Mine tanker og graviditet #6

Graviditetblues

… fordi det findes altså.

Og det er der nok ikke så meget tvivl om, men for nogen er der større tendens til negative tanker, end andre.

Jeg ved ikke hvilken kategori jeg hører til, men det er i hvert fald ikke særlig spændende når der lander et tæppe med tristhed hen over en, i den tid der burde være noget så lykkelig. Fuld af babybulelykke og spændthed.

Måske er det bare fordi man tror det skal være en lykkelig og spændende tid, selvom den jo også er fuld af tanker af den mere seriøse slags.

Det var perfekt timing at jeg i tirsdags have konsultation med jordemoder. Efter at have været lidt påvirket af triste følelser, have tudeture og ikke engang have lyst til at gå i fakta, grundet andre mennesker, var det rart at løfte tæppet af og tale om tingene, i samspil med Martin og jordemder.

Jeg er virkelig glad for at have tilmeldt mig Hjemmefødselsordning Region Sjælland (HOS). Jordemoder er meget lyttende og samtidig rådgivende, hvilket fik mig til at føle mi tryg og hørt. Et forslag hun kom med var, at søde ventetiden med at gøre noget godt for sig selv hver dag eller at have noget at nørkle med, så ventetiden ikke bliver sådan en (s)tilstand af utålmodighed og store følelser. Det at have noget fysisk at arbejde med (strikke, hækle, male m.v.) hvor der kommer et resultat kan være en god måde at arbejde med sine følelser på, mens man venter.

Derfor skal jeg også snart i gang med den scrapbook jeg har planer om at få lavet. Jeg er bare nervøs for at gå i gang, fordi jeg allerede nu bekymrer mig om, om den overhovedet bliver pæn. Typisk mig!

Jeg har gået med forskellige følelser omkring det at skulle blive forældre – om hvad der føles som et øjeblik og samtidig som vildt lang tid. Det er især underligt at tænke på, at nu findes der snart ikke den samme tosomhed, som jeg virkelig er glad for og det liv, som Martin og jeg har sammen. Der kommer et lille nyt individ ind i billedet, som vi i samspil skal lære at kende og dermed skabe gode, positive rammer som det kan vokse op i og have en barndom i. Samtidig med at vi skal lære hvordan vi sammen og hver for sig skal være, i forhold til dette individ, men også huske på den tosomhed, som vi “kommer fra”. Jeg bekymrer mig, netop fordi jeg er så glad for alt det vi har, sammen.

Det var som om at jordemoder fik bøtten vendt og det var rart med lidt professionel rådgivning, selvom det lige så vel kunne have været noget ens veninde havde sagt til en. Men måske virkede det ekstra “kraftigt” på mig, at det var en jordemoder der fortalte at det er okay at forkæle sig selv. Og måske er det generelt bare en vigtig lektie, at man skal være god til at gøre noget godt for en. Skabe sine egne solstråler i hverdagen – og jeg tror måske det er det, som jeg i det hele taget ikke er god til. Jeg er lidt for god til at fokusere på de negative ting.

Jeg havde en forestilling om, at jeg i barselsperioden stod tidligt op hver dag og var huslig og gjorde noget ud af hjemmet eller gik en lang tur. Men jeg har fundet ud af at jeg virkelig har brug for at komme ned i gear og tage tingene i mit eget tempo. Og at jeg nogle gange har brug for at stå sent op eller at tage en 1-2 timer lang lur. Men i min perfekte verden var den perfekte vordende mor overskuds-agtig og a-menneske. Hvilket overhovedet ikke stemmer overens med den virkelighed jeg befinder mig i. Og det er dét jeg skal lære – at acceptere og være fleksibel ift. at tilværelsen slet, slet ikke er som man nogle gange forestiller sig… Og måske er det også sådan forældreskabet kommer til at blive. Livet med et barn er uforudsigeligt og ikke noget man kan planlægge sig igennem.

Ej heller fødslen.

Derfor kan jeg lige så godt putte det lidt i “glemmebogen” at terminsperioden starter på lørdag og at baby kan komme når som helst og i stedet for leve lidt som om jeg aldrig kommer til at føde, men samtidig planlægge nok til at jeg er klar nok til at føde hjemme.

Så nu forsøger jeg at forsøde ventetiden med at tage en ting af gangen og sige “jeg når det jeg når”.

Og så fortæller jeg mig selv, at lejligheden ikke behøver at stråle som kom dronningen på besøg, bare fordi jeg går hjemme.

Måske er det her på falderebet i tidslinjen fra ung til voksen, at det pludselig går op for mig, at det at nyde sit eget selskab, sig selv og at gøre noget for sig selv, er enormt vigtigt for at man selv blomstrer, vokser og lever.

Så derfor….

Carpe Diem din barsel!

 

Mine tanker og graviditet #5

Dette indlæg handler om mine tanker vedrørende barslen, planlægning af fødslen og mine tanker og forventninger til livet som forælder og parforholdet. Det er nok en anelse rodet, men jeg føler bare jeg har så meget som jeg gerne vil ud med, på lidt plads.

Barsel

Den 23/6 gik jeg på barsel. Jeg startede ugen ud med at gå hjem fra arbejde og en tur til lægen, som mente jeg burde sygemeldes, men jeg havde det svært ved det og valgte derfor at tage på arbejde de resterende tre dage. Dette fortrød jeg på ingen måde, for det var rart at tage ordentlig afsked med søde kollegaer, børn og forældre. Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til den arbejdsplads. Men da jeg forlod matriklen fredag eftermiddag var det en rar følelse at tænke på, at jeg nu bare kunne tage hverdagen i mit helt eget, tunge tempo.

Her 1,5 uge efter kan jeg mærke hvor glad min krop er for, at den ikke skal op og være på, på bestemte tidspunkter eller udfordres i forhold til forskellige arbejdsstillinger og situationer. Jeg har meget mere overskud hvilket også gør, at mit temperament ikke udfordres så meget. Jeg har heller ikke ondt i kroppen på samme måde, som efter en 8 timers arbejdsdag. Jeg priser mig lykkelig over at være kommunal ansat og derved have 8 ugers orlov før termin.

Hertil har jeg lavet en lille liste med tanker i forhold til barslen. Hvad jeg glæder mig til og hvad jeg tænker at bruge den på.

Ting jeg glæder mig til, i barselsperioden:

  • At kunne sove som jeg primært har lyst til
  • At have lov til at fokusere på babylykke og babyforberedelse (at være i sin egen babyboble, delvist uforstyrret)
  • At have lov til at være distræt og glemsom uden at det gør nogen fortræd
  • At nå daglige gøremål i et hyggeligt tempo
  • At forberede mig på fødslen med fødselskursus teknikkerne og at nedskrive tanker, følelser og ønsker både i dagbogsform og som fødselsforberedelse
  • At nyde perioden, for snart er der en anden der sætter dagsordenen, mere eller mindre – så det er om at tage dagene et skridt ad gangen og gøre det jeg har lyst til
  • At forkæle Martin lidt
  • At have en følelse af at have lang sommerferie
  • Selvforkælelse
  • Gøre hvad jeg vil, når jeg vil og med hvem jeg vil
  • At tage billeder af maven i tide og utide

Jeg har nået at have sovende gæster under Roskilde Festival, haft besøg af en jordemoder og en sundhedsplejerske, været til fødsels- og familieforberedelse, kørt i bus fra Ringsted til Silkeborg og fra Silkeborg til København, fået massage, spist chips til aftensmad, set Kærlighed Ved Første Hik, gået ture, bagt boller, ordnet daglige gøremål i et hyggeligt tempo og så er det bare fantastisk fedt at Martin har sat hans Chromecast Audio til anlægget, så der kan høres høj musik i mens.
Ja, det har været en aktiv 1,5 uge og jeg føler jeg både har nået en masse og stadigvæk har ret travlt. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg tager lidt for let på det hjemlige i forhold til hvornår baby melder sin ankomst. Der er stadigvæk (mange) ting der skal arrangeres, indrettes og anskaffes. Jeg har lidt en plan om at bage lidt lækkert til fryseren og forhåbentlig kan babyværelset også snart færdiggøres. Derudover trænger lejligheden nok til at overhaling post Roskilde, men den tid den sorg, ikke? Uanset hvad skal der ske noget drastisk inden vi kommer al for tæt på termin. For hvem ved hvornår baby melder sin ankomst? Især nu hvor fødslen formegentlig skal foregå hjemme.

Hjemmefødsel

Jeg har efter flere tanker om fødslen fået Martin med på idéen om, at vi skal forsøge os med en hjemmefødsel. Velvidende at vi kan blive overflyttet og at hospitalet kan blive en mulighed. Og selvom Martin ikke er særlig stor fan af at have et kar i vores lejlighed – hvilket jeg også synes er en smule skræmmende, men det er nok også super lækkert at have, når der skal smertelindres. I forbindelse med hjemmefødslen har vi fundet ud af, at det nok kunne være smart med ekstra hænder og derfor har vi spurgt min lillesøster, om hun vil deltage som praktisk gris, ekstra hænder og moralsk opbakning. At planlægge en hjemmefødsel er faktisk ret rart. Det er som om jeg har mere ro på, fordi jeg ved at jeg ikke pludselig skal stresse ud af døren, men at jordemoder kommer til mig. Derudover har jeg tilegnet mig viden om fødsler, som gør at jeg synes hjemmefødsel virker mere logisk i forhold til kroppens eget medicinskab. Dette er jeg enormt fascineret af og disse fakta er Martin heldigvis også interesseret i. Jeg håber på at vi kan skabe nogle trygge og rolige rammer med dertilhørende praktiske omgivelser, som bidrager til en god oplevelse af at føde. Og så var det enormt rart for mig at have jordemoder hjemme på visit, tage snakken privat og at blive undersøgt hjemme. Det fik mig også til at glæde mig til at føde, modsat mine tidligere tanker som nærmest var farvet af angst og bekymring. Jeg er simpelthen så glad for at have købt det fødselsforberedelseskursus om smertelindring og hjælp til selvhjælp eller at føle man kan gøre noget aktivt selv. Samtidig har snakken med jordemoder også påvirket mig positivt og Martins engagement i hele fødselsplanlægningen gør også, at jeg er begyndt at glæde mig. Jeg har lidt en drøm om, at det hele forløber således at vi kan blive hjemme hele vejen igennem, men jeg er også realistisk og klar på jordemoders vurdering. Men drømmen om, at hvis alt går som det skal, så påbegynder vi det nye kapitel i vores eget hjem, i egne omgivelser, lige som det burde være. At starte babys nye liv hjemme i hulen, med det samme, dét glæder jeg mig til.

Ting jeg glæder mig til, når baby bliver/er født:

  • At dele fødslen med Martin (og min søster)
  • At starte hele dette kapitel op, hjemme
  • At gå fra at være kærester til at blive en familie – at være forælder og dele dette, sammen
  • At møde vores lille nye menneske og lære det at kende
  • Se hvordan baby udvikler sig og udvikle sig i samspil med baby
  • At opleve livet med et barn og hvad det gør ved os på godt og ondt
  • At opleve en helt ny form for kærlighed

Vi har gennem familieforberedelse fået nogle tanker ind i livet, om hvordan vi gerne vil leve, opdrage og danne. Vi har diskuteret forventninger, ikke kun til hinanden, men også til vores omverden og snakket om for høje og for lave forventninger. Vi har talt om, hvad vi gerne vil viderebringe og hvad vi ønsker at lade blive i fortiden. Og jeg synes faktisk det er rigtig rart at have sådanne snakke med Martin, ikke kun i forhold til vores baby, men også i forhold til os selv, vores liv og tanker om fremtiden. Det er enormt spændende og jeg elsker at skulle dele alt dette med ham.

Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg er blevet endnu mere forelsket i ham og at jeg slet ikke var klar over at man kunne elske et andet menneske på denne måde. En følelse jeg tror er vigtig at huske på, i de svære perioder. Jeg er lykkelig over alt det han gør og er og jeg er glad for at det er ham jeg skal dele alt dette med. Han gør mig tryg og lykkelig og hvis han kan give mig den følelse, hvilken følelse kan han så ikke give vores fælles barn?

Men jeg har da også en frygt for parforholdet, hvad det bliver budt og hvilke negative oplevelser, som eventuelt kan opstå. Jeg har hørt fra andre par, at det også er en svær tid fuld af udfordringer. Nogle værre eller større end andre. Disse tanker er ikke gået ubekymret forbi og de kommer også på tale. Som Martin så fint sagde, så synes han vi skal være rimelige. Rimelige over for hinanden og dette indebærer også en forståelse for, at vi i tilspidsede situationer måske skal lukke i og efterfølgende tage snakken om det urimelige. Aldrig har jeg prøvet at føle mig i et så seriøst forhold, aldrig har jeg prøvet at turde bygge oven på eller tilføje, som nu, aldrig har jeg været så tryg ved tanken om et forhold og det, det indebærer. Jeg har før været forelsket så taget lettede, men der har været mange andre ting i de forhold, som gjorde at jeg på sigt ikke troede nok på det eller følte nok for det. Med Martin er det hele anderledes og jeg er virkelig glad for, at jeg blev kærester med ham. Den 2. August er en dato jeg altid vil huske og i år kan vi fejre 2 års dag. 2017 blev året hvor vi færdiggjorde pædagoguddannelsen, flyttede sammen i en større lejlighed, fik fuldtids-voksen-job og bliver forældre. 2017 er et helt ekstremt kapitel for vores vedkommende og jeg synes vi har klaret alle overraskelserne, bekymringerne, planlægning og økonomiske forhold så fantastisk godt. Sammen.

Carpe Diem

December med stress og kærlighed

Bachelor-projektet presser sig på i min hjerne og jeg har her på det sidste været meget stresset. Hele min måde at være på, herhjemme, giver udtryk for min stressede følelse. Derfor synes jeg det er rigtig dejligt at det er jule-tid, hvor det er lovligt at “hygge” lidt ekstra – selvom man jo burde give sig selv lov til ALTID at hygge.

Jeg vågnede op i går morges, klokken 07 og kunne ikke tænke på andet end bachelor og hvordan den skulle formes, nuanceres og formuleres. Så jeg sad i to timer fuldt koncentreret og nedskrev idéer m.v.
Det er virkelig træls at det kan fylde så meget, men jeg tror det er fordi jeg gerne vil have en god karakter, som kan leve op til de mange 12-taller jeg har høstet, her på det sidste. Jeg vil jo også gerne tage en kandidat på et tidspunkt, men det er blevet mere og mere uvist, hvornår…

For fremtiden står også for døren. M og jeg er begyndt at snakke om en større lejlighed og en større lejlighed kræver en lidt højere indkomst, end den nuværende. Jeg har haft skrevet én ansøgning, men desværre intet hørt, hvilket gjorde mig ret modløs.
Det er kun én og jeg skal bare op på hesten igen og knokle videre, men jeg synes det er hårdt og jeg kan mærke en eller anden form for angstprovokerende følelse, for jeg synes ikke det er fedt at skulle beskrive mig selv på skrift. Jeg vil langt hellere ud og vise hvem jeg er og hvad jeg kan. Jeg håber på at finde et job, som kan give en god indkomst, hvorved der kan spares nogle penge, så fremtidsdrømmene kan blive til virkelighed.

På trods af at julen er fuld af hygge, med hjemmelavet marcipan og marcipanbrød, kalenderlys, adventslys og skrabekalender, så er den også en smule stressende.
Eksempelvis synes jeg, at der er mange gaver der skal sørges for, selvom det nok ikke er mange flere, end forrige år. Heldigvis har jeg sparet okay op og har derfor nogenlunde styr på gaverne, allerede. Og jeg glæder mig enormt meget til at uddele dem! I år skal jeg holde jul med min mors side af familien, hvilket betyder jul med min niece, Lilbæbmalia! Det har jeg glædet mig til, lige siden hun blev født, for et år siden.

Angående julen bliver denne jul jo også min første forsøgs-veganer-jul. Jeg blev inspireret af  With Love From K blogindlæg, til at komme lidt mere ind på emnet “kødfri jul”. For hvad er en jul uden andesteg, brunsovs og brunede kartofler? Jeg har virkelig altid elsket julemad. Mest flæskestegen, men da jeg blev ældre forelskede jeg mig også i andestegen. I år tiltaler det mig bare ikke så meget. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få lavet en sovs og brunede kartofler, som smager lækkert. Og efter at have læst With Love From K’s blogindlæg, blev jeg pludselig mere sikker på, hvad retten i år skal bestå af.
Jeg havde længe overvejet smæskestegen, men efter at have set morsbrødet, blev jeg ret inspireret.
Tilbage i 2010 var jeg den slags vegetar, som både spiste fisk, æg og mælk. Ærligt talt kan jeg ikke huske hvad jeg gjorde til jul, for jeg mener ikke at jeg valgte nogen erstatning. Jeg tror bare jeg undlod at spise kødet og spiste den sovs og de kartofler, der blev serveret. Men denne gang vil jeg gøre det “rigtigt”.

Derfor har jeg testet smagen af jul, i weekenden, sammen med min kæreste. Jeg spurgte om det var okay at vi forsøgte os med det veganske farsbrød, morsbrødet.

This slideshow requires JavaScript.

Vi lavede det uden julekrydderier, som der står i opskriften, at man eventuelt kan tilføje. Til morsbrødet kogte vi kartofler og lavede en – i min optik – virkelig lækker pebersovs. I stedet for 2 tsk’er bouillon tilføjede vi kun 1. Alligevel smagte den meget salt, så man skal være lidt påpasselig med sojasaucen, også. Men den var så lækker, at det halve kunne være nok. Dog er jeg i dilemma om den passer til brunede kartofler og rødkål. så jeg tænker at jeg i den kommende tid skal afprøve en brunsåvs med laurbærblade og måske ribsgele.

15253393_1299052396819768_1531959077534323042_n

Julerierne fortsatte i dag, da jeg her til aften besluttede mig for at afprøve opskriften på sund marcipan. Det smager godt og jeg er overrasket over, hvor “nemt” det er.

7 dadler og 150 g smuttede mandler (dette var nærmest den sværeste del af processen) og ½ dl kogt vand. Blend – og vupti! Marcipan. Klar til en tur i fryseren (dette gjorde jeg ikke, da jeg tænkte at nogle timer i køleskabet var rigeligt, men jeg vil nok afprøve en tur i fryseren (cirka en ½ time) til næste gang, så den ikke er for blød, at arbejde med).

 

Resultatet blev lakrids-the-stearinlys- hygge til julekalender i TV og marcipanbrøds-produktion. En sand 2. søndag i advents fornøjelse.

Det er virkelig rart, at efter fire år virker December ikke lige så tung og træls, når jeg tænker på det afsavn der er, ved at have mistet min morbror. Selvom det stadigvæk er smerter afsindigt meget og føles utilgiveligt og uretfærdigt.
Den 3. december vil altid være en dato, hele min familie vil huske og tårerne kan presse sig på. Men jeg synes det er fantastisk at vide, at vi rent faktisk kan leve videre og hygge os, at vi ikke er gået i stå. Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke lader sorgen overtage, men blot være til stede, som et minde om en person vi elsker og lade sorgen være værdifulde minder.

Denne weekend har været en weekend med hygge, plads til tanker og samtaler med min kæreste, samt rare oplevelser, så som nicecream-spisning med kærestens søster. Til tider kaldte pligterne også (tøjvask, rent sengetøj, madlavning og opvask).

Det er skønt, at selvom tilværelsen er træls, stressende eller helt uretfærdig, så lever jeg et liv fuld af kærlighed og med oplevelser og erfaringer der gør, at jeg tør favne nogle af de svære øjeblikke. Jeg har lært at sige meget af det højt og dermed føler jeg også, at det meste bliver lettere. For det er sgu nemmest at have det svært, når folk omkring en ved, at man har det svært. De kan støtte, men til tider er det nok at de bare ved det. Så føler man sig ikke lige så meget i vejen. Sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg lever et virkelig luksuriøst liv, men det kan jeg godt glemme, når det føles lidt mørkt og tungt, inde i hovedet. Men jeg er taknemmelig. Jeg er taknemmelig for hver dag!
Mine batterier er vidst ladt mere eller mindre op til en ny uge. Denne uge kommer til at være fyldt med bachelor, julegaveindkøb, mormors gospelsang, arbejde og en weekend med kaffe-veninde-hygge, frokost med søster og niece og fødselsdag for min bror.

Carpe Diem!

 

15073514_1274983139226694_3699664901872630360_n

Ugen der gik med tre gange fitness – ja T R E gange! Så skete det sgu. Der kom en anelse rytme i jernrykkeriet, fede tider med begyndende resultater. Det er sgu svært at komme op og træne, fordi det til tider bare er lækrest at ligge under dynen og spise hjemmebagte boller og se TV. Men vi nyder sgu også at komme derop og blive øm i vores krop. Derudover er det også fedt med resultater! Men de kan jo først ses efter flere ugers træning, så det er om at komme af sted. Nu skal jeg sgu have den røv, jeg længe har drømt om! Fit krop og booty-body til den sommer, der kommer, yay!

Der er sgu også sket tydelige ændringer, det fortæller mit spejlbillede og vægten mig. Jeg har siden i sommer tabt mig 6-7 kg. Jeg ved at træningen har en del med det at gøre, men jeg synes slet ikke jeg kunne se det samme resultat, da jeg trænede mere intenst, for et års tid siden. Jeg var konstant ked af at M skabte resultater og jeg forblev det samme. Det var demotiverende! Derfor ved jeg, at jeg ikke kun kan takke træningen, for at ændre på min krop.

Til det er der blandt andet en langt mere, tankevækkende livsstilsændring. I sommer lagde jeg minipillerne på hylden og det har gjort mig opmærksom på, at det er latterligt, hvad de små piller gør. Jeg kan mærke en betydende forskel. Slut med at have en krop umulig krop! Slut med pletblødninger eller udebleven menstruation, som kun skaber frygt for ufrivillig graviditet. De lange frustrerede øjeblikke, og min påbegyndte veganske tankegang og en snak med M omkring det hele, hjalp mig til at fravælge pillerne. Hvad der er bedst for mig og min krop er mit valg. I dag, cirka fire måneder efter, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte pillerne fra. Min krop slapper af, lige så gør jeg og jeg er tryg ved min krop og føler jeg kender den.

Derudover tror jeg også, at jeg kan takke den plantebaserede kost,for mit vægttab. Der er ikke særlig meget slik uden animalsk indhold (eksempelvis favoritten; mælkechokolade). Så det blev der skåret rigtig meget ned på, samtidig med jeg har spist rigtig meget grøntsagsmad. Men det er bare en bi- og bonusting (at tabe sig og være glad i kroppen) ved den plantebaserede kost og ikke grunden til påbegyndt veganske tanker.

14962638_1272179002840441_3908653201430304821_n

Men når det kommer til udvalget af lækre gastronomiske oplevelser i bylivet, i Roskilde, så matcher billedet her, meget godt min oplevelse.

Roskilde by emmer ikke af veganske restauranter og da jeg eksempelvis, for noget tid siden, skulle drikke kaffe med nogle veninder, var det eneste på menuen pommes frittes. En rigtig træls og tør oplevelse, på trods af at de var skide lækre – og det gik da okay, at skylle dem ned med sort kaffe, mhmm!

15102283_1275472385844436_1817370450_o

Til gengæld er der gode muligheder og opskrifter på nettet, til at øge vægten lidt igen og forkæle den søde tand. I fredags kom M på den skide gode idé, at vi skulle bage. Så han tryllede en vegansk banan-og-chokolade-muffin-opskrift frem. Vi skyndte os i Fakta for at handle de manglende ingredienser ind (vi har efterhånden de vigtigste, veganske ting) og gik i gang med bagningen. De er virkelig svampede og lækre, og valnødderne gav en god knasende fornemmelse og smag, hvilket virkelig er prikken over i’et! Weekenden fortsatte i hygge-gearet (heldigvis!)

Lørdag valgte vi nemlig, spontant, at tage i biografen og se Marvel’s Dr. Strange. Vil klart anbefale filmen, selvom den var anderledes end hvad jeg forventede, men ikke dårlig og jeg synes det var en underholdende oplevelse og pengene værd. Jeg lod telefonen blive hjemme, for det er en dårlig vane jeg har, hele tiden at tjekke den. Jeg slappede virkelig af og det var bare rart at være sammen med M.

Jeg har også forsøgt mig med en ny mascara i weekenden. Dette, fordi jeg har tænkt over og prøver at gå mere i dybden med veganske tanker og principper.

 

Blandt andet den kosmetiske del. Jeg har derfor undersøgt make-up og fandt ud af, at Nilsens Jord nr. 781 blandt andet er et af de produkter, der ikke testes på dyr.

Rent oplevelsesmæssigt var det dog en smule skuffende. Da jeg har enormt store øjenvipper, var jeg noget skuffet, da jeg tog den ud af hylsteret og så størrelsen. Og lige så var det en akavet og flad fornemmelse at påføre mascara, med den lille dims. Til gengæld syntes M, at det færdige resultat var godt. (OBS. det er ikke ALT fra Nilens Jord der er vegansk!)

Jeg er glad for alle de hjemmesider og blogs jeg finder, med svar på hvad der er vegansk eller forslag til, hvordan du laver din egen make-up, deodorant m.v. Jeg synes det er en helt ny, mere spændende og lækker verden og alle de frustrationer jeg havde, i sommer, over at have taget valget, er så småt forsvundet og jeg bliver mere og mere glad for beslutningen om, at vælge dyrene til og mine egne behov, fra. Selvom jeg nogle gange synes det er dyrt eller åndssvagt, så tænker jeg på, at det går ud over forsvarsløse væsner, som ikke selv har valgt at være buret inde, for at blive pint og lide en forfærdelig død. Og verdenen er jo fuld af gode muligheder/alternativer, der er jo slet ingen grund til at dyrene skal lide!

Jeg er stadigvæk ikke hundrede procent vegansk, da det er en proces og der kommer fortsat til at gå lidt tid, men jeg prøver virkelig at have det hele i baghovedet og undersøger de muligheder der er og arbejder ud fra det.

15052144_1275472365844438_480867033_o

Noget af det weekenden også er blevet brugt på er, at jeg er kommet i hyggestemning og derfor har prøvet at sprede den lidt, herhjemme. Jeg har forberedt lejligheden lidt på juletiden der kommer og har, sammen med M, lavet en advents-“krans”. Jeg havde nemlig købt fire lys, som desværre var skabt til at sidde i en krans af gran og ler – som er noget af det allermest forfærdelige i verden – så derfor skulle der noget andet til. Min søde Mr. handy-man var skide god og metallet ud af bunden på lysene og placerede dem derefter på vores nyindkøbte fad, som jeg efterfølgende pyntede med blomster fra kærestebuketten. Jeg har også købt et kalenderlys og jeg føler mig rigtig klar til jul. Selvom at der lidt er en uskreven regel om, at der ikke må pyntes op til jul, før efter M’s fødselsdag. Men det kan jeg godt leve med – hvis bare jeg må have kalenderlys og adventslys (og det har jeg givet mig selv lov til)!

Nu venter en uge med empiri-indsamling, bachelor-skrivning, garntrisse-hygge, besøg hos momse og moffe og tøse-festligheder. Så det var rart med en off-weekend til at pleje tosomheden og få styr på lejligheden.

Carpe Diem!

 

 

Lilla hår

LILLA HÅR

 

14906984_1269494493108892_185825562297403178_n

Det har været et kæmpe ønske de sidste 10 år at farve mit hår helt lilla. Men fordi jeg har en mor der gik imod det, (undskyld mor, men du har sgu altid været lidt imod det mærkelige hår hehe) og fordi jeg har mørkt hår, har jeg ikke fået det gjort. Det med min mor var for at være sød ved hende (i stedet havde jeg kæmpe touperet hår og piercinger) og mit mørke hår var fordi jeg ikke ville afblege det. Faktisk har jeg, rigtig længe, ikke turde afblege det.

Så farvede jeg mit hår lysere med noget rigtig skidt, som både lugtede fælt og var åndssvagt og sikkert testet på dyr. Men efter jeg har fået lidt veganske principper/tanker m.v. inden for husets fire vægge, har jeg også kigget efter veganske produkter. Her fandt jeg nogle virkelig gode produkter, som jeg gerne vil anbefale!
(Alle tre produkter er købt gennem amazon.co.uk).

Jeg brugte Manic Panic flash lightening bleach kit vol. 40 til først at afblege mit hår. Det sad slet ikke længe nok i håret og på grund af mine i forvejen forskellige nuancer, blev det en blanding af blegt og orange (altså f*cking grimt). Da jeg vaskede aflbegningen ud af håret, afsluttede jeg til min store dumhed med balsam, hvilket Arctic Fox har sørget for, højt og tydeligt, at forklare på tuben, at man IKKE skal. Så resultatet blev ikke særlig godt, da farven ikke optages så godt på grund af nogle ting i balsamen (og måske farvede jeg det bare helt elendigt, selv). Jeg blev derfor nødt til at farve det om, igen, her til morgen. Jeg vaskede håret en gang til (for at få shampooen ud) og derefter fik jeg lokket min kæreste til at farve det. Han var virkelig grundig, dygtig og skide lækker frisør! Efter skyl (kun i koldt vand) blev resultatet, som du kan se, på billedet.

Jeg er blevet inspireret af denne her video til at købe de to produkter fra Arctic Fox; purple rain og Arctic Mist.

Jeg er fan af hårfarven, af produkterne og så er der en lille pige inden i mig, som hjulper kæmpe højt. For nu har jeg langt om længe fået yndlingsfarve-hår. Når man godt kan lide anime-lignende figurer, ens yndlingsfarve er lilla og egentlig bare er lidt skør, er det mega nice at farve sit hår lilla. Så kan man lidt lege, at man eksempelvis er Arcade Ahri;

arcade_ahri_wallpaper_by_leftlucy-dadh7om-png
Billedet er her fra

Kærestedag, strikketøj og slik

Dagen i dag har budt på mange forskellige ting, som har bidraget positivt til humørbarometeret.

Da jeg trådte ind ad døren i dag, blev jeg mødt af den sødeste, mest uglede herlighed, iklædt hættetrøje. I hånden holdt han en buket blomster som han rakte med ordene “de er lilla”.

14925379_1264898156901859_5763729317262899406_n.jpg

Jeg er simpelthen den heldigste i hele verden eller sådan føler jeg mig i hvert fald, hvis jeg selv skal sige det. M kommer sjældent med blomster og det er virkelig heller ikke noget jeg går og mangler eller har brug for, for han viser sin kærlighed på så mange andre områder, hele tiden og jeg er vild med hans måde at vise den på. Men da han stod der med blomster i min yndlingsfarve, smeltede jeg endnu mere, inden i. Måske hele scenen med hår, hættetrøje og flotte øjne. Jeg blev total overrasket!

Jeg måtte senere ud af døren igen, fordi jeg havde et barnepige job, som skulle passes. Jeg ramte lige præcis haglstormen, men heldigvis ingen røde kinder og det var hyggeligt at hente pigen i børnehaven og følge hende hjem. Efterfølgende mødtes jeg med M i Føtex hvor vi fandt vegansk slik (haps, haps!)

skaermbillede-2016-11-02-22-39-31

Bløde, søde bamse lakridser til 19.95 kr og endnu blødere og sødere vingummibamser til 13.95 kr.

Sammen med strikketøjet blev poserne puttet ned i tasken og bragt med til garntrissehyggeklubben med the, æblesnacks, oreo’s og slik. Der blev snakket, sludret, slupret, grint, joket, strikket og stoppet en masse. Det var såååå  hyggeligt! Det er simpelthen en af de bedste ting på sådan en winter-is-coming-kind-of-night hvor bladene suser, vinden er begyndt at bide og man egentlig er lidt træt af at sludre med kærestens venner over Skype. Det var ægte rart med noget kvindetid og så er det faktisk enormt hyggeligt, spændende og lidt sjovt, at strikke. Jeg har meget at lære endnu, men det er afslappende og lækkert at koncentrere sig om noget, med sine hænder. Jeg er blevet lidt inspireret til, måske at høre lydbøger, mens jeg strikker.

14958983_1265354200189588_1884160899_o

So far, so good. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat! Der er dog ret lang vej endnu, især i dette tempo.

Fra spontan angst-lignende-jeg-magter-det-ikke-følelse til hotdog-hygge med et enkelt klik

Da jeg i morges vågnede var noget af det første der skete, en følelse af ubehag gennem hele kroppen. Jeg magtede ikke dagen. Jeg greb derfor min telefon og aflyste en aftale, som jeg ellers haft planlagt i et stykke tid. Dette på grund af følelsen af, ikke at kunne rumme dagen. Jeg er så låst fast i min bachelorboble og jeg er så vant til bare at være herhjemme, at jeg havde en følelse af frygt for, at gøre noget anderledes.

Jeg har brug for planlægning og eftersom jeg ikke havde en fornemmelse af tiden gennem dagen, skabte dette uro i kroppen.

Da jeg havde været oppe og træne kom der en ro over mig. Min sendte SMS blev fortrudt af dårlig samvittighed og tanker om, at jeg heller ikke skal lukke mig inde i min egen lille boble og forstærke følelsen, men komme lidt ud, socialisere mig, opleve andre ting, andre perspektiver og andre mennesker.

Efter kursus i metode, på studiet, var der mere ro på bachelor-følelsen og jeg tog til København – rettere sagt Nørreport – hvor jeg stod på den åbne plads og ventede på K.

I mens jeg stod og ventede tænkte jeg over en masse forskellige ting. Det var nærmest terapeutisk at stå der på den åbne plads og observere og sanse alle de forbigående. Alle de forskellige typer af stilarter, karakterer og faconer, som i forskellige tempi, bevægede sig frem og tilbage på pladsen. Tænke over deres færden, hvem de gik med, se på deres tøjstil og udtryk. Jeg selv følte mig lidt malplaceret med min grønne jakke og lyserøde halstørklæde, midt i mængden af primært mørkt overtøj.
For at holde varmen lidt, bevægede jeg mig hen til et andet punkt på pladsen, hvor jeg blev mødt af en Unicef-facer. Han begyndte at fortælle om “School in a box”, hvilket jeg lyttede til og fortalte at det lød spændende og at jeg vidst havde hørt om det før. Vi kom ond på  forskellige synspunkter. Han fortalte at han oprindeligt kommer fra Ghana. Han kom ind på hans egne interesser i forhold til bæredygtighed og at han læser omkring CO2-aftryk. At kylling er bedre kød end oksekød i forhold til det globale CO2-aftryk, hvordan vi passer på kloden, vindenergi, hans holdning til frivlligt arbejde. Vi snakkede om dilemmaer i verden, omkring fair-trade, fattige der endelig kommer i arbejde og kan tjene penge, orangutanger, kødindustrien m.v.

Jeg blev taknemmelig over for min modtagelighed, at jeg normalt hurtigt afviser facere, mest på grund af røde ører omkring økonomi og at jeg også får dårlig samvittighed over, ikke at ville eller kunne betale penge til alle mulige organisationer her og nu. Jeg har været medlem af Unicef og Amnesty, men pt. har jeg min egen økonomi i fokus. Men det var rart faktisk bare at stå og snakke, selvom han ikke fik nogen økonomisk værdi ud af det, så tror jeg også han syntes det var spændende at dele synspunkter og holdninger med en forbipasserende. Det var en god dag at komme ud af sin boble på.

Pludselig stod K der, jeg introducerede dem for hinanden, Unicef-faceren sagde farvel og K og jeg gik ned til DØP (den økologiske pølsevogn) for at få 2 for én hotdogs pris, i anledning af international veganer-dag. Vi skyllede den ned med en økologisk Ginger Ale, satte os på en bænk mellem væltende cykler og blade og startede en længere samtale. K rullede en smøg og jeg modtog den fineste gave. En kattetallerken med høj hat og klaver i sort, hvid og blå. Jeg er forelsket! Da vores hænder nærmest var frosset af foreslog K vi skulle bevæge os ind i Studenterhuset og drikke en kop kaffe. Her sad vi så og fortsatte vores snak og diskussion lige fra tidligere til nuværende venskaber, verdenssituationen, privatlivssituationen, politiske holdninger, følelser, interesser, hvad-laver-du-egentlig-nu-catch-up og andre emner.

Jeg er glad for at jeg i dag overvandt følelsen og gjorde noget, som jeg tit ikke gør noget ved og glemmer at sætte pris på eller skaber en underlig form for frygt omkring. Det er de små ting i livet, som ofte udgør den store lykkefølelse og i dag var én af de oplevelser, som jeg virkelig sætter pris på og derfor også vælger at skrive et blogindlæg omkring.

Jeg var én SMS fra ikke at have skabt positiv energi i min tilværelse. Ikke at få nye inputs eller bare at catche up med en ven, som jeg før i tiden var rigtig nær. Og jeg tror at noget af det allermest ødelæggende ved mig selv, er til tider den spontante angstlignende tilstand, hvor jeg stresser op over ikke at have en fornemmelse af tid, overskud og en manglende følelse af tillid til at jeg er god nok. Det virker helt vildt svært at forklare, følelsen, både til mennesker face to face, men også her nu, på skrift. Ja selv at tænke tanken i en ren form, uden en masse andre forvirrende tanker, ind over. Men det er i bund og grund en slags hjertebanke-givende følelse, som opstår og hvor jeg mest af alt har lyst til bare at sige “nej tak, ellers tak. Jeg magter det ikke”. Hvorefter jeg kan sidde med en følelse af dårlig samvittighed eller at fortryde, når valget er taget og ikke kan laves om.

Det minder mig om en oplevelse, da jeg var lille. Jeg var i børnehave-alderen og var inviteret til en børnefødselsdag. Jeg sagde til min mor, at jeg ikke ville med. Hun blev ved med at sige, at sagde jeg nej, kunne jeg ikke komme med, senere.
Senere ville jeg pludselig gerne af sted, alligevel og min mor fortalte, at det kunne jeg ikke komme, for nu havde jeg sagt nej. Dér fik jeg en øv-følelse i hele kroppen. Den følelse opstår stadigvæk, til tider, når jeg melder afbud til ting. Men jeg melder afbud fordi jeg på en eller anden måde ikke kan rumme den. Fordi der opstår en kaos-angst-lignende følelse.

Det er træls med den slags følelser og i dag er jeg bare meget tilfreds med at jeg kom af sted. For det var forbandet rart og noget af det jeg kan putte ind på værdikontoen.

Carpe Diem!