Comeback til det veganske køkken

For få måneder siden havde jeg aldrig troet at jeg ville få et comeback til det veganske køkken. Men ved at droppe tanken om at indføre det hele 100 %, men i stedet gradvist skifte produkter ud og finde lette opskrifter, der ikke udfordrer overskuddet og sørge for at have råvarer som er gode at have som erstatninger. Eksempelvis chiafrø, hørfrø, fiber HUSK, loppefrøskaller, bagepulver, natron, bananer, ja så går det ret godt med at erstatte eksempelvis æg i madvarer. Derudover er jeg stoppet med at bruge komælk i kaffen og på morgenmaden og i stedet for være udkig efter havremælk på tilbud. Jeg har en idé om at tage mig sammen til at lave min egen havremælk. Adam er blevet enormt træt af havregrød og elsker nu havegryn med “mælk” på. Derfor kunne det være en noget nær billigere løsning at lave det selv og så slipper vi også for emballagen.
Jeg prøver også at sørge for at have lidt “fløde” på lager, til madretterne. Men når Martin laver mad så er det oftest med animalske produkter.

Vi er dog langt fra veganere herhjemme. Jeg har lært at jeg ikke skal snakke for meget, men mere bare handle på det, i forhold til at få en plantebaseret kost i hverdagen. Hvis jeg bare laver maden vegansk, i stedet for at “spørge om lov”, så bliver den også spist. Og det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide smagen af kød. Grunden til at jeg kom væk fra det, hvilket jeg har været så latterligt flov over i en lang periode, var netop fordi jeg under graviditeten cravede kød, blev syg af lugten af køleskab (og kunne derfor ikke lave mad) og konstant var dårlig med kvalme, at jeg måtte spise hvad der var og helst det jeg havde lyst til. Underligt nok var det for det meste kød. Den efterfølgende tid var uden energi og overskud til at tænke over erstatninger eller finde spændende opskrifter og i stedet kørte vi på det vi huskede på rygraden. Men nu er jeg i et andet overblik og overskud, så nu går jeg igen op i madlavningen, størstedelen af tiden og hvordan jeg kan få det hele til at hænge sammen. Hvordan vi bedst muligt undgår madspil – selvom det stadigvæk er lidt et handicap herhjemme – og hvilke spændende alternativer der findes til de forskellige retter. Der er et hav af lækre muligheder og nogle af de nemme er f.eks.:

Labre linse lunser – stort set idiotsikre at lave (jeg har virkelig haft et problem med hjemmelavede grøntsagsbøffer/deller)

Falafler (dem skal vi have til aften i dag, i wraps med grønt til og rodfrugtsfritter + naturli hakket kødfri sovs (lavet i går) som en “undgå madspils” prioritet).

Hvid sovs – rigtig god med cashewnødder i.

Risengrød – det er vel juletid? Og denne her smager faktisk rigtig godt – især med kokoskanelsukker og smørbar fra naturli’.

Pandekager – tips: blend mandler med vand og brug det som hjemmelavet plantemælk i din pandekage dej. Kan også bruges i smoothies.

Nicecream – det er nok blevet ret populært med den hjemmelavede veganske is. Jeg synes den er god, især som morgenmad, fordi den er kølig og lækker. Jeg har primært lavet den med eksempelvis hjemmelavet plantemælk og så peanutbutter og kakaopulver-twirl, eventuelt med kakaonibs ovenpå.
Men forleden var der tilbud på frosne hindbær, så nu har jeg prøvet med hindbæris og smeltet mørk chokolade twirlet i, som gav lækre chokoladestykker. Isen blev ret sorbet-agtig og var god både til morgenmad og aftensnack.

Bønnepostej – kidneybønner blendet med hvidløg, løg, soltørrede tomater og krydderier du kan lide. Eksempelvis salt, peber, chili. Det smager rigtig godt med syltede agurker oven på.

Figenpålæg – Dadler og figener blendet sammen med vand og eventuelt vanillepulver og citronsaft (hvis det haves). Tilføj vand afhængig af hvor smørbar du ønsker den. Rigtig god oven på rugbrød

Linsesovs –  Opskrift:
Skyl røde splitlinser i en si. Hak og steg løg og hvidløg i olie i en gryde. Efter lidt tid tilsættes hakkede tomater eller  passata (se billede + tekst længere nede) og de røde splitlinser. Lad det koge med en teske buillon og eventuelt ekstra vand. Der må godt være lidt bid i linserne, så hold lidt øje undervejs, eventuelt vurdér hvad du selv synes. Brug den oven på pasta, mhmm!

TIP: Passata!
Jeg har netop opdaget denne fætter her. Den er sigtet tomater. Den smager kraftigt af tomat og er uden klumper, kan bruges som hakkede tomater til at lave tomatsovs, som f.eks. til bolognese, lasagne eller ja, linsesovs!

 

Købt i Føtex for 14 kr. stk.

Bonussen er, at du kan genbruge glasset til at opbevare iblødsatte og/eller kogte kikærter, bønner, nødder eller hjemmelavet plantemælk og lignende i køleskabet. Det er skisme da smart! Der er godt nok ikke en hel L, men jeg er glad for at have fundet en løsning på både aftensmad og opbevaring. Og så undgår man (i en periode) at lave affald. Det er win-win!

Generelt er det inspirerende at tjekke bloggere ud, som Mia Sommer, Thomas Erex (Kærlighed og Kikærter), Johanne Mosgaard (Englerod), Calina Leonhardt (Neohippie). Der er skøn inspiration at hente alt fra madlavning til en bæredygtig hverdag.

Når det så er sagt, så er der forsat lang vej til en bæredygtig livsstil og vi er langt fra så bæredygtige herhjemme, som vi kunne tænke os. Men jeg har igen fået blod på tanden (er det mon et forkert udtryk at bruge i denne sammenhæng?) til at gå den veganske og bæredygtige vej, igen. Det må der kommer et indlæg om, en anden dag.

December med stress og kærlighed

Bachelor-projektet presser sig på i min hjerne og jeg har her på det sidste været meget stresset. Hele min måde at være på, herhjemme, giver udtryk for min stressede følelse. Derfor synes jeg det er rigtig dejligt at det er jule-tid, hvor det er lovligt at “hygge” lidt ekstra – selvom man jo burde give sig selv lov til ALTID at hygge.

Jeg vågnede op i går morges, klokken 07 og kunne ikke tænke på andet end bachelor og hvordan den skulle formes, nuanceres og formuleres. Så jeg sad i to timer fuldt koncentreret og nedskrev idéer m.v.
Det er virkelig træls at det kan fylde så meget, men jeg tror det er fordi jeg gerne vil have en god karakter, som kan leve op til de mange 12-taller jeg har høstet, her på det sidste. Jeg vil jo også gerne tage en kandidat på et tidspunkt, men det er blevet mere og mere uvist, hvornår…

For fremtiden står også for døren. M og jeg er begyndt at snakke om en større lejlighed og en større lejlighed kræver en lidt højere indkomst, end den nuværende. Jeg har haft skrevet én ansøgning, men desværre intet hørt, hvilket gjorde mig ret modløs.
Det er kun én og jeg skal bare op på hesten igen og knokle videre, men jeg synes det er hårdt og jeg kan mærke en eller anden form for angstprovokerende følelse, for jeg synes ikke det er fedt at skulle beskrive mig selv på skrift. Jeg vil langt hellere ud og vise hvem jeg er og hvad jeg kan. Jeg håber på at finde et job, som kan give en god indkomst, hvorved der kan spares nogle penge, så fremtidsdrømmene kan blive til virkelighed.

På trods af at julen er fuld af hygge, med hjemmelavet marcipan og marcipanbrød, kalenderlys, adventslys og skrabekalender, så er den også en smule stressende.
Eksempelvis synes jeg, at der er mange gaver der skal sørges for, selvom det nok ikke er mange flere, end forrige år. Heldigvis har jeg sparet okay op og har derfor nogenlunde styr på gaverne, allerede. Og jeg glæder mig enormt meget til at uddele dem! I år skal jeg holde jul med min mors side af familien, hvilket betyder jul med min niece, Lilbæbmalia! Det har jeg glædet mig til, lige siden hun blev født, for et år siden.

Angående julen bliver denne jul jo også min første forsøgs-veganer-jul. Jeg blev inspireret af  With Love From K blogindlæg, til at komme lidt mere ind på emnet “kødfri jul”. For hvad er en jul uden andesteg, brunsovs og brunede kartofler? Jeg har virkelig altid elsket julemad. Mest flæskestegen, men da jeg blev ældre forelskede jeg mig også i andestegen. I år tiltaler det mig bare ikke så meget. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få lavet en sovs og brunede kartofler, som smager lækkert. Og efter at have læst With Love From K’s blogindlæg, blev jeg pludselig mere sikker på, hvad retten i år skal bestå af.
Jeg havde længe overvejet smæskestegen, men efter at have set morsbrødet, blev jeg ret inspireret.
Tilbage i 2010 var jeg den slags vegetar, som både spiste fisk, æg og mælk. Ærligt talt kan jeg ikke huske hvad jeg gjorde til jul, for jeg mener ikke at jeg valgte nogen erstatning. Jeg tror bare jeg undlod at spise kødet og spiste den sovs og de kartofler, der blev serveret. Men denne gang vil jeg gøre det “rigtigt”.

Derfor har jeg testet smagen af jul, i weekenden, sammen med min kæreste. Jeg spurgte om det var okay at vi forsøgte os med det veganske farsbrød, morsbrødet.

This slideshow requires JavaScript.

Vi lavede det uden julekrydderier, som der står i opskriften, at man eventuelt kan tilføje. Til morsbrødet kogte vi kartofler og lavede en – i min optik – virkelig lækker pebersovs. I stedet for 2 tsk’er bouillon tilføjede vi kun 1. Alligevel smagte den meget salt, så man skal være lidt påpasselig med sojasaucen, også. Men den var så lækker, at det halve kunne være nok. Dog er jeg i dilemma om den passer til brunede kartofler og rødkål. så jeg tænker at jeg i den kommende tid skal afprøve en brunsåvs med laurbærblade og måske ribsgele.

Julerierne fortsatte i dag, da jeg her til aften besluttede mig for at afprøve opskriften på sund marcipan. Det smager godt og jeg er overrasket over, hvor “nemt” det er.

7 dadler og 150 g smuttede mandler (dette var nærmest den sværeste del af processen) og ½ dl kogt vand. Blend – og vupti! Marcipan. Klar til en tur i fryseren (dette gjorde jeg ikke, da jeg tænkte at nogle timer i køleskabet var rigeligt, men jeg vil nok afprøve en tur i fryseren (cirka en ½ time) til næste gang, så den ikke er for blød, at arbejde med).

 

Resultatet blev lakrids-the-stearinlys- hygge til julekalender i TV og marcipanbrøds-produktion. En sand 2. søndag i advents fornøjelse.

Det er virkelig rart, at efter fire år virker December ikke lige så tung og træls, når jeg tænker på det afsavn der er, ved at have mistet min morbror. Selvom det stadigvæk er smerter afsindigt meget og føles utilgiveligt og uretfærdigt.
Den 3. december vil altid være en dato, hele min familie vil huske og tårerne kan presse sig på. Men jeg synes det er fantastisk at vide, at vi rent faktisk kan leve videre og hygge os, at vi ikke er gået i stå. Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke lader sorgen overtage, men blot være til stede, som et minde om en person vi elsker og lade sorgen være værdifulde minder.

Denne weekend har været en weekend med hygge, plads til tanker og samtaler med min kæreste, samt rare oplevelser, så som nicecream-spisning med kærestens søster. Til tider kaldte pligterne også (tøjvask, rent sengetøj, madlavning og opvask).

Det er skønt, at selvom tilværelsen er træls, stressende eller helt uretfærdig, så lever jeg et liv fuld af kærlighed og med oplevelser og erfaringer der gør, at jeg tør favne nogle af de svære øjeblikke. Jeg har lært at sige meget af det højt og dermed føler jeg også, at det meste bliver lettere. For det er sgu nemmest at have det svært, når folk omkring en ved, at man har det svært. De kan støtte, men til tider er det nok at de bare ved det. Så føler man sig ikke lige så meget i vejen. Sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg lever et virkelig luksuriøst liv, men det kan jeg godt glemme, når det føles lidt mørkt og tungt, inde i hovedet. Men jeg er taknemmelig. Jeg er taknemmelig for hver dag!
Mine batterier er vidst ladt mere eller mindre op til en ny uge. Denne uge kommer til at være fyldt med bachelor, julegaveindkøb, mormors gospelsang, arbejde og en weekend med kaffe-veninde-hygge, frokost med søster og niece og fødselsdag for min bror.

Carpe Diem!

 

Ugen der gik med tre gange fitness – ja T R E gange! Så skete det sgu. Der kom en anelse rytme i jernrykkeriet, fede tider med begyndende resultater. Det er sgu svært at komme op og træne, fordi det til tider bare er lækrest at ligge under dynen og spise hjemmebagte boller og se TV. Men vi nyder sgu også at komme derop og blive øm i vores krop. Derudover er det også fedt med resultater! Men de kan jo først ses efter flere ugers træning, så det er om at komme af sted. Nu skal jeg sgu have den røv, jeg længe har drømt om! Fit krop og booty-body til den sommer, der kommer, yay!

Der er sgu også sket tydelige ændringer, det fortæller mit spejlbillede og vægten mig. Jeg har siden i sommer tabt mig 6-7 kg. Jeg ved at træningen har en del med det at gøre, men jeg synes slet ikke jeg kunne se det samme resultat, da jeg trænede mere intenst, for et års tid siden. Jeg var konstant ked af at M skabte resultater og jeg forblev det samme. Det var demotiverende! Derfor ved jeg, at jeg ikke kun kan takke træningen, for at ændre på min krop.

Til det er der blandt andet en langt mere, tankevækkende livsstilsændring. I sommer lagde jeg minipillerne på hylden og det har gjort mig opmærksom på, at det er latterligt, hvad de små piller gør. Jeg kan mærke en betydende forskel. Slut med at have en krop umulig krop! Slut med pletblødninger eller udebleven menstruation, som kun skaber frygt for ufrivillig graviditet. De lange frustrerede øjeblikke, og min påbegyndte veganske tankegang og en snak med M omkring det hele, hjalp mig til at fravælge pillerne. Hvad der er bedst for mig og min krop er mit valg. I dag, cirka fire måneder efter, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte pillerne fra. Min krop slapper af, lige så gør jeg og jeg er tryg ved min krop og føler jeg kender den.

Derudover tror jeg også, at jeg kan takke den plantebaserede kost,for mit vægttab. Der er ikke særlig meget slik uden animalsk indhold (eksempelvis favoritten; mælkechokolade). Så det blev der skåret rigtig meget ned på, samtidig med jeg har spist rigtig meget grøntsagsmad. Men det er bare en bi- og bonusting (at tabe sig og være glad i kroppen) ved den plantebaserede kost og ikke grunden til påbegyndt veganske tanker.

Men når det kommer til udvalget af lækre gastronomiske oplevelser i bylivet, i Roskilde, så matcher billedet her, meget godt min oplevelse.

Roskilde by emmer ikke af veganske restauranter og da jeg eksempelvis, for noget tid siden, skulle drikke kaffe med nogle veninder, var det eneste på menuen pommes frittes. En rigtig træls og tør oplevelse, på trods af at de var skide lækre – og det gik da okay, at skylle dem ned med sort kaffe, mhmm!

Til gengæld er der gode muligheder og opskrifter på nettet, til at øge vægten lidt igen og forkæle den søde tand. I fredags kom M på den skide gode idé, at vi skulle bage. Så han tryllede en vegansk banan-og-chokolade-muffin-opskrift frem. Vi skyndte os i Fakta for at handle de manglende ingredienser ind (vi har efterhånden de vigtigste, veganske ting) og gik i gang med bagningen. De er virkelig svampede og lækre, og valnødderne gav en god knasende fornemmelse og smag, hvilket virkelig er prikken over i’et! Weekenden fortsatte i hygge-gearet (heldigvis!)

Lørdag valgte vi nemlig, spontant, at tage i biografen og se Marvel’s Dr. Strange. Vil klart anbefale filmen, selvom den var anderledes end hvad jeg forventede, men ikke dårlig og jeg synes det var en underholdende oplevelse og pengene værd. Jeg lod telefonen blive hjemme, for det er en dårlig vane jeg har, hele tiden at tjekke den. Jeg slappede virkelig af og det var bare rart at være sammen med M.

Jeg har også forsøgt mig med en ny mascara i weekenden. Dette, fordi jeg har tænkt over og prøver at gå mere i dybden med veganske tanker og principper.

 

Blandt andet den kosmetiske del. Jeg har derfor undersøgt make-up og fandt ud af, at Nilsens Jord nr. 781 blandt andet er et af de produkter, der ikke testes på dyr.

Rent oplevelsesmæssigt var det dog en smule skuffende. Da jeg har enormt store øjenvipper, var jeg noget skuffet, da jeg tog den ud af hylsteret og så størrelsen. Og lige så var det en akavet og flad fornemmelse at påføre mascara, med den lille dims. Til gengæld syntes M, at det færdige resultat var godt. (OBS. det er ikke ALT fra Nilens Jord der er vegansk!)

Jeg er glad for alle de hjemmesider og blogs jeg finder, med svar på hvad der er vegansk eller forslag til, hvordan du laver din egen make-up, deodorant m.v. Jeg synes det er en helt ny, mere spændende og lækker verden og alle de frustrationer jeg havde, i sommer, over at have taget valget, er så småt forsvundet og jeg bliver mere og mere glad for beslutningen om, at vælge dyrene til og mine egne behov, fra. Selvom jeg nogle gange synes det er dyrt eller åndssvagt, så tænker jeg på, at det går ud over forsvarsløse væsner, som ikke selv har valgt at være buret inde, for at blive pint og lide en forfærdelig død. Og verdenen er jo fuld af gode muligheder/alternativer, der er jo slet ingen grund til at dyrene skal lide!

Jeg er stadigvæk ikke hundrede procent vegansk, da det er en proces og der kommer fortsat til at gå lidt tid, men jeg prøver virkelig at have det hele i baghovedet og undersøger de muligheder der er og arbejder ud fra det.

Noget af det weekenden også er blevet brugt på er, at jeg er kommet i hyggestemning og derfor har prøvet at sprede den lidt, herhjemme. Jeg har forberedt lejligheden lidt på juletiden der kommer og har, sammen med M, lavet en advents-“krans”. Jeg havde nemlig købt fire lys, som desværre var skabt til at sidde i en krans af gran og ler – som er noget af det allermest forfærdelige i verden – så derfor skulle der noget andet til. Min søde Mr. handy-man var skide god og metallet ud af bunden på lysene og placerede dem derefter på vores nyindkøbte fad, som jeg efterfølgende pyntede med blomster fra kærestebuketten. Jeg har også købt et kalenderlys og jeg føler mig rigtig klar til jul. Selvom at der lidt er en uskreven regel om, at der ikke må pyntes op til jul, før efter M’s fødselsdag. Men det kan jeg godt leve med – hvis bare jeg må have kalenderlys og adventslys (og det har jeg givet mig selv lov til)!

Nu venter en uge med empiri-indsamling, bachelor-skrivning, garntrisse-hygge, besøg hos momse og moffe og tøse-festligheder. Så det var rart med en off-weekend til at pleje tosomheden og få styr på lejligheden.

Carpe Diem!

 

 

Lilla hår

LILLA HÅR

 

Det har været et kæmpe ønske de sidste 10 år at farve mit hår helt lilla. Men fordi jeg har en mor der gik imod det, (undskyld mor, men du har sgu altid været lidt imod det mærkelige hår hehe) og fordi jeg har mørkt hår, har jeg ikke fået det gjort. Det med min mor var for at være sød ved hende (i stedet havde jeg kæmpe touperet hår og piercinger) og mit mørke hår var fordi jeg ikke ville afblege det. Faktisk har jeg, rigtig længe, ikke turde afblege det.

Så farvede jeg mit hår lysere med noget rigtig skidt, som både lugtede fælt og var åndssvagt og sikkert testet på dyr. Men efter jeg har fået lidt veganske principper/tanker m.v. inden for husets fire vægge, har jeg også kigget efter veganske produkter. Her fandt jeg nogle virkelig gode produkter, som jeg gerne vil anbefale!
(Alle tre produkter er købt gennem amazon.co.uk).

Jeg brugte Manic Panic flash lightening bleach kit vol. 40 til først at afblege mit hår. Det sad slet ikke længe nok i håret og på grund af mine i forvejen forskellige nuancer, blev det en blanding af blegt og orange (altså f*cking grimt). Da jeg vaskede aflbegningen ud af håret, afsluttede jeg til min store dumhed med balsam, hvilket Arctic Fox har sørget for, højt og tydeligt, at forklare på tuben, at man IKKE skal. Så resultatet blev ikke særlig godt, da farven ikke optages så godt på grund af nogle ting i balsamen (og måske farvede jeg det bare helt elendigt, selv). Jeg blev derfor nødt til at farve det om, igen, her til morgen. Jeg vaskede håret en gang til (for at få shampooen ud) og derefter fik jeg lokket min kæreste til at farve det. Han var virkelig grundig, dygtig og skide lækker frisør! Efter skyl (kun i koldt vand) blev resultatet, som du kan se, på billedet.

Jeg er blevet inspireret af denne her video til at købe de to produkter fra Arctic Fox; purple rain og Arctic Mist.

Jeg er fan af hårfarven, af produkterne og så er der en lille pige inden i mig, som hjulper kæmpe højt. For nu har jeg langt om længe fået yndlingsfarve-hår. Når man godt kan lide anime-lignende figurer, ens yndlingsfarve er lilla og egentlig bare er lidt skør, er det mega nice at farve sit hår lilla. Så kan man lidt lege, at man eksempelvis er Arcade Ahri;

Billedet er her fra

Veganisme – endnu en kasse

“Veganisme betegner såvel det at indtage udelukkende vegetabilske fødevarer, og grundlæggende en filosofi og måde at leve på, som forsøger at udelukke – så vidt som muligt og praktisabelt – alle former for udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål.^[1] I forlængelse heraf promoverer man udviklingen og brugen af vegetabilske alternativer til animalske produkter. I kostmæssige termer betyder det at undgå alle produkter udvundet helt eller delvist fra dyr. En person, der udøver veganisme, betegnes som veganer. Betegnelsen kostveganer anvendes, når personen spiser en vegansk kost, men afstår ikke nødvendigvis fra at bruge læder og silke og andre produkter fra dyr” (Wikipedia.dk)

Jeg er til tider ved at brække mig over de diskussioner jeg læser på Facebook-siden Veganere og Vegetarer. Her går diskussionen tit på valg af ord i forhold til at beskrive sig selv.  Endnu en gang skal folk puttes i kasser og helst de rigtige. Gør de ikke det, så bliver de straks korrektet eller lignende adfærd opstår, på det sociale medie. Hurra for Facebook, bedrevidende folk m.v.
At det eksempelvis ikke er tilladt at kalde sig “sundhedsveganer” eller “pseudo-veganer” fordi det er misvisende eller ikke findes. Eller at kalde sig veganer, hvis man kun er veganer hjemme og ikke ude. Det er med garanti også rigtigt, at du selvfølgelig ikke er veganer, hvis du spiser mælk og æg ude, men blot vegetar. Det er også blevet lidt en dille. Jeg er selv langt fra at være veganer og kalder mig selv “forsøgs-veganer”. Jeg er blevet mere og mere obs på fødevarer og hvad jeg skal gå efter og ikke skal gå efter. Men jeg vil heller ikke sulte, så hvis der ikke står noget om hverken æg, kød eller mælk på produkterne og jeg ikke lige kender alle de andre fine ord på indholdet af produktet, ryger det ned i kurven.

Jeg synes det er skægt det med alle de fine betegnelser for at være vegetar. Man er ikke længere “bare” vegetar. Nej, nej, hvis du drikker mælk er du lacto-vegetar, æg (ovo) og fisk (pesco). Endnu engang “kasser”. Det er nærmest til grin, ærlig talt, hvordan det hele kan komme ned i sådan petitesser og jeg synes det virker åndssvagt at diskutere noget så småt, som ordvalg af beskrivelsen. Jeg kan godt forstå holdningen til misvisningen i det, men at der nærmest iblandt ikke-kød-spisende-folk kan foregå ikke kun en udelukkelse af udelukkelse af alle former for udnyttelse af dyr til formål, men også udelukkelse af folk som ikke har sit repertoire i orden, i forhold til den plantebaserede kost og dyreetiske valg. Hvilket for mig, virker dybt ironisk.

Det gode ved siden er, at mange kommer med forklaringer og synspunkter på det hele og egentlig kunne jeg jo også bare melde mig ud af gruppen. Jeg er bare selv glad for at kunne spørge ind til opskrifter eller følge med i de mere givende svar der kommer.

Den veganske filosofi og livsstil har rykket mine tanker og holdninger, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. Jeg er begyndt at overveje alt fra uld, skind, honning, hårfarve, make-up m.v. så det er en god begyndelse. I går fandt jeg vegansk slik i Føtex (lakridser og vingummi), derudover har jeg købt vegansk protetinpulver i forhold til min træning og jeg har fundet lilla hårfarve som er vegansk. Derudover er jeg rigtig glad for den primært veganske kost, som jeg spiser og stadigvæk bliver inspireret af. Jeg har fundet boget som omhandler sundhed og kan gå ind under kategorien “kostveganer”. Bogen hedder “Det Helbredende Køkken”.

Kærestedag, strikketøj og slik

Dagen i dag har budt på mange forskellige ting, som har bidraget positivt til humørbarometeret.

Da jeg trådte ind ad døren i dag, blev jeg mødt af den sødeste, mest uglede herlighed, iklædt hættetrøje. I hånden holdt han en buket blomster som han rakte med ordene “de er lilla”.

Jeg er simpelthen den heldigste i hele verden eller sådan føler jeg mig i hvert fald, hvis jeg selv skal sige det. M kommer sjældent med blomster og det er virkelig heller ikke noget jeg går og mangler eller har brug for, for han viser sin kærlighed på så mange andre områder, hele tiden og jeg er vild med hans måde at vise den på. Men da han stod der med blomster i min yndlingsfarve, smeltede jeg endnu mere, inden i. Måske hele scenen med hår, hættetrøje og flotte øjne. Jeg blev total overrasket!

Jeg måtte senere ud af døren igen, fordi jeg havde et barnepige job, som skulle passes. Jeg ramte lige præcis haglstormen, men heldigvis ingen røde kinder og det var hyggeligt at hente pigen i børnehaven og følge hende hjem. Efterfølgende mødtes jeg med M i Føtex hvor vi fandt vegansk slik (haps, haps!)

Bløde, søde bamse lakridser til 19.95 kr og endnu blødere og sødere vingummibamser til 13.95 kr.

Sammen med strikketøjet blev poserne puttet ned i tasken og bragt med til garntrissehyggeklubben med the, æblesnacks, oreo’s og slik. Der blev snakket, sludret, slupret, grint, joket, strikket og stoppet en masse. Det var såååå  hyggeligt! Det er simpelthen en af de bedste ting på sådan en winter-is-coming-kind-of-night hvor bladene suser, vinden er begyndt at bide og man egentlig er lidt træt af at sludre med kærestens venner over Skype. Det var ægte rart med noget kvindetid og så er det faktisk enormt hyggeligt, spændende og lidt sjovt, at strikke. Jeg har meget at lære endnu, men det er afslappende og lækkert at koncentrere sig om noget, med sine hænder. Jeg er blevet lidt inspireret til, måske at høre lydbøger, mens jeg strikker.

So far, so good. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat! Der er dog ret lang vej endnu, især i dette tempo.

Fra spontan angst-lignende-jeg-magter-det-ikke-følelse til hotdog-hygge med et enkelt klik

Da jeg i morges vågnede var noget af det første der skete, en følelse af ubehag gennem hele kroppen. Jeg magtede ikke dagen. Jeg greb derfor min telefon og aflyste en aftale, som jeg ellers haft planlagt i et stykke tid. Dette på grund af følelsen af, ikke at kunne rumme dagen. Jeg er så låst fast i min bachelorboble og jeg er så vant til bare at være herhjemme, at jeg havde en følelse af frygt for, at gøre noget anderledes.

Jeg har brug for planlægning og eftersom jeg ikke havde en fornemmelse af tiden gennem dagen, skabte dette uro i kroppen.

Da jeg havde været oppe og træne kom der en ro over mig. Min sendte SMS blev fortrudt af dårlig samvittighed og tanker om, at jeg heller ikke skal lukke mig inde i min egen lille boble og forstærke følelsen, men komme lidt ud, socialisere mig, opleve andre ting, andre perspektiver og andre mennesker.

Efter kursus i metode, på studiet, var der mere ro på bachelor-følelsen og jeg tog til København – rettere sagt Nørreport – hvor jeg stod på den åbne plads og ventede på K.

I mens jeg stod og ventede tænkte jeg over en masse forskellige ting. Det var nærmest terapeutisk at stå der på den åbne plads og observere og sanse alle de forbigående. Alle de forskellige typer af stilarter, karakterer og faconer, som i forskellige tempi, bevægede sig frem og tilbage på pladsen. Tænke over deres færden, hvem de gik med, se på deres tøjstil og udtryk. Jeg selv følte mig lidt malplaceret med min grønne jakke og lyserøde halstørklæde, midt i mængden af primært mørkt overtøj.
For at holde varmen lidt, bevægede jeg mig hen til et andet punkt på pladsen, hvor jeg blev mødt af en Unicef-facer. Han begyndte at fortælle om “School in a box”, hvilket jeg lyttede til og fortalte at det lød spændende og at jeg vidst havde hørt om det før. Vi kom ond på  forskellige synspunkter. Han fortalte at han oprindeligt kommer fra Ghana. Han kom ind på hans egne interesser i forhold til bæredygtighed og at han læser omkring CO2-aftryk. At kylling er bedre kød end oksekød i forhold til det globale CO2-aftryk, hvordan vi passer på kloden, vindenergi, hans holdning til frivlligt arbejde. Vi snakkede om dilemmaer i verden, omkring fair-trade, fattige der endelig kommer i arbejde og kan tjene penge, orangutanger, kødindustrien m.v.

Jeg blev taknemmelig over for min modtagelighed, at jeg normalt hurtigt afviser facere, mest på grund af røde ører omkring økonomi og at jeg også får dårlig samvittighed over, ikke at ville eller kunne betale penge til alle mulige organisationer her og nu. Jeg har været medlem af Unicef og Amnesty, men pt. har jeg min egen økonomi i fokus. Men det var rart faktisk bare at stå og snakke, selvom han ikke fik nogen økonomisk værdi ud af det, så tror jeg også han syntes det var spændende at dele synspunkter og holdninger med en forbipasserende. Det var en god dag at komme ud af sin boble på.

Pludselig stod K der, jeg introducerede dem for hinanden, Unicef-faceren sagde farvel og K og jeg gik ned til DØP (den økologiske pølsevogn) for at få 2 for én hotdogs pris, i anledning af international veganer-dag. Vi skyllede den ned med en økologisk Ginger Ale, satte os på en bænk mellem væltende cykler og blade og startede en længere samtale. K rullede en smøg og jeg modtog den fineste gave. En kattetallerken med høj hat og klaver i sort, hvid og blå. Jeg er forelsket! Da vores hænder nærmest var frosset af foreslog K vi skulle bevæge os ind i Studenterhuset og drikke en kop kaffe. Her sad vi så og fortsatte vores snak og diskussion lige fra tidligere til nuværende venskaber, verdenssituationen, privatlivssituationen, politiske holdninger, følelser, interesser, hvad-laver-du-egentlig-nu-catch-up og andre emner.

Jeg er glad for at jeg i dag overvandt følelsen og gjorde noget, som jeg tit ikke gør noget ved og glemmer at sætte pris på eller skaber en underlig form for frygt omkring. Det er de små ting i livet, som ofte udgør den store lykkefølelse og i dag var én af de oplevelser, som jeg virkelig sætter pris på og derfor også vælger at skrive et blogindlæg omkring.

Jeg var én SMS fra ikke at have skabt positiv energi i min tilværelse. Ikke at få nye inputs eller bare at catche up med en ven, som jeg før i tiden var rigtig nær. Og jeg tror at noget af det allermest ødelæggende ved mig selv, er til tider den spontante angstlignende tilstand, hvor jeg stresser op over ikke at have en fornemmelse af tid, overskud og en manglende følelse af tillid til at jeg er god nok. Det virker helt vildt svært at forklare, følelsen, både til mennesker face to face, men også her nu, på skrift. Ja selv at tænke tanken i en ren form, uden en masse andre forvirrende tanker, ind over. Men det er i bund og grund en slags hjertebanke-givende følelse, som opstår og hvor jeg mest af alt har lyst til bare at sige “nej tak, ellers tak. Jeg magter det ikke”. Hvorefter jeg kan sidde med en følelse af dårlig samvittighed eller at fortryde, når valget er taget og ikke kan laves om.

Det minder mig om en oplevelse, da jeg var lille. Jeg var i børnehave-alderen og var inviteret til en børnefødselsdag. Jeg sagde til min mor, at jeg ikke ville med. Hun blev ved med at sige, at sagde jeg nej, kunne jeg ikke komme med, senere.
Senere ville jeg pludselig gerne af sted, alligevel og min mor fortalte, at det kunne jeg ikke komme, for nu havde jeg sagt nej. Dér fik jeg en øv-følelse i hele kroppen. Den følelse opstår stadigvæk, til tider, når jeg melder afbud til ting. Men jeg melder afbud fordi jeg på en eller anden måde ikke kan rumme den. Fordi der opstår en kaos-angst-lignende følelse.

Det er træls med den slags følelser og i dag er jeg bare meget tilfreds med at jeg kom af sted. For det var forbandet rart og noget af det jeg kan putte ind på værdikontoen.

Carpe Diem!

 

 

Familiehygge og fotoleg

En weekend hvor veganeren, fredag aften, skulle sidde til bords med flæskesteg, brun sovs, kartofler og rødkål. Jeg sørgede for dahl til mig selv, men som jeg glædeligt delte med min kærestes lillesøster. Dog var jeg ikke længe om at finde ud af, at der IKKE behøvede komme smør i de brune kartofler og derfor sendte kærestens far glædeligt nogle kartofler min vej. Jeg “slikkede” også rødkål-skålen (desværre kommer jeg til at savne smagen af jul enormt meget. Især sovsen)!

Jeg stod for desserten. Blåbær-banan-pandekager med tofuline vanille-is, som ALLE godkendte! Jeg blev ret tilfreds. Så jeg må godt lave dessert en anden gang. Kokossukkeret var også et hit og der blev ivrigt diskuteret hvad det mon smagte af. Der var idéer som kaffe og maltbolsjer. Det var en vellykket aften.

Dagen efter kom Martins lillesøster hjem til os. Vi havde sovet længe, oven på et glas rødvin og nogle bajere. Så tiden løb fra os og da det blev eftermiddag fandt vi ud af, at det var blevet ret sent, hvis alle planer skulle lykkedes. Så vi blev enige om, at hun skulle sove her. Derfor valgte vi at prioritere en chokolademousse højere, end de billeder vi havde planlagt, vi skulle tage. Så lørdagen blev en indendørs-hygge-dag med gaming (League Of Legends og World Of Warcraft). En perfekt lørdag aften! Det er altså hyggeligt at have en gamer-sviger-familie.

Næste lørdag skal bruges på min egen familie og jeg skal overnatte med min egen lillesøster. Det er simpelthen for hyggeligt med den der søster-kvali-tid ♥ 

Til aftensmad forsøgte vi os med spaghetti-squash (en opskrift vi fandt på nettet). Det var ikke helt så vellykket, som ønsket. Men hvad der var endnu værre var, at chokolademoussen var en k æ m p e fiasko og jeg var lige ved at græde, da jeg fik den sørgelige, saltede, våde, luftige, smagsløse masse ind i munden. Der må simpelthen et omforsøg til!

I dag kom vi ud på foto-tur. Der havde været mange tanker og idéer til billederne. Først havde jeg overvejet skateboard-ramperne ude ved Festivalpladsen, men de var langt væk og vejret var ikke ligefrem det smukkeste efterårsvejr. Så vi blev inden døre og gennemtænkte det lidt mere. Vi besluttede os derfor for at gå over til Musicon Bydelen, i Roskilde. Her fandt vi et flot grafitti-spot med bænke og plantekasser. Råt og farvestrålende. Det matchede mine idéer rigtig godt!

Det var lige hvad min foto-passion havde brug for; en opgave som jeg selv måtte bestemme resultatet af, men som også skulle bruges til noget. Måske slappede jeg også af i rollen, fordi der ikke forventedes noget stort og fordi jeg ikke skulle have penge for det. Selvom at jeg er så heldig at må beholde de f a n t a s t i s k e smykker. Sikke en timeløn!
Lige fra Pernille Struer havde spurgt mig og vi havde aftalt det, til jeg havde modtaget smykkerne har jeg overvejet hvordan og hvorledes det skulle gøres. Da jeg så modtog smykkerne var jeg sikker på, at Camilla skulle være model for halskæden. Jeg synes det ville se godt ud til hendes lysegrønne hår – og jeg mener at jeg havde helt ret. Derudover er Camillas fantastiske ansigtstræk så flotte og med hendes ellers neutrale ansigt, synes jeg det hele spiller rigtig godt. Hendes markerede kindben, flotte runde øjne og fyldige læber er bare rigtig smukt.

Hvis man vil se en fotograf på den akavade side af kameraet, skal man bare se på mig:

Det er nemlig noget anderledes at være den foran kameraet, end den bag ved. Her er nogle glamourøse billeder af mig, fra mine knap så gode vinkler. Det var sjovest at være fotografen og Camilla var altså en noget mere fantastisk model – jeg synes I skal tjekke resten af billederne ud, af hende.

Da vi var glade og tilfredse skyndte vi os hjem i den varme hule. Her blev vi alle tre enige om, at vi lige skulle nå at game bare lidt mere, inden Camilla skulle hjem, igen. for at game lidt mere, inden Camilla skulle hjem igen. Det har bare været en god weekend. Jeg har været hjemme, koble af, gjort tingene i mit eget tempo og endda i selskab med mennesker jeg holder af. Spontanitet, ro, hygge.

 

Her er et udsnit af billederne

Resten af billederne kan I finde på min Facebookside med mine andre billeder (hvilket jeg klart vil anebefale)!

Til information kan alle Pernille Struer’s smykker findes på disse hjemmesider. Hun har forskellige platforme til at reklamerer for sine smykker og der er virkelig nogle fantastiske imellem.
Hun har både en Instagram, en hjemmeside og en Facebookside.

Favoritlister og hvilken dag var det nu?

Hvilken dag var det nu? Eksamensopgaverne fylder, bachelor står for døren og den ene dag tager den anden. Selvstudiedage uden egentlige faste rutiner gør, at jeg har rigtig svært ved at skelne dagene fra hinanden. Til gengæld ved jeg, at i dag er det onsdag, for om onsdagen skal jeg hente en pige fra børnehave. Det er blevet mit nye lomme-penge-job, som passer mig ganske udmærket. Jeg synes det er sjovt at lytte til hendes gode idéer, så som at vi skal have vingummi når vi kommer hjem eller når hun snakker om hunde der er så store som huset og derfor laver store lorte. Jeg tror vi kunne blive fine venner, hende og jeg – og jeg bliver endnu en gang bekræftet i, at det med at arbejde med mennesker (børn) er den rigtige vej at gå, for mig.

 

Derudover startede dagen i dag ikke meget anderledes, end de andre dage.. For i dag startede min onsdag, ligesom både mandag og tirsdag. Nemlig med….

… blåbær-pandekager med vindruer til! Der var to ekstra til hver og de havde fået et ordentligt skud vanillesukker (guffe-guffe). M stod for flippe kagerne, i køkkenet. Jeg havde været god at lave dejen aftenen før, så det var en god deal for mig! Jeg er ret fan af selvstudiedage hvor M og jeg ikke skal haste ud af døren og har tid til at spise lækker morgenmad sammen og eventuelt se et afsnit af en af de serie, som vi følger med i. Det er højt oppe på min liste over favorit-øjeblikke og livskvalitet. Måske jeg skulle lave sådan en liste, i et blog-indlæg, en dag? Likes and dislikes.. Hmm..

 

Mit hår matcher pt. også efterårets kulørte blade og i forbindelse med kuldens komme har jeg for nogle uger siden skaffet mig forklædning til kattepelsen. Nemlig efterårs-camouflage i form af en sort, højhalset sweater som er lang nok til at agere kjole. Den er blevet en favorit både på udebane og hjemmebane, enten med uglet hår, læbestift og strømpebukser eller med bare ben, tykke sokker og en dyne. Jeg er vild med det.

I dag havde jeg så bare en af de der typisk-at-håret-sidder-godt-når-jeg-ikke-skal-noget-vildt-dage…

Efter arbejde fik jeg vildt meget lyst til at være ude i det skønne solskinsvejr som lyste træerne blade om i en masse forskellige farver. Så jeg skiftede hurtigt tøjet ud med løbetøj og sprang af sted. Hvilket lidt er løgn, for jeg startede med at gå den 1. km. Men sammenlagt kom jeg op på 6 km og kroppen er dejlig træt her til aften.

Da jeg kom hjem fra løbeturen var jeg glad i sindet og kroppen føltes rar. Efter jeg er stoppet på mini-piller, føler jeg virkelig at jeg har fået min krop tilbage. Den føles slet ikke tyk og tung på samme måde. Samtidig er den veganske kost også med til at påvirke min krop i den rigtige retning. Der er i hvert fald sket nogle positive ting og selvom jeg helst ikke vil være fortaler for den slags, så har det virkelig gjort noget for selvværdet, at jeg kan lide hvad jeg ser, i spejlet. Jeg troede meget det handlede om et bestemt tal på vægten, men nu her handler det mere om, at jeg føler mig let, glad og tilfreds med den jeg er og det jeg ser. Og det fungerer i et godt samspil, for mig, sådan som tingene er, nu her.

 

Endnu noget der kan tilføjes til favoritlisten: Køleskabs-mad! Jeg er F A N af, at man kan kigge ind i sit køleskab, tag en masse rester og råvarer og vupti; så får man alligevel en lækker og ret spiselig ret, ud af det! Så har jeg bidraget til at undgå madspil og samtidig sparet penge og været kreativ i samme proces. Det synes jeg simpelthen er fantastisk! Og så var det bare lækkert med bagt tomat, som nærmest blev vildt cremet, ud over risene. Og den brune sovs fra forleden var overraskende god til ris, bønnespire, champignon og bagte gulerødder. Omnomnom!!

 

 

 

Fra kaffe til (livs)kvalitet

Mellem tøj- og cykelstativer, livlige mennesker, brosten, grafitti og solskin ledte jeg efter Café N, på Blågårdsgade. Først gik jeg for langt og jeg var i det hele taget usikker på, hvad jeg søgte efter. Jeg googlede caféen og søgte på billeder og sammenlignede den hvide bygning på billedet, med den jeg stod over for. I vinduet var der to N’er og jeg tænkte “det må være der”. Klistermærket “Happy Cow” afslørede også, at det var caféen jeg havde let efter.

Jeg mødtes med Trine og vi startede eftermiddagssnakken ved borde-bænke-sættet, uden for. Derefter søgte vi ind i det smalle lokale med orientalske tæpper, en lava-lampa og sorte menukort påskrevet med kridt. Bag disken stod en engelsk-talende ung kvinde, som glædeligt hjalp os og 126 kroner senere var vi to chokolademousse, en sort kaffe og en caffe latte rigere i vores liv. En yderst lækker (og mættende) chokolademousse, intens i smagen og vanillecremen super cremet og god.

Vi snakkede i flere timer om alting og det føltes dejligt at vende verdenssituationen. Især med god samvittighed (over for dyrene). Jeg savner virkelig at have sådan et sted, i Roskilde og drømmer enormt meget om, at noget lignende Café N kunne blomstre op, i en af Roskildes æstetiske sidegader.

Refleksion af sig selv – selv refleksion

Der blev reflekteret over livet, i dialogen med Trine og det var bare rart at tale med en gammel veninde omkring fortid, nutid og fremtid. En følelse af at være forstået, samt en følelse af savn.

Fortiden har ingen magt over nuet – Eckhart Tolle

I dag da Trine og jeg skilte vores veje blev jeg glad for, at vores fortid (sammen), ikke har defineret vores nutid. Jeg kan mærke, at jeg har nogle personligheder i mit, som nok altid vil være der. Endda på et plan, som giver mening for de forhold.

Jeg er også ved at lære, hvem jeg er som person og hvordan jeg lever med forhold. Jeg har svært ved at stå stille og jeg har svært ved at blive i de samme spor, men har brug for oplevelser som kan pirrer min nysgerrighed og følge med i mit tempo.

Det fik mig også til at se på mit forhold med M. For han er mere groundet end jeg er og det er rart at være kæreste med en, som har samme forståelse for behovet i at gøre ting der giver mening for en selv. Selvom vi er enormt empatiske og forstående over for hinandens behov og holdninger, så har vi også brug for at lave ting hver for sig, som er med til at definere dem vi er. Og den forståelse og den kærlighed er jeg virkelig lykkelig for og imponeret over. Jeg synes det givende og inspirerende – og det giver også bare energien til at elske hinanden endnu højere.

Som det nok kan tydes, ud fra det allerede skrevne, så går der en masse tanker omkring livet, igennem mit hoved. Ikke kun nu, men generelt, fortiden.
Jeg er begyndt at spekulere i hvad relationer betyder, især for mig selv. Og hvordan jeg fungerer i relationen med andre. Betydende forhold og vigtige venskaber, som er med til at skabe mening og trivsel i mit liv. Ja, det er nogle filosofiske tanker og nogen mere end andre, men i hvert fald føles det godt at tænke lidt over “meningen med livet”. Og selvom det eventuelt skulle lyde stort og højtideligt, endda enormt filosofisk, så er det bare fedt at finde ud af hvordan man selv fungerer og hvordan man i sin egen tilværelse skaber de bedste rammer, for kvalitet og trivsel.

Ghandi sagde at man skal være den ændring i verden, man selv ønsker at se. Jeg fornemmer for tiden, at jeg skal meget længere og meget mere, end  hvor jeg er nu. Jeg er på vej til at blive pædagog (allerede til januar), men jeg har appetit efter mere end det. De grundsøjler jeg har opbygget og de interesser jeg har fået, gennem uddannelsen, er kun stier der fører mig videre til nye rejsemål. Jeg er glad og tilfreds med det jeg er i gang med og jeg har en fornemmelse af, at jeg kan komme meget længere. Jeg er virkelig blevet inspireret!

Jeg håber på at finde ud af den rigtige vej, den der er rigtig for mig.

Tænk at en tår kaffe med havremælk, et kønt smil og en længe savnet samtale kan sætte skub i så mange videre tanker. I dag er jeg virkelig høj på livet og de følelser og personligheder, som jeg er beriget med.

Carpe Diem!