Mine tanker og graviditet #3

Gravidboble og mave-klub

Sådan en periode føler jeg, at jeg er kommet ind i. Gravidhjernen fortsætter og jeg er knap så god til at have tanker på andre, end graviditeten og hele paletten af følelser og tanker, vedrørende perioden og den kommende fødsel, ja og livet med et BARN!

Nogle dage græder jeg af frustration over, ikke at vide hvad der egentlig venter lige præcis os, i forhold til at skulle have et barn. Eller hvad det vil sige at føde og hvordan smerten egentlig føles og/eller skal håndteres. Andre dage glæder jeg mig så sindssygt meget til at gennemleve det oplevelse sammen med verdens bedste, kommende far. Jeg synes det er vildt at der gror et lille væsen inde i min mave og jeg forstår slet ikke den kærligheds-følelse, som jeg allerede nu føler for vores baby.

Og jeg synes det er pisse fantastisk smukt at vi skal have et barn sammen, hvilket jeg glæder mig lykkeligt meget over. Samtidig er jeg rad for alle de frustrerede øjeblikke, vågne nætter og hvordan vores forhold tackler det. Men jeg håber vi er stærke, sammen. For allerede nu er vi præcis lige stærke, men på hvert vores tidspunkt, hvilket jeg føler er helt perfekt.

Men ja, som nævnt, så er mine tanker mange andre steder, end på folk omkring mig og på den ene side har jeg lidt skam og skyldfølelse og på den anden side, så tænker jeg at det er sådan det er. For lige for tiden gennemgår vi en kæmpe forandring i vores liv og det er sgu svært at sætte ord på noget som er så abstrakt. Derudover så er min krop også begyndt at tælle ned til barsel, for den kan da godt mærke, at jeg arbejder fuldtid i en vuggestue med 11+ kg, åreknuder, kramper og mundtørhed. Men derudover så har jeg det faktisk rigtig godt og det virker også som om at jordemoder synes, at alting er helt fint. Støttestrømper er stadigvæk en del af den daglige påklædning, men det er okay. Jeg har endda også overlevet weekendens varmebølge, uden al for vild svedtur. Dog er jeg ret tilfreds ved tanken om at gå på barsel lige til “sommerferien”. Det tror jeg min krop synes er ganske OK.

Vi har også tilvalgt 3D/4D scanning, hvilket i første omgang var en total fortryllende tanke og jeg var simpelthen så glad og lykkelig over, at vi skulle ind og se ansigtet på vores Gub. Men baby ville ikke helt som vi ville og vi gik hjem med dato til en omscanning. Omscanningen var endnu værre og skuffelsen hang over os, da vi modløse og med endnu en dato til omscanning, gik derfra. Til gengæld var vi ovenud glade og overraskede, da vi i dag kunne gå fra Jordemoder Huset med 1 meter lang billedcollage af ansigtet af vores baby, som vi som stolte, vordende forældre gloede på i toget, hjem. Straks skulle der sendes billeder til familie og bekendte. Vi så babyen drikke fostervand – hvor sejt er det ikke lige? INDE I MIN MAVE…

Nu må det godt snart blive midt august, så vi kan møde det lille væsen som skal være en del af vores liv, resten af dens liv. Det bliver virkelig fedt! Jeg er til tider bange. Bange for alle de ting man hører om, at et barn ødelægger parforholdet og så videre. Men jeg glæder mig sgu. Jeg gjorde jo ikke det her, hvis ikke jeg mente det og ville det. Og jeg har aldrig turde det så meget, som jeg tør, fordi verdens bedste kæreste, ven og kommende far står ved min side, i tykt og tyndt, gennem grin, gråd og gravidkrop. Jeg elsker ham og jeg elsker tanken om, at vi skal opleve noget så stort sammen, som at få et barn. For mig er det stort, ja noget af det største og et kæmpe ønske. Men det har heller ikke bare skulle være med hvem som helst. Jeg har tillid til os og alt det her og den følelse synes jeg er pisse fed!

