende over hovedet? Ikke nok med det så er en af de – for mig – vildeste bivirkninger ved minipiller også, at man kan blive gravid uden for livmoderen. Det er fandeme en alvorlig bivirkning! Og den vil jeg faktisk bare gerne undgå. For det kan gøre at du ødelægger din æggestok og du kan blive alvorligt syg ved en graviditet uden for livmoderen. Tænk at udsætte sig selv for det, for ikke at blive uplanlagt gravid eller have menstruationssmerter. Heldigvis havde (og fortsat har) jeg en kæreste, som klart er på min side og synes jeg skal gøre det min krop fortæller mig, er det bedste for den. Så jeg stoppede på minipillerne og jeg har den dag i dag slet ikke lyst til at fortsætte med at tilføre den type hormoner til min krop. Derfor ønsker jeg heller ikke at bruge spiral.

Først og fremmest er det 1200 kr. for at have tilført hormoner til kroppen i 3-5 år hvorved du skal have den ud, hvis du før “udløbsdatoen” ønsker at skabe et nyt liv. Derudover så er der mere eller mindre samme bivirkninger i forhold til pletblødninger (op til et ½ år!), hvorefter man nærmest ikke får menstruation. Og problemet er jo som sådan ikke at jeg får menstruation, for det er da virkelig dejligt at være i kontakt med sin egen krop og alt hvad den har at fortælle dig. Det er jeg specielt begyndt at tænke og derfor, da jeg forlod lægeværelset, blev jeg endnu mere opsat på at ændre på de gamle dårlige vaner jeg har; nemlig ikke at lytte til min krop.

Jeg gik ned ad gaden og ind ad døren til helstekostforretningen som ligger få meter fra min læge. Her søgte jeg vejledning til vitaminer og mineraler som kan hjælpe ens krop i balance. Her blev jeg mødt af en virkelig passioneret ung kvinde der heldigvis ser menstruationen, kroppen og dens beskeder som noget virkelig vigtigt og jeg fik al den sparring og information, som jeg havde brug for og havde håbet på at få, fra min egen læge. Hun forklarede mig at vi mennesker faktisk ofte er i underskud af kalium og at vi derudover også får bedst af at tage b-vitaminer samlet, altså som et b-vitamin komplet, sammen med magnesium. Og at menstruationssmerter muligvis kan være dårlig blodcirkulation og muskelsammentrækninger, fordi underlivet ikke slapper af. Hvilket jo giver mening, da livmoderen arbejder og laver sammentrækninger for at udskille, under menstruationen.

IMG_7332

Besøget i helstekostforretningen gjorde at der blev sået et lille frø inden i mig. Der blev pirket til min nysgerrighed og jeg følte for at undersøge emnet nærmere.
Hvad fortæller min krop mig egentlig? Jeg søgte på hashtagget #menstruationssmerter på Instagram, da jeg her tænkte at nogle kloge hoveder eventuelt ville dele deres viden og tanker dér. Her fandt jeg blandt andet @khunderlivet og @fertilitetfysio som begge fortæller om underlivet og hvordan det snakker til dig.
Noget af det jeg er allermest overrasket over er, at jeg hele mit liv har fundet mig i mine smerter og slet ikke været klar over at der skulle ske forebyggelse frem for dæmpende midler til. Tænk at det faktisk er unormalt at have så ondt. At det er et tegn på at underlivet ikke fungerer optimalt og det signal er noget man skal arbejde med. Det er tankevækkende hvad en god krop har af betydning for ens velvære, også når man som kvinde, ja bare tag mig selv som eksempel, når den tid på måneden. Jeg lider enormt meget af menstruationssmerter og synes de er skræmmende ubehagelige. Jeg kan nærmest ikke fungerer, bliver ligbleg, kan næsten besvime, får kvalme og diarré. Det er absurd ubehageligt.

Men hvordan kan man så forebygge det? Jeg er stadigvæk med opløftet pande på vej mod den rette “kur” og før jeg blev gravid fandt jeg faktisk et muligt svar og jeg tror det bliver vejen frem, fremfor en månedlig dosis af næsten 22 g smertestillende piller.
For da jeg for nogle år siden, før min graviditet, gik til yoga én gang om ugen, faldt smerterne så meget, at jeg kunne fungere uden smertestillende overhoved. Jeg kunne fungerer i hverdagen, fordi jeg skabte velvære i min krop. Og selvom jeg nok faktisk kendte svaret på forhånd, så havde jeg forestillet mig at min læge havde været anderledes. Faktisk er jeg glad for at hun spiste mig af med stærk medicin, for det pirrede mig tilpas meget at jeg gik derfra med troen på at gå en anden vej.

Med mine tanker om kroppen og nye syn – eller nok nærmere udviddet syn – på menstruationssmerter, synes jeg faktisk også der kan trækkes en parallel til mit blogindlæg om adskillelseskulturen og hvordan vi lukker ørerne for vores indre stemme der dagligt taler til os. Måske lukker vi ikke bevidst ørerne, måske er det en dårlig tilegnet vane som vi har fået ind med ske i de tidligste leveår. Vi vokser op i et samfund hvor vores intuitive stemme dæmpes. Det tankevækkende at et helt velfærdssamfunds syn på kroppen, mennesker og de signaler vi har tillader den type kortvarig behandling, fremfor langvarig forebyggende behandling og fokus på velvære.

Vi vokser op i en kultur med fokus på adskillelse. Vi adskiller os fra vores børn, fra os selv og fylder tomrummet op med præparater der skal dæmpe vores blødende sår og kunstigt holder os i live, mens vi knokler for et samfund som hurtigt kan erstatte os med en anden, hvis vi ikke kan holde til det. Jeg kan godt læse på det jeg skriver at det lyder som en omgang mavesurt opstød, men faktisk er sagen sådan at jeg bare er blevet enormt fascineret. Jeg er blevet fascineret og oplyst på én og samme tid. For tænk at jeg hele mit liv har haft kortene helt tæt på kroppen, faktisk så tæt at jeg ikke har kunne se “skoven for bare træer”. For alle svarene lå i min krop og hvis blot jeg valgte at lytte til mig selv og tro på mig selv, fremfor at lytte til alle andre og følge de gængse normer, så havde jeg nok ikke været hvor jeg er nu og her.
Alligevel fortryder jeg heller ikke det sted jeg er kommet hen, for jeg har bevæget mig væk fra et sted jeg troede var rigtigt, men hvor jeg ikke havde mig selv med og er nu på vej hen til et sted, hvor livet begynder at give mening og jeg føler en større tillid til mig selv og min intuition.

Jeg er så enormt fascineret af vores krop og signaler, at jeg virkelig gerne vil dele de erfaringer, tanker og oplysninger jeg finder. Den største gave jeg har fået er at være blevet mor, for var jeg ikke blevet mor var jeg nok aldrig blevet så nysgerrig på min egen krops cyklus og de signaler den sender og nok heller ikke forundret. For hvordan kan man føde et barn på minimal mængde smertestillende og være i smerte i 10 timer, men ikke have menstruation én gang om måneden uden at indtage massive mængder smertestillende for at overleve? Det giver mig stof til eftertanke.

Derfor har jeg besluttet at jeg vil undersøge flere alternative muligheder for behandling af menstruationssmerter. Først og fremmest har jeg tilmeldt mig et ugentligt yogakursus som jeg glæder mig til at starte på, i 2019 og jeg er sikker på at dét kan hjælpe mig, ikke både med smerterne, men også give mig ro og velvære i forhold til de andre ting jeg går og tumler med. Meditation og fokus på indre velvære er med garanti mine nøgleord.

Carpe Diem

 

 

1. advent 2018

December er skudt i gang og jeg synes allerede at jeg er i ret fin julestemning. Vi har brugt weekenden på at rykke rundt i hele lejligheden samtidig med at vi har pyntet op og forsøgt at byde julen indenfor. Vi har også påbegyndt jagten på julegaver og finde balancen mellem stress og hygge, samt nyde livet uden alt skal gå op i jul.
Men julestemningen har i år kommet lidt mere ind under huden og for at holde mig selv lidt til ilden, i forhold til mit kamera, så har jeg sat en adventskalender i gang, med et billede bag hver låge. Så hvis du vil, skal du være velkommen til at følge med på min side, Gennem En Linse.

I går morges kiggede vi begge to på hinanden og sagde overrasket, at vi var i julestemning i år. Faktisk MEGET, i forhold til hvad vi plejer. Martin har fødselsdag i december og har haft det lidt blandet, men i år har stemningen været der fra dag et. Så han fandt julepynten frem fra kælderen og gik ellers i gang, sammen med Adam og pyntede lejligheden op. Her er fuld af lys og hygge nu. Samtidig bliver der også sat nogle tanker i gang om hvilke værdier og traditioner julen skal være forbundet med. Hvad er det der skal vægte højest. Vi er selv vokset op med pakkekalendere, adventsgaver m.v., men nu og her synes jeg der er noget over den form for jul, som godt kan justeres. Først og fremmest er Adam 15 måneder, hvorved han slet ikke forstår særlig meget og det er nu og her vi planter de første spæde oplevelser af, hvad julen skal betyde og bestå af. Egentlig synes jeg det er meget smukt, det at barnet ikke behøver at overgeares og ikke forventer det helt materielle af julen, men at fokus nok nærmere kommer på nære og sociale (derudover så har vi ikke lyst til at have sindssygt meget legetøj og andet gøgl, for vi har ikke plads eller behov for det). Men vi har dog alligevel valgt at have (sparsomt) julepynt og faktisk så er der også flyttet en nisse ind, som vi er enormt nysgerrige på at lære at kende. Vi har været henne og kigge hos den, og vi tror at den i dagens anledning har sat en adventskrans på sin dør.

Derudover bød vores 1. advent også på julebagning og konfekt samt enormt mange smagsprøver. Adam nød hyggen g opmærksomheden helt vildt (det er fedt at være enebarn) og deltog glædeligt i vaniljekranserulning, smagte på den hjemmelavede marcipan og på både jødekage- og vaniljekransedejen. Det essentielle var også det der kom til udtryk: Samværet med familien. Og forhåbentligt kan vi fortsætte denne form for tradition med julebag og hygge. Det betyder rigtig meget for både Martin og jeg, at Adam er sammen med hans familie og lærer dem at kende.

Det blev en lang omgang snak om overvejelser og tanker, forestillinger m.v. Faktisk vil jeg gerne fortælle noget mere om hvad dagen i dag så har budt på.
For vores 1. advent har været, som nævnt tidligere, i familiens tegn. Efter at have stået i køkkenet hele morgenen for at lave dejene klar og marcipanen, ankom familien klar og parat til at julebage. Så sad vi rundt om bordet med julemusik, øl, bailey, kaffe, vand og forskellige redskaber til at kreerer diverse julegodter.

Vi lavede 2 slags julebag og så konfekt. Opskrifterne er alle veganske og jeg har linket til dem ud fra hver, længere nede. Nougaten er købt i Aldi til 19,95 kr. og så vidt jeg kan forstå på pakken, er den vegansk.

Vaniljekranse rullet ud som små pølser og formet som ringe. De ser enormt hjemmelavede ud (faktisk er de rigtig grimme nogle af dem) og smager dejligt! Adam lavede én og det blev også foreviget med kameraet.

47378605_2054771821227725_5133026698052239360_n - Copy

Jødekager stukket ud med glas og pyntet med hakkede mandler og kanelsukker. Vi brugte havremælk til at pensle jødekagerne og putte kanelsukker oven på.

47342432_320807171843392_8959366904045109248_n - Copy

Konfekt – lavet af hjemmelavet marcipan og købt nougat. Jeg smuttede 400 g mandler, 25 dadler og lidt over 1 dl kogende vand, som jeg ellers stavblendede til en gigantisk marcipanmasse. En anelse rustik, men den smager godt af marcipan. Dog kunne den nok godt have brugt lidt flere dadler og lidt mere vand, da den ikke var vildt sød. Men det gør nu ikke noget når man har smurt den ind i mørk chokolade og stoppet den søde nougat ind i.

 

Men so far så blev dette vores forsøg på at skabe en jul med gode værdier og traditioner, med hygge, familie og fjollerier. Det er hvad jeg ønsker for denne måned. Det jeg vælger at bruge min tid på skal lade mine batterier om, det skal gøre mig glad og tilfreds og jeg vil kunne være mig selv. Og det synes jeg vi kom godt på vej med i dag. Hvordan tingene ser ud til næste år, det ved jeg endnu ikke. Men indtil da så får Adam hjemmelavet konfekt og julebag i massevis, samvær og nærvær med familien, samt en masse julemusik og julepynt. Jeg tror bestemt ikke han mangler noget, bliver et mindre menneske eller føler sig snydt, fordi han ikke har en pakkekalender.
Mit håb og ønske er, at vi de kommende år kan skabe noget mere bæredygtigt, end vi allerede er. At de etiske og bæredygtige overvejelser kommer mere og mere til udtryk. Samtidig med at vi har os selv med i det hele. Mit hoved og mine idéer er langt foran mine egentlig gøren og laden, og jeg ved at Martin ikke helt kan følge med altid.

Carpe Diem, må der være et drys af god stemning og rarhed omkring dig denne jul. Jeg kan mærke at jeg har startet min december på den helt rigtige måde.

Giv Slip

Livet er for kort til at finde sig i noget. Allervigtigst handler det vel om, at man skal elske sig selv og videregive den følelse det giver, når man synes man selv er værdifuld.

Det sidste stykke tid har jeg oplevet en styrke i mit inderste. En stille styrke, men en styrke og den har jeg valgt at lytte til. Jeg troede at jeg var noget, jeg havde puttet mig selv i en kasse og troede på, at dette var det rigtige for mig. Men nu og her mærker jeg en forandring og udvikling, inderst inde. Forleden hørte jeg udtrykket transformation. Jeg sad blandt 7 andre kvinder der hver havde noget på hjertet, et hjerte der skulle heales og jeg genfandt en styrke og en klang. Jeg følte mig stærk, let og som mig, da jeg i bilen hjem skreg min energi ud til de sange jeg godt kan lide. Jeg følte en udvikling og en stærk energi i min krop, som jeg synes fortjener at blive forstærket.

Jeg ved at hvis jeg giver slip og har tillid, så mærker jeg den forandring og finder de svar som er ægte for mig. Hvis jeg viser ærlighed og tillid til mig selv, skal jeg nok finde styrken, troen og roen. Livet vil mig det bedste og nu og her er jeg i gang med at manifestere og forstærke. Et begreb jeg har fået med mig er Devine Timing. Tingene kommer i den rækkefølge som en højere energi vil mig det bedst og med det budskab har jeg åbnet op for energien og prøvet at se mine blokader i øjnene. Jeg mærker en tillid til at min intuition er ægte og ærlig overfor mig og giver jeg min stille stemme og stille styrke ro og taletid, så får det en kraft som aldrig før. Jeg har været under udvikling og forandring i flere måneder og ind i mellem har jeg krampagtigt holdt fast i idéer og forestillinger i håbet om, at jeg dermed kunne finde svar. Men tiden giver mig de svar jeg har brug for, når jeg skal bruge dem. Jeg vil derfor arbejde på min tillid til livet og mig selv, de oplevelser og energier jeg befinder mig i og huske at nyde livet.

Det lyder måske rigtig flippet, vildt og mærkeligt, men det var noget af det smukkeste jeg har oplevet, at deltage i cermonien blandt andre kvinder, hvor vi blev hjemme hos os selv, men stadigvæk blev påvirket af de delinger, erfaringer og spørgsmål som fyldte hos hinanden. Den udvikling jeg gennemgik var så vild. Og da jeg trak et kort jeg ikke helt forstod budskabet af, hvorefter det blev fortolket over for mig ud fra mig og mine energier, brød jeg ud i tårer. For uden at de kender mig, uden at de ved hvilke følelser og tanker jeg har gennemgået det seneste stykke tid, sagde de at jeg er et sted hvor mine energier går lige igennem, mit intuitive inderste er det jeg arbejder med og at tid og samfundets strukturelle kasser ikke matcher mig. Lige præcis som jeg tænker, føler og mener, lige præcis som jeg er. Og tænk at en tur til Holte, i en rundkreds med fremmede kvinder er det sted hvor jeg faktisk har følt mig allermest forstået og respekteret, tænk at jeg ikke skulle sætte ord på eller forklare mig. For her behøvede jeg ikke ord for at blive forstået. De mærkede min energi, de mærkede mig. Lige som jeg er, ren og fin. Dét skabte en styrke i mig. Den styrke skal jeg holde fast i. Jeg fortsætter stadigvæk arbejdet med mig selv og livet er en lang læring. Men pludselig er jeg ikke bange eller utryg længere, jeg forstår mig selv på en helt ny måde og netop på den måde, som min hviskende stemme har prøvet at fortælle mig.

Novemer måned har været en stærk måned for mig med store energier og lysten til at ændre og forandre. Samtidig har jeg mærket en enorm tyngde og lysten til at falde sammen med alle mine tanker liggende oven på mig og et spinkelt håb om, at nogen måske ville samle mig op og sortere ud i muligheder og begrænsninger, rigtigt og forkert. Men jeg ved jo godt at ingen andre end mig selv kan rette op på eller sætte tempoet ned for mig. Ingen andre end mig selv kan jordforbinde mig. Jeg er på rette vej, jeg er og jeg er det stærkt. Jeg mærker en positiv energi og forandring tydeligt og jeg omfavner den.

Carpe Diem

Comeback til det veganske køkken

For få måneder siden havde jeg aldrig troet at jeg ville få et comeback til det veganske køkken. Men ved at droppe tanken om at indføre det hele 100 %, men i stedet gradvist skifte produkter ud og finde lette opskrifter, der ikke udfordrer overskuddet og sørge for at have råvarer som er gode at have som erstatninger. Eksempelvis chiafrø, hørfrø, fiber HUSK, loppefrøskaller, bagepulver, natron, bananer, ja så går det ret godt med at erstatte eksempelvis æg i madvarer. Derudover er jeg stoppet med at bruge komælk i kaffen og på morgenmaden og i stedet for være udkig efter havremælk på tilbud. Jeg har en idé om at tage mig sammen til at lave min egen havremælk. Adam er blevet enormt træt af havregrød og elsker nu havegryn med “mælk” på. Derfor kunne det være en noget nær billigere løsning at lave det selv og så slipper vi også for emballagen.
Jeg prøver også at sørge for at have lidt “fløde” på lager, til madretterne. Men når Martin laver mad så er det oftest med animalske produkter.

Vi er dog langt fra veganere herhjemme. Jeg har lært at jeg ikke skal snakke for meget, men mere bare handle på det, i forhold til at få en plantebaseret kost i hverdagen. Hvis jeg bare laver maden vegansk, i stedet for at “spørge om lov”, så bliver den også spist. Og det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide smagen af kød. Grunden til at jeg kom væk fra det, hvilket jeg har været så latterligt flov over i en lang periode, var netop fordi jeg under graviditeten cravede kød, blev syg af lugten af køleskab (og kunne derfor ikke lave mad) og konstant var dårlig med kvalme, at jeg måtte spise hvad der var og helst det jeg havde lyst til. Underligt nok var det for det meste kød. Den efterfølgende tid var uden energi og overskud til at tænke over erstatninger eller finde spændende opskrifter og i stedet kørte vi på det vi huskede på rygraden. Men nu er jeg i et andet overblik og overskud, så nu går jeg igen op i madlavningen, størstedelen af tiden og hvordan jeg kan få det hele til at hænge sammen. Hvordan vi bedst muligt undgår madspil – selvom det stadigvæk er lidt et handicap herhjemme – og hvilke spændende alternativer der findes til de forskellige retter. Der er et hav af lækre muligheder og nogle af de nemme er f.eks.:

