Veganske tanker

(Andres) holdninger

Alle mennesker har holdninger i forhold til det ene eller andet.
Det sværeste for mig er netop andres holdninger til mit valg af livsstil. Hvorfor jeg ikke spiser kød, at jeg da godt lige kan eller bør smage osv.
Jeg er stadigvæk i gang med at læse adskillige argumenter for kødfrihed, jeg ser til tider videoer og så er det vel egentlig også OK at sige nej, uden en større politisk argumentation eller data for eller imod? Jeg siger nej, fordi jeg siger det. Færdig bom.
Jeg synes det kan være svært at deal med. Specielt over for mine nærmeste. Jeg ønsker ikke at spise kød og jeg forsøger at skabe kostvaner, uden animalske produkter. Det er min beslutning, min holdning og mit liv.
Jeg lægger links ud på min Facebook for at forklare folk hvorfor, ikke for at dømme eller give dårlig samvittighed.

Vegansk – eller etisk bevidst og bæredygtighed

Jeg har gennem længere tid – og påvirkning af venner, bekendte og medier – begyndt at læse omkring den veganske livsstil. Den veganske livsstil handler jo ikke kun om dyrerettigheder, men om hele jorden.
Folk har i flere år diskuteret emnet og at kødfrihed og dyrerettigheder/velfærd står på programmet, i forhold til en fair verden.

“Mens der er gode argumenter mod at spise kød, æg og mejeriprodukter, er der ingen gode argumenter for. Der er i dag solidt videnskabeligt belæg for, at mennesker uproblematisk kan leve sundt af en 100 pct. vegetabilsk kost, endda med adskillige helbredsmæssige fordele. Desuden lider vores miljø og klima stærkt under produktionen af animalske fødevarer, som er og bliver fuldstændig ubæredygtig for både miljø og mennesker” Information, 30. November 2012

For mig er den veganske livsstil et skridt mod en større etisk bevidsthed, i forhold til en bæredygtig verden. Jeg lader mig inspirere af adskillige bloggere, aviser og andre steder på nettet.
Jeg føler mig inspireret til at lave mine kostvaner om, i forhold til mit eget ve og vel, men også for dyrene. Jeg har set videoer omkring dyrs lidelser i kødindustrien og jeg synes det er forfærdeligt.

Dårlig samvittighed og mangel på overskud

Med det bæredygtige for øje, burde jeg laver mange flere vaner om. Men bare fordi jeg er blevet mere bevidst, betyder det ikke, at jeg er noget dertil, endnu. Jeg forstår udmærket godt, at det kan være svært. Hvilket får mig til tider også kan skabe en følelse af dårlig samvittighed. Men så bliver jeg nødt til at se bare et halvt år tilbage og så se på, hvor langt jeg er kommet, bare nu her. For jeg er virkelig nået langt, siden midten af juli, i år.

Jeg har taget et k æ m p e skridt, et skridt jeg i flere år har sagt, at det kom jeg aldrig til. For flere år siden forsøgte jeg mig som pesco-ovo-lacto-vegetar (hvilket er det nymoderne ord for en person der kun spiser mælkeprodukter, æg, fisk og grønt). Men jeg gjorde det kun i et år, med alt for lidt viden omkring sundhed og optag af de behov, som kroppen har. Jeg var syg, træt, angst og deprimeret og jeg kunne ikke opretholde en sund livsstil. Derefter sagde jeg, at jeg “aldrig skal være vegetar, igen!” Og se mig så nu. Med grønnere tanker og et fokus på en vegansk livsstil og kost uden animalske produkter – i mere eller mindre grad.

Forsøgsveganer

Derfor vælger jeg at kalde mig selv for forsøgs-veganer. Jeg er vegetar, så vidt muligt og forsøger mig med en hverdag der er mere eller mindre vegansk. Den holder også nogenlunde herhjemme, men det er enormt svært for mig, at leve vegansk hjemme hos andre og især i byen. Er jeg ude at spise, er der sjældent veganske tilbud. Jeg savner flere veganske muligheder og det er ærgerligt, at der ikke er så mange af dem.
Så jeg er begyndt at øve mig i, at lave maden mere og mere selv og så må den medbringes.

Det kan faktisk være ret underholdende og lidt som en leg!
Jeg synes det er vildt spændende at læse om, hvad der er i forskellige fødevarer, hvorfor det er vigtigt for mig, at spise som jeg gør og hvilke grøntsager, korn, frø, nødder m.v. der dækker de behov, min krop har, i forhold til mineraler og vitaminer. Jeg synes det er spændende og nærmest blevet en slags hverdags-hobby med et smukt, etisk budskab.

Jeg lever bestemt ikke etisk korrekt, men jeg føler at min bevidst omkring miljøet og dyrevelfærd er vokset. Og min bevidsthed omkring mine handlinger er langt større, end selve mine handlinger. Jeg er langt fra alle de tanker jeg går med. Og det må være okay, for nu. Jeg er startet og som mange andre har sagt før, så blev Rom ikke bygget på én dag.

Modstand

Men min største modstand er nok, at jeg skal “forsvare” eller forklare mig selv. Jeg vil gerne have lov til at leve som jeg gør – og hvis det er fordi det er et problem for folk  jeg skal være sammen med, skal jeg bestemt nok selv sørge for at anskaffe og medbringe det, som jeg har brug for. Det skal ikke være min livsstil der skal skille os ad, som mennesker. Blot fordi jeg godt kan tåle mælk, æg og kød, betyder det ikke, at jeg skal spise det. Jeg priser mig blot lykkelig for, at jeg ikke er allergiker og derfor kan tåle alt det andet, som så er tilbage.

Succes

Jeg synes der er en succesoplevelse i, at skabe retter fra bunden, finde ud af hvad der så skal i og at være kreativ og konstruktiv i køkkenet. Desