Mine tanker og graviditet #6

Graviditetblues

… fordi det findes altså.

Og det er der nok ikke så meget tvivl om, men for nogen er der større tendens til negative tanker, end andre.

Jeg ved ikke hvilken kategori jeg hører til, men det er i hvert fald ikke særlig spændende når der lander et tæppe med tristhed hen over en, i den tid der burde være noget så lykkelig. Fuld af babybulelykke og spændthed.

Måske er det bare fordi man tror det skal være en lykkelig og spændende tid, selvom den jo også er fuld af tanker af den mere seriøse slags.

Det var perfekt timing at jeg i tirsdags have konsultation med jordemoder. Efter at have været lidt påvirket af triste følelser, have tudeture og ikke engang have lyst til at gå i fakta, grundet andre mennesker, var det rart at løfte tæppet af og tale om tingene, i samspil med Martin og jordemder.

Jeg er virkelig glad for at have tilmeldt mig Hjemmefødselsordning Region Sjælland (HOS). Jordemoder er meget lyttende og samtidig rådgivende, hvilket fik mig til at føle mi tryg og hørt. Et forslag hun kom med var, at søde ventetiden med at gøre noget godt for sig selv hver dag eller at have noget at nørkle med, så ventetiden ikke bliver sådan en (s)tilstand af utålmodighed og store følelser. Det at have noget fysisk at arbejde med (strikke, hækle, male m.v.) hvor der kommer et resultat kan være en god måde at arbejde med sine følelser på, mens man venter.

Derfor skal jeg også snart i gang med den scrapbook jeg har planer om at få lavet. Jeg er bare nervøs for at gå i gang, fordi jeg allerede nu bekymrer mig om, om den overhovedet bliver pæn. Typisk mig!

Jeg har gået med forskellige følelser omkring det at skulle blive forældre – om hvad der føles som et øjeblik og samtidig som vildt lang tid. Det er især underligt at tænke på, at nu findes der snart ikke den samme tosomhed, som jeg virkelig er glad for og det liv, som Martin og jeg har sammen. Der kommer et lille nyt individ ind i billedet, som vi i samspil skal lære at kende og dermed skabe gode, positive rammer som det kan vokse op i og have en barndom i. Samtidig med at vi skal lære hvordan vi sammen og hver for sig skal være, i forhold til dette individ, men også huske på den tosomhed, som vi “kommer fra”. Jeg bekymrer mig, netop fordi jeg er så glad for alt det vi har, sammen.

Det var som om at jordemoder fik bøtten vendt og det var rart med lidt professionel rådgivning, selvom det lige så vel kunne have været noget ens veninde havde sagt til en. Men måske virkede det ekstra “kraftigt” på mig, at det var en jordemoder der fortalte at det er okay at forkæle sig selv. Og måske er det generelt bare en vigtig lektie, at man skal være god til at gøre noget godt for en. Skabe sine egne solstråler i hverdagen – og jeg tror måske det er det, som jeg i det hele taget ikke er god til. Jeg er lidt for god til at fokusere på de negative ting.

Jeg havde en forestilling om, at jeg i barselsperioden stod tidligt op hver dag og var huslig og gjorde noget ud af hjemmet eller gik en lang tur. Men jeg har fundet ud af at jeg virkelig har brug for at komme ned i gear og tage tingene i mit eget tempo. Og at jeg nogle gange har brug for at stå sent op eller at tage en 1-2 timer lang lur. Men i min perfekte verden var den perfekte vordende mor overskuds-agtig og a-menneske. Hvilket overhovedet ikke stemmer overens med den virkelighed jeg befinder mig i. Og det er dét jeg skal lære – at acceptere og være fleksibel ift. at tilværelsen slet, slet ikke er som man nogle gange forestiller sig… Og måske er det også sådan forældreskabet kommer til at blive. Livet med et barn er uforudsigeligt og ikke noget man kan planlægge sig igennem.

Ej heller fødslen.

Derfor kan jeg lige så godt putte det lidt i “glemmebogen” at terminsperioden starter på lørdag og at baby kan komme når som helst og i stedet for leve lidt som om jeg aldrig kommer til at føde, men samtidig planlægge nok til at jeg er klar nok til at føde hjemme.

Så nu forsøger jeg at forsøde ventetiden med at tage en ting af gangen og sige “jeg når det jeg når”.

Og så fortæller jeg mig selv, at lejligheden ikke behøver at stråle som kom dronningen på besøg, bare fordi jeg går hjemme.

Måske er det her på falderebet i tidslinjen fra ung til voksen, at det pludselig går op for mig, at det at nyde sit eget selskab, sig selv og at gøre noget for sig selv, er enormt vigtigt for at man selv blomstrer, vokser og lever.

Så derfor….

Carpe Diem din barsel!

 

Fødselsdagsfest og danseglad gravid

This slideshow requires JavaScript.

Vi er nået til 35. graviditetsuge, hvilket blev skudt i gang med fødselsdagsfejring af to herlige mennesker i lørdags, fra aftensmadstid til tidlig morgen. Jeg havde ikke troet at min krop havde energi og overskud til at deltage så længe, men jeg fik da både drukket alkoholfrie øl, danset, spist grillmad, sludret og jeg nød faktisk at være til fest. Og det var virkelig tiltrængt, hyggeligt og sjovt! Og så var det enormt praktisk at være ædru med kørekort, da det festlige folk stod og manglede cigaretter sent på aftenen.

Det er faktisk ret fantastisk hvor meget man kan svinge med maven til lækker musik, så længe man er i godt selskab! Der blev i hvert fald danset en del på et tidspunkt og det var enormt rart. Vennerne sørgede også for at jeg ikke blev kold ved at låne mig bukser i størrelse alt-for-stor og en lækker hættetrøje, men når man først får gang i den gravide krop så stiger temperaturen også, så jeg måtte af med det hele igen.

Baby var også ret rolig den dag, nok fordi den blev vugget så meget af dansebevægelserne.

Da jeg søndag vågnede op og det eneste sted jeg faktisk havde ondt var i fødderne, var jeg ret glad for at være gravid, ikke at have drukket og at det kun var kæresten som var tømmermændsramt. Han ville endda, på trods af sine tømmermænd, gerne vælte ud af sengen og forevige maven i dens 35. uge (nok fordi han ved det betyder noget for mig).

20031018_1537112116347127_1040946163_n.jpg

Derudover var jeg – og er stadigvæk – høj på babybulelykke og tanken om at have så nærværende mennesker omkring mig, som gerne vil feste og gå amok, men kun så meget amok, at de stadigvæk tænker på ens situation, selv i beruset tilstand. Det var simpelthen så hyggeligt at være en del af og jeg elsker simpelthen den gruppe af mennesker. Der blev lige fyldt på overskuds- og glædeskontoen. Det var en aften og nat, lige som jeg manglede og havde brug for.

Carpe Diem!

Mine tanker og graviditet #2

I dag er der 15 uger til termin, altså er jeg 25+0. Det vil sige, at der er 7 uger til jeg går på barsel. Jeg forstår slet ikke hvor tiden er blevet af. Jeg synes lige det var 1. Marts hvor jeg havde første arbejdsdag. Det har været med opture og nedture, da jeg stadigvæk skal vænne mig til at være gravid. Men tiden er seriøst fløjet af sted det sidste stykke tid. Jeg tror både det er fordi vi er flyttet i noget større – og enormt meget mere lækkert!! – samtidig med at jeg har et rigtig dejligt job, at stå op til. I forhold til graviditeten føler jeg nærmest ikke jeg kan følge med. Min krop vokser og vokser og babys spark og bevægelser bliver vildere og vildere. Jeg er slet ikke klar til, at Gub om 3 måneder og 13 dage skal være en del af vores hverdag. Mest af alt fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg overhovedet skal blive klar til det.

I dag er det også 1 uge siden, at vi flyttede. Takket være fantastiske venner og familie blev det en enorm stor succes og det føles allerede så hjemligt her på 2. sal. Jeg er så glad for at vi har nået at få et større hjem, inden Gubs ankomst. Og jeg er bare glad for, hvordan alting har flasket sig. 2017 er virkelig vores år. Ja.. Generelt er alle følelserne i den positive ende af skalaen, for tiden og det føles bare dejligt. Bortset fra tøjkriseproblematikken, så er alting faktisk ret fantastisk. Og alligevel så dukker frustrationer og tårer op, ind i mellem. Følelsen af afmagt og måske også smule bekymring omkring det der venter os. Men jeg er bare glad for at vi har hinanden og at vi begge to et job at stå op til. Jeg kan mærke at vi er sammen om det her og det gør mig glad. Vi glæder os til at blive forældre.

Vi har anskaffet os barnevogn af et vennepar og en autostol af Martins veninde. Jeg synes der er noget hyggeligt ved at vores baby skal bruge deres ting. Men jeg har også til dels en forkærlighed for genbrug og den “historie” der kan ligge i de ting. I dag da vi var på udkig efter møbler til lejligheden fandt vi også lidt tøj og en nussebamse til Gub.

18379626_120332000627619961_1593431293_o

Bodies kostede 5 kr. stykket, bukserne 8 kr. og nussebamsen 40 kr. I alt 63 kr. Det er sgu i orden! Nu mangler vi bare lidt møbler til babyværelset, så istandsættelsen/forberedelsen ligesom kan komme ordentligt i gang. Jeg synes det er ret spændende at skulle indrette værelset. Det er som om det hele bliver mere og mere virkeligt, når det også tager fysisk form. Ligesom følelserne omkring Gub er blevet mere rolige og realistiske, i takt med Gubs sparken og moslen, inde i maven. Og sjovt nok har vi mærket Gub rigtig meget, i dag. Jeg fik et ordentligt los på hånden her til aften. Jeg mærker også mere hvordan Gub vender og drejer sig, derinde. Det er enormt mærkeligt og lidt klamt, men samtidig også så fantastisk. Det er ret vildt hvordan vi kan mærke at baby vokser sig større og stærkere. Jeg er virkelig spændt på hvilken person det er, som vokser sig stor og stærk, inde i min mave. Jeg synes det er fascinerende, at et andet menneske ligefrem kan gro, inden i en. Det er da for syret. Indtil Gub melder sin ankomst vil jeg nyde mine arbejdsdage og livet i lejligheden, som Misse, som kæreste og som kollega. Det er ret fedt lige at prøve sin pædagogfaglighed af, inden livet som nybagt mor starter. Derudover glæder mig til at påbegynde forældreskabet sammen med Martin og dele det kapitel i mit liv, sammen med ham.

Men nu vil jeg fortsætte resten af aftenen med en kop kaffe, mens jeg følger med i, at Martin gamer Prey.

December med stress og kærlighed

Bachelor-projektet presser sig på i min hjerne og jeg har her på det sidste været meget stresset. Hele min måde at være på, herhjemme, giver udtryk for min stressede følelse. Derfor synes jeg det er rigtig dejligt at det er jule-tid, hvor det er lovligt at “hygge” lidt ekstra – selvom man jo burde give sig selv lov til ALTID at hygge.

Jeg vågnede op i går morges, klokken 07 og kunne ikke tænke på andet end bachelor og hvordan den skulle formes, nuanceres og formuleres. Så jeg sad i to timer fuldt koncentreret og nedskrev idéer m.v.
Det er virkelig træls at det kan fylde så meget, men jeg tror det er fordi jeg gerne vil have en god karakter, som kan leve op til de mange 12-taller jeg har høstet, her på det sidste. Jeg vil jo også gerne tage en kandidat på et tidspunkt, men det er blevet mere og mere uvist, hvornår…

For fremtiden står også for døren. M og jeg er begyndt at snakke om en større lejlighed og en større lejlighed kræver en lidt højere indkomst, end den nuværende. Jeg har haft skrevet én ansøgning, men desværre intet hørt, hvilket gjorde mig ret modløs.
Det er kun én og jeg skal bare op på hesten igen og knokle videre, men jeg synes det er hårdt og jeg kan mærke en eller anden form for angstprovokerende følelse, for jeg synes ikke det er fedt at skulle beskrive mig selv på skrift. Jeg vil langt hellere ud og vise hvem jeg er og hvad jeg kan. Jeg håber på at finde et job, som kan give en god indkomst, hvorved der kan spares nogle penge, så fremtidsdrømmene kan blive til virkelighed.

På trods af at julen er fuld af hygge, med hjemmelavet marcipan og marcipanbrød, kalenderlys, adventslys og skrabekalender, så er den også en smule stressende.
Eksempelvis synes jeg, at der er mange gaver der skal sørges for, selvom det nok ikke er mange flere, end forrige år. Heldigvis har jeg sparet okay op og har derfor nogenlunde styr på gaverne, allerede. Og jeg glæder mig enormt meget til at uddele dem! I år skal jeg holde jul med min mors side af familien, hvilket betyder jul med min niece, Lilbæbmalia! Det har jeg glædet mig til, lige siden hun blev født, for et år siden.

Angående julen bliver denne jul jo også min første forsøgs-veganer-jul. Jeg blev inspireret af  With Love From K blogindlæg, til at komme lidt mere ind på emnet “kødfri jul”. For hvad er en jul uden andesteg, brunsovs og brunede kartofler? Jeg har virkelig altid elsket julemad. Mest flæskestegen, men da jeg blev ældre forelskede jeg mig også i andestegen. I år tiltaler det mig bare ikke så meget. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få lavet en sovs og brunede kartofler, som smager lækkert. Og efter at have læst With Love From K’s blogindlæg, blev jeg pludselig mere sikker på, hvad retten i år skal bestå af.
Jeg havde længe overvejet smæskestegen, men efter at have set morsbrødet, blev jeg ret inspireret.
Tilbage i 2010 var jeg den slags vegetar, som både spiste fisk, æg og mælk. Ærligt talt kan jeg ikke huske hvad jeg gjorde til jul, for jeg mener ikke at jeg valgte nogen erstatning. Jeg tror bare jeg undlod at spise kødet og spiste den sovs og de kartofler, der blev serveret. Men denne gang vil jeg gøre det “rigtigt”.

Derfor har jeg testet smagen af jul, i weekenden, sammen med min kæreste. Jeg spurgte om det var okay at vi forsøgte os med det veganske farsbrød, morsbrødet.

This slideshow requires JavaScript.

Vi lavede det uden julekrydderier, som der står i opskriften, at man eventuelt kan tilføje. Til morsbrødet kogte vi kartofler og lavede en – i min optik – virkelig lækker pebersovs. I stedet for 2 tsk’er bouillon tilføjede vi kun 1. Alligevel smagte den meget salt, så man skal være lidt påpasselig med sojasaucen, også. Men den var så lækker, at det halve kunne være nok. Dog er jeg i dilemma om den passer til brunede kartofler og rødkål. så jeg tænker at jeg i den kommende tid skal afprøve en brunsåvs med laurbærblade og måske ribsgele.

15253393_1299052396819768_1531959077534323042_n

Julerierne fortsatte i dag, da jeg her til aften besluttede mig for at afprøve opskriften på sund marcipan. Det smager godt og jeg er overrasket over, hvor “nemt” det er.

7 dadler og 150 g smuttede mandler (dette var nærmest den sværeste del af processen) og ½ dl kogt vand. Blend – og vupti! Marcipan. Klar til en tur i fryseren (dette gjorde jeg ikke, da jeg tænkte at nogle timer i køleskabet var rigeligt, men jeg vil nok afprøve en tur i fryseren (cirka en ½ time) til næste gang, så den ikke er for blød, at arbejde med).

 

Resultatet blev lakrids-the-stearinlys- hygge til julekalender i TV og marcipanbrøds-produktion. En sand 2. søndag i advents fornøjelse.

Det er virkelig rart, at efter fire år virker December ikke lige så tung og træls, når jeg tænker på det afsavn der er, ved at have mistet min morbror. Selvom det stadigvæk er smerter afsindigt meget og føles utilgiveligt og uretfærdigt.
Den 3. december vil altid være en dato, hele min familie vil huske og tårerne kan presse sig på. Men jeg synes det er fantastisk at vide, at vi rent faktisk kan leve videre og hygge os, at vi ikke er gået i stå. Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke lader sorgen overtage, men blot være til stede, som et minde om en person vi elsker og lade sorgen være værdifulde minder.

Denne weekend har været en weekend med hygge, plads til tanker og samtaler med min kæreste, samt rare oplevelser, så som nicecream-spisning med kærestens søster. Til tider kaldte pligterne også (tøjvask, rent sengetøj, madlavning og opvask).

Det er skønt, at selvom tilværelsen er træls, stressende eller helt uretfærdig, så lever jeg et liv fuld af kærlighed og med oplevelser og erfaringer der gør, at jeg tør favne nogle af de svære øjeblikke. Jeg har lært at sige meget af det højt og dermed føler jeg også, at det meste bliver lettere. For det er sgu nemmest at have det svært, når folk omkring en ved, at man har det svært. De kan støtte, men til tider er det nok at de bare ved det. Så føler man sig ikke lige så meget i vejen. Sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg lever et virkelig luksuriøst liv, men det kan jeg godt glemme, når det føles lidt mørkt og tungt, inde i hovedet. Men jeg er taknemmelig. Jeg er taknemmelig for hver dag!
Mine batterier er vidst ladt mere eller mindre op til en ny uge. Denne uge kommer til at være fyldt med bachelor, julegaveindkøb, mormors gospelsang, arbejde og en weekend med kaffe-veninde-hygge, frokost med søster og niece og fødselsdag for min bror.

Carpe Diem!

 

Børneperspektiver som livsfilosofi

Når børneperspektiver sætter voksenlivet i perspektiv. Det skete for mig i dag, da jeg i børnehaven skulle ud på legepladsen. Jeg slæbte mine støvler med ud, da jeg troede jeg var lidt forsinket, og gav mig til at binde dem ved bænken.
En af pigerne kommer hen til mig og siger “hvordan er du blevet så god til at binde snørrebånd?” og spørgsmålet satte virkelig tanker i gang, hos mig. Alle de ting jeg kan, alle de ting jeg har lært og til tider prøver at lære børnene, tager jeg faktisk for givet – alt for tit. Jeg har en absurd velfungerende krop der både kan løbe, hoppe, danse. Jeg har sjældent syg og har aldrig været alvorligt, fysisk syg. Jeg kan bevæge mig fra a til b uafhængigt af andre mennesker og jeg har hverken brug for medicin eller støtte, for at have en velfungerende hverdag.

Jeg har lidt voldsomt af angst og depression, men heldigvis ikke værre end at det nu er mere eller mindre på afstand. Men hendes lille spørgsmål, som nok bare var for at høre, hvordan pokker jeg er så god til at binde snørrebånd, fik mig bare til at tænke på, at jeg bør være taknemmelig for hver evig eneste dag, i mit liv. Jeg har raske søskende, niecer, forældre. Jeg har stadigvæk mine bedsteforældre, som alle er i bedste velgående. Jeg har en kæreste, en lejlighed, er snart uddannet pædagog, jeg mangler ingen ting.

Jeg ville bare lige dele min oplysthed med online-verdenen. Jeg synes simpelthen det er fantastisk, hvad børn giver. Deres undren, deres lyst til at lære, deres nysgerrighed og deres guldkorn er virkelig noget af det, der gør min profession så vigtig. For det kan godt være, at jeg skal udvikle, danne, skabe trivsel og læring for børnene, men de skaber virkelig også meget, i mig. Og jeg har lige siden jeg stod i vuggestuen, 2012, vidst at børn er vejen frem i mit liv. Andres, såvel som mine (hvilket jeg glæder mig til).

Men hele pointen her og nu er bare, at jeg er taknemmelig. Jeg er taknemmelig for at have to ben, som jeg kan bruge. I dag løb jeg 7 km. på løbebåndet og jeg nød hvert sekund, den time det tog. For jeg var lykkelig over at have en krop, hvis kredsløb kan tåle høj puls, at jeg har muskler og knogler der kan tåle det og der kan bære mig.

Jeg er virkelig bare taknemmlig.

Carpe diem!

15073514_1274983139226694_3699664901872630360_n

Ugen der gik med tre gange fitness – ja T R E gange! Så skete det sgu. Der kom en anelse rytme i jernrykkeriet, fede tider med begyndende resultater. Det er sgu svært at komme op og træne, fordi det til tider bare er lækrest at ligge under dynen og spise hjemmebagte boller og se TV. Men vi nyder sgu også at komme derop og blive øm i vores krop. Derudover er det også fedt med resultater! Men de kan jo først ses efter flere ugers træning, så det er om at komme af sted. Nu skal jeg sgu have den røv, jeg længe har drømt om! Fit krop og booty-body til den sommer, der kommer, yay!

Der er sgu også sket tydelige ændringer, det fortæller mit spejlbillede og vægten mig. Jeg har siden i sommer tabt mig 6-7 kg. Jeg ved at træningen har en del med det at gøre, men jeg synes slet ikke jeg kunne se det samme resultat, da jeg trænede mere intenst, for et års tid siden. Jeg var konstant ked af at M skabte resultater og jeg forblev det samme. Det var demotiverende! Derfor ved jeg, at jeg ikke kun kan takke træningen, for at ændre på min krop.

Til det er der blandt andet en langt mere, tankevækkende livsstilsændring. I sommer lagde jeg minipillerne på hylden og det har gjort mig opmærksom på, at det er latterligt, hvad de små piller gør. Jeg kan mærke en betydende forskel. Slut med at have en krop umulig krop! Slut med pletblødninger eller udebleven menstruation, som kun skaber frygt for ufrivillig graviditet. De lange frustrerede øjeblikke, og min påbegyndte veganske tankegang og en snak med M omkring det hele, hjalp mig til at fravælge pillerne. Hvad der er bedst for mig og min krop er mit valg. I dag, cirka fire måneder efter, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte pillerne fra. Min krop slapper af, lige så gør jeg og jeg er tryg ved min krop og føler jeg kender den.

Derudover tror jeg også, at jeg kan takke den plantebaserede kost,for mit vægttab. Der er ikke særlig meget slik uden animalsk indhold (eksempelvis favoritten; mælkechokolade). Så det blev der skåret rigtig meget ned på, samtidig med jeg har spist rigtig meget grøntsagsmad. Men det er bare en bi- og bonusting (at tabe sig og være glad i kroppen) ved den plantebaserede kost og ikke grunden til påbegyndt veganske tanker.

14962638_1272179002840441_3908653201430304821_n

Men når det kommer til udvalget af lækre gastronomiske oplevelser i bylivet, i Roskilde, så matcher billedet her, meget godt min oplevelse.

Roskilde by emmer ikke af veganske restauranter og da jeg eksempelvis, for noget tid siden, skulle drikke kaffe med nogle veninder, var det eneste på menuen pommes frittes. En rigtig træls og tør oplevelse, på trods af at de var skide lækre – og det gik da okay, at skylle dem ned med sort kaffe, mhmm!

15102283_1275472385844436_1817370450_o

Til gengæld er der gode muligheder og opskrifter på nettet, til at øge vægten lidt igen og forkæle den søde tand. I fredags kom M på den skide gode idé, at vi skulle bage. Så han tryllede en vegansk banan-og-chokolade-muffin-opskrift frem. Vi skyndte os i Fakta for at handle de manglende ingredienser ind (vi har efterhånden de vigtigste, veganske ting) og gik i gang med bagningen. De er virkelig svampede og lækre, og valnødderne gav en god knasende fornemmelse og smag, hvilket virkelig er prikken over i’et! Weekenden fortsatte i hygge-gearet (heldigvis!)

Lørdag valgte vi nemlig, spontant, at tage i biografen og se Marvel’s Dr. Strange. Vil klart anbefale filmen, selvom den var anderledes end hvad jeg forventede, men ikke dårlig og jeg synes det var en underholdende oplevelse og pengene værd. Jeg lod telefonen blive hjemme, for det er en dårlig vane jeg har, hele tiden at tjekke den. Jeg slappede virkelig af og det var bare rart at være sammen med M.

Jeg har også forsøgt mig med en ny mascara i weekenden. Dette, fordi jeg har tænkt over og prøver at gå mere i dybden med veganske tanker og principper.

 

Blandt andet den kosmetiske del. Jeg har derfor undersøgt make-up og fandt ud af, at Nilsens Jord nr. 781 blandt andet er et af de produkter, der ikke testes på dyr.

Rent oplevelsesmæssigt var det dog en smule skuffende. Da jeg har enormt store øjenvipper, var jeg noget skuffet, da jeg tog den ud af hylsteret og så størrelsen. Og lige så var det en akavet og flad fornemmelse at påføre mascara, med den lille dims. Til gengæld syntes M, at det færdige resultat var godt. (OBS. det er ikke ALT fra Nilens Jord der er vegansk!)

Jeg er glad for alle de hjemmesider og blogs jeg finder, med svar på hvad der er vegansk eller forslag til, hvordan du laver din egen make-up, deodorant m.v. Jeg synes det er en helt ny, mere spændende og lækker verden og alle de frustrationer jeg havde, i sommer, over at have taget valget, er så småt forsvundet og jeg bliver mere og mere glad for beslutningen om, at vælge dyrene til og mine egne behov, fra. Selvom jeg nogle gange synes det er dyrt eller åndssvagt, så tænker jeg på, at det går ud over forsvarsløse væsner, som ikke selv har valgt at være buret inde, for at blive pint og lide en forfærdelig død. Og verdenen er jo fuld af gode muligheder/alternativer, der er jo slet ingen grund til at dyrene skal lide!

Jeg er stadigvæk ikke hundrede procent vegansk, da det er en proces og der kommer fortsat til at gå lidt tid, men jeg prøver virkelig at have det hele i baghovedet og undersøger de muligheder der er og arbejder ud fra det.

15052144_1275472365844438_480867033_o

Noget af det weekenden også er blevet brugt på er, at jeg er kommet i hyggestemning og derfor har prøvet at sprede den lidt, herhjemme. Jeg har forberedt lejligheden lidt på juletiden der kommer og har, sammen med M, lavet en advents-“krans”. Jeg havde nemlig købt fire lys, som desværre var skabt til at sidde i en krans af gran og ler – som er noget af det allermest forfærdelige i verden – så derfor skulle der noget andet til. Min søde Mr. handy-man var skide god og metallet ud af bunden på lysene og placerede dem derefter på vores nyindkøbte fad, som jeg efterfølgende pyntede med blomster fra kærestebuketten. Jeg har også købt et kalenderlys og jeg føler mig rigtig klar til jul. Selvom at der lidt er en uskreven regel om, at der ikke må pyntes op til jul, før efter M’s fødselsdag. Men det kan jeg godt leve med – hvis bare jeg må have kalenderlys og adventslys (og det har jeg givet mig selv lov til)!

Nu venter en uge med empiri-indsamling, bachelor-skrivning, garntrisse-hygge, besøg hos momse og moffe og tøse-festligheder. Så det var rart med en off-weekend til at pleje tosomheden og få styr på lejligheden.

Carpe Diem!

 

 

Lilla hår

LILLA HÅR

 

14906984_1269494493108892_185825562297403178_n

Det har været et kæmpe ønske de sidste 10 år at farve mit hår helt lilla. Men fordi jeg har en mor der gik imod det, (undskyld mor, men du har sgu altid været lidt imod det mærkelige hår hehe) og fordi jeg har mørkt hår, har jeg ikke fået det gjort. Det med min mor var for at være sød ved hende (i stedet havde jeg kæmpe touperet hår og piercinger) og mit mørke hår var fordi jeg ikke ville afblege det. Faktisk har jeg, rigtig længe, ikke turde afblege det.

Så farvede jeg mit hår lysere med noget rigtig skidt, som både lugtede fælt og var åndssvagt og sikkert testet på dyr. Men efter jeg har fået lidt veganske principper/tanker m.v. inden for husets fire vægge, har jeg også kigget efter veganske produkter. Her fandt jeg nogle virkelig gode produkter, som jeg gerne vil anbefale!
(Alle tre produkter er købt gennem amazon.co.uk).

Jeg brugte Manic Panic flash lightening bleach kit vol. 40 til først at afblege mit hår. Det sad slet ikke længe nok i håret og på grund af mine i forvejen forskellige nuancer, blev det en blanding af blegt og orange (altså f*cking grimt). Da jeg vaskede aflbegningen ud af håret, afsluttede jeg til min store dumhed med balsam, hvilket Arctic Fox har sørget for, højt og tydeligt, at forklare på tuben, at man IKKE skal. Så resultatet blev ikke særlig godt, da farven ikke optages så godt på grund af nogle ting i balsamen (og måske farvede jeg det bare helt elendigt, selv). Jeg blev derfor nødt til at farve det om, igen, her til morgen. Jeg vaskede håret en gang til (for at få shampooen ud) og derefter fik jeg lokket min kæreste til at farve det. Han var virkelig grundig, dygtig og skide lækker frisør! Efter skyl (kun i koldt vand) blev resultatet, som du kan se, på billedet.

Jeg er blevet inspireret af denne her video til at købe de to produkter fra Arctic Fox; purple rain og Arctic Mist.

Jeg er fan af hårfarven, af produkterne og så er der en lille pige inden i mig, som hjulper kæmpe højt. For nu har jeg langt om længe fået yndlingsfarve-hår. Når man godt kan lide anime-lignende figurer, ens yndlingsfarve er lilla og egentlig bare er lidt skør, er det mega nice at farve sit hår lilla. Så kan man lidt lege, at man eksempelvis er Arcade Ahri;

arcade_ahri_wallpaper_by_leftlucy-dadh7om-png
Billedet er her fra