Labre linse lunser – stort set idiotsikre at lave (jeg har virkelig haft et problem med hjemmelavede grøntsagsbøffer/deller)

Falafler (dem skal vi have til aften i dag, i wraps med grønt til og rodfrugtsfritter + naturli hakket kødfri sovs (lavet i går) som en “undgå madspils” prioritet).

Hvid sovs – rigtig god med cashewnødder i.

Risengrød – det er vel juletid? Og denne her smager faktisk rigtig godt – især med kokoskanelsukker og smørbar fra naturli’.

Pandekager – tips: blend mandler med vand og brug det som hjemmelavet plantemælk i din pandekage dej. Kan også bruges i smoothies.

Nicecream – det er nok blevet ret populært med den hjemmelavede veganske is. Jeg synes den er god, især som morgenmad, fordi den er kølig og lækker. Jeg har primært lavet den med eksempelvis hjemmelavet plantemælk og så peanutbutter og kakaopulver-twirl, eventuelt med kakaonibs ovenpå.
Men forleden var der tilbud på frosne hindbær, så nu har jeg prøvet med hindbæris og smeltet mørk chokolade twirlet i, som gav lækre chokoladestykker. Isen blev ret sorbet-agtig og var god både til morgenmad og aftensnack.

Bønnepostej – kidneybønner blendet med hvidløg, løg, soltørrede tomater og krydderier du kan lide. Eksempelvis salt, peber, chili. Det smager rigtig godt med syltede agurker oven på.

Figenpålæg – Dadler og figener blendet sammen med vand og eventuelt vanillepulver og citronsaft (hvis det haves). Tilføj vand afhængig af hvor smørbar du ønsker den. Rigtig god oven på rugbrød

Linsesovs –  Opskrift:
Skyl røde splitlinser i en si. Hak og steg løg og hvidløg i olie i en gryde. Efter lidt tid tilsættes hakkede tomater eller  passata (se billede + tekst længere nede) og de røde splitlinser. Lad det koge med en teske buillon og eventuelt ekstra vand. Der må godt være lidt bid i linserne, så hold lidt øje undervejs, eventuelt vurdér hvad du selv synes. Brug den oven på pasta, mhmm!

TIP: Passata!
Jeg har netop opdaget denne fætter her. Den er sigtet tomater. Den smager kraftigt af tomat og er uden klumper, kan bruges som hakkede tomater til at lave tomatsovs, som f.eks. til bolognese, lasagne eller ja, linsesovs!

 

46822484_768243440189682_860156819811598336_n.jpg
Købt i Føtex for 14 kr. stk.

Bonussen er, at du kan genbruge glasset til at opbevare iblødsatte og/eller kogte kikærter, bønner, nødder eller hjemmelavet plantemælk og lignende i køleskabet. Det er skisme da smart! Der er godt nok ikke en hel L, men jeg er glad for at have fundet en løsning på både aftensmad og opbevaring. Og så undgår man (i en periode) at lave affald. Det er win-win!

Generelt er det inspirerende at tjekke bloggere ud, som Mia Sommer, Thomas Erex (Kærlighed og Kikærter), Johanne Mosgaard (Englerod), Calina Leonhardt (Neohippie). Der er skøn inspiration at hente alt fra madlavning til en bæredygtig hverdag.

Når det så er sagt, så er der forsat lang vej til en bæredygtig livsstil og vi er langt fra så bæredygtige herhjemme, som vi kunne tænke os. Men jeg har igen fået blod på tanden (er det mon et forkert udtryk at bruge i denne sammenhæng?) til at gå den veganske og bæredygtige vej, igen. Det må der kommer et indlæg om, en anden dag.

Nemme veganske blåbær-banan muffins

Veganske blåbærmuffins med vanille og banan – super lækre, nemme og svampede!

IMG_6678

Lørdag aften blev jeg enormt lækkersulten og var simpelthen nødt til at undersøge hvad mit køkken indeholdt, som jeg kunne trylle om til lækkerier. Det endte med jeg fandt en opskrift på veganske blåblær-banan-muffins og ændrede lidt i den, ud fra hvad mine køkkenskabe rummede.

Heldigvis havde vi det meste og det jeg har tilføjet eller ændret, synes jeg bestemt ikke har gjort noget dårligt for opskriften. Så derfor tør jeg bestemt godt dele min udgave af lækre blåbær-banan muffins.

Derfor lyder min udgave af opskriften således:

  • 150 g. mel
  • 150 g. sukker
  • 15 g. chiafrø
  • 1-1½ tsk. vanilleekstrakt
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. (hav)salt
  • 1 spsk. eddike
  • 2½ (moden) most banan
  • resten af blåbærposen (blåbær på frost) + ½ spsk. mel
  • 50 g. smeltet plantesmør
  • Flormelis (kan udelades, blev brugt som drys)

Ovnen tændes på 200 C (varmluft).

Bland mel, sukker, chiafrø og natron sammen i en skål. Mos bananen i en anden skål og bland den sammen med eddike og smør. Derefter røres det hele sammen i én skål.
Ved siden af har du dine blåblær som du putter mel over og rør rundt. Herefter tilføjes de i skålen med dejen. De kan enten vendes i eller bare smadres totalt, ved at piskes i med elpiskeren (dette gjorde jeg. Det giver en mørk dej).

Bages i 20 minutter.

IMG_6699

IMG_6700.jpg

De blev helt sprøde på toppen og lækre svampede inden i. Det var virkelig en fornøjelse at spise dem og det blev kun endnu hyggeligere, fordi vi spiste dem samtidig med at vi spillede backgammon, mens A sov.

Til slut kan du drysse flormelis henover. Du må selv bestemme hvad du synes er flot. Jeg synes det ser lidt hyggeligt ud. Jeg har faktisk også overvejet om man i stedet for vanillen skulle prøve med hvid chokolade. Men det må blive en anden dag.

Ja, de var så lækre, at vi var nødt til at fortsætte med at indtage dem, her til morgen også. En virkelig hyggelig måde at afslutte lørdag aften på og starte søndagen med. Jeg må endda lige markere endnu en gang, at Martin har rost dem enormt meget og endda også over for sin mor. Og så er de uden animalske produkter.

Jeg besluttede mig derfor for at gentage succesen og lave en dobbeltportion.
I denne portion brugte jeg cirka 100g. blåblær og 1 spsk. mel. Jeg vendte dem i, hvilket gav en lækker marmoreret dej. Desværre kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt vanilleekstrakten og måtte derfor piske det hele sammen, hvorved jeg fik et meget mørkt resultat. Til gengæld blev de flotte at se på, da de blev bagt.

Nu er de gjort klar til at medbringe til arbejdet i morgen, som afskedsmuffins.

IMG_6710

Jeps, afskedsmuffins. Jeg har de sidste mange uger været sygemeldt fra arbejdet. Efter at have været en masse tanker igennem, har jeg derfor valgt at tage afsked med stedet og nu skal jeg finde et overblik og en indre ro, hvilket jeg håbe følger med november måned. Jeg ser dette som et nyt kapitel i mit liv. Jeg vil muligvis komme mere ind på dette, i et andet indlæg. Indtil da håber jeg at I vil nyde synet og eventuelt afprøve succesen af disse lækre og smagfulde muffins.

Velbekomme – og carpe diem!