Carpe diem

Advertisements

Mine tanker og graviditet #2

I dag er der 15 uger til termin, altså er jeg 25+0. Det vil sige, at der er 7 uger til jeg går på barsel. Jeg forstår slet ikke hvor tiden er blevet af. Jeg synes lige det var 1. Marts hvor jeg havde første arbejdsdag. Det har været med opture og nedture, da jeg stadigvæk skal vænne mig til at være gravid. Men tiden er seriøst fløjet af sted det sidste stykke tid. Jeg tror både det er fordi vi er flyttet i noget større – og enormt meget mere lækkert!! – samtidig med at jeg har et rigtig dejligt job, at stå op til. I forhold til graviditeten føler jeg nærmest ikke jeg kan følge med. Min krop vokser og vokser og babys spark og bevægelser bliver vildere og vildere. Jeg er slet ikke klar til, at Gub om 3 måneder og 13 dage skal være en del af vores hverdag. Mest af alt fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg overhovedet skal blive klar til det.

I dag er det også 1 uge siden, at vi flyttede. Takket være fantastiske venner og familie blev det en enorm stor succes og det føles allerede så hjemligt her på 2. sal. Jeg er så glad for at vi har nået at få et større hjem, inden Gubs ankomst. Og jeg er bare glad for, hvordan alting har flasket sig. 2017 er virkelig vores år. Ja.. Generelt er alle følelserne i den positive ende af skalaen, for tiden og det føles bare dejligt. Bortset fra tøjkriseproblematikken, så er alting faktisk ret fantastisk. Og alligevel så dukker frustrationer og tårer op, ind i mellem. Følelsen af afmagt og måske også smule bekymring omkring det der venter os. Men jeg er bare glad for at vi har hinanden og at vi begge to et job at stå op til. Jeg kan mærke at vi er sammen om det her og det gør mig glad. Vi glæder os til at blive forældre.

Vi har anskaffet os barnevogn af et vennepar og en autostol af Martins veninde. Jeg synes der er noget hyggeligt ved at vores baby skal bruge deres ting. Men jeg har også til dels en forkærlighed for genbrug og den “historie” der kan ligge i de ting. I dag da vi var på udkig efter møbler til lejligheden fandt vi også lidt tøj og en nussebamse til Gub.

18379626_120332000627619961_1593431293_o

Bodies kostede 5 kr. stykket, bukserne 8 kr. og nussebamsen 40 kr. I alt 63 kr. Det er sgu i orden! Nu mangler vi bare lidt møbler til babyværelset, så istandsættelsen/forberedelsen ligesom kan komme ordentligt i gang. Jeg synes det er ret spændende at skulle indrette værelset. Det er som om det hele bliver mere og mere virkeligt, når det også tager fysisk form. Ligesom følelserne omkring Gub er blevet mere rolige og realistiske, i takt med Gubs sparken og moslen, inde i maven. Og sjovt nok har vi mærket Gub rigtig meget, i dag. Jeg fik et ordentligt los på hånden her til aften. Jeg mærker også mere hvordan Gub vender og drejer sig, derinde. Det er enormt mærkeligt og lidt klamt, men samtidig også så fantastisk. Det er ret vildt hvordan vi kan mærke at baby vokser sig større og stærkere. Jeg er virkelig spændt på hvilken person det er, som vokser sig stor og stærk, inde i min mave. Jeg synes det er fascinerende, at et andet menneske ligefrem kan gro, inden i en. Det er da for syret. Indtil Gub melder sin ankomst vil jeg nyde mine arbejdsdage og livet i lejligheden, som Misse, som kæreste og som kollega. Det er ret fedt lige at prøve sin pædagogfaglighed af, inden livet som nybagt mor starter. Derudover glæder mig til at påbegynde forældreskabet sammen med Martin og dele det kapitel i mit liv, sammen med ham.

Men nu vil jeg fortsætte resten af aftenen med en kop kaffe, mens jeg følger med i, at Martin gamer Prey.

WordPress.com.

Up ↑