Favoritlister og hvilken dag var det nu?

Hvilken dag var det nu? Eksamensopgaverne fylder, bachelor står for døren og den ene dag tager den anden. Selvstudiedage uden egentlige faste rutiner gør, at jeg har rigtig svært ved at skelne dagene fra hinanden. Til gengæld ved jeg, at i dag er det onsdag, for om onsdagen skal jeg hente en pige fra børnehave. Det er blevet mit nye lomme-penge-job, som passer mig ganske udmærket. Jeg synes det er sjovt at lytte til hendes gode idéer, så som at vi skal have vingummi når vi kommer hjem eller når hun snakker om hunde der er så store som huset og derfor laver store lorte. Jeg tror vi kunne blive fine venner, hende og jeg – og jeg bliver endnu en gang bekræftet i, at det med at arbejde med mennesker (børn) er den rigtige vej at gå, for mig.

 

Derudover startede dagen i dag ikke meget anderledes, end de andre dage.. For i dag startede min onsdag, ligesom både mandag og tirsdag. Nemlig med….

img_20161005_0901181

… blåbær-pandekager med vindruer til! Der var to ekstra til hver og de havde fået et ordentligt skud vanillesukker (guffe-guffe). M stod for flippe kagerne, i køkkenet. Jeg havde været god at lave dejen aftenen før, så det var en god deal for mig! Jeg er ret fan af selvstudiedage hvor M og jeg ikke skal haste ud af døren og har tid til at spise lækker morgenmad sammen og eventuelt se et afsnit af en af de serie, som vi følger med i. Det er højt oppe på min liste over favorit-øjeblikke og livskvalitet. Måske jeg skulle lave sådan en liste, i et blog-indlæg, en dag? Likes and dislikes.. Hmm..

 

Mit hår matcher pt. også efterårets kulørte blade og i forbindelse med kuldens komme har jeg for nogle uger siden skaffet mig forklædning til kattepelsen. Nemlig efterårs-camouflage i form af en sort, højhalset sweater som er lang nok til at agere kjole. Den er blevet en favorit både på udebane og hjemmebane, enten med uglet hår, læbestift og strømpebukser eller med bare ben, tykke sokker og en dyne. Jeg er vild med det.

I dag havde jeg så bare en af de der typisk-at-håret-sidder-godt-når-jeg-ikke-skal-noget-vildt-dage…

img_20161005_1652381

Efter arbejde fik jeg vildt meget lyst til at være ude i det skønne solskinsvejr som lyste træerne blade om i en masse forskellige farver. Så jeg skiftede hurtigt tøjet ud med løbetøj og sprang af sted. Hvilket lidt er løgn, for jeg startede med at gå den 1. km. Men sammenlagt kom jeg op på 6 km og kroppen er dejlig træt her til aften.

Da jeg kom hjem fra løbeturen var jeg glad i sindet og kroppen føltes rar. Efter jeg er stoppet på mini-piller, føler jeg virkelig at jeg har fået min krop tilbage. Den føles slet ikke tyk og tung på samme måde. Samtidig er den veganske kost også med til at påvirke min krop i den rigtige retning. Der er i hvert fald sket nogle positive ting og selvom jeg helst ikke vil være fortaler for den slags, så har det virkelig gjort noget for selvværdet, at jeg kan lide hvad jeg ser, i spejlet. Jeg troede meget det handlede om et bestemt tal på vægten, men nu her handler det mere om, at jeg føler mig let, glad og tilfreds med den jeg er og det jeg ser. Og det fungerer i et godt samspil, for mig, sådan som tingene er, nu her.

 

img_20161005_1900541

Endnu noget der kan tilføjes til favoritlisten: Køleskabs-mad! Jeg er F A N af, at man kan kigge ind i sit køleskab, tag en masse rester og råvarer og vupti; så får man alligevel en lækker og ret spiselig ret, ud af det! Så har jeg bidraget til at undgå madspil og samtidig sparet penge og været kreativ i samme proces. Det synes jeg simpelthen er fantastisk! Og så var det bare lækkert med bagt tomat, som nærmest blev vildt cremet, ud over risene. Og den brune sovs fra forleden var overraskende god til ris, bønnespire, champignon og bagte gulerødder. Omnomnom!!

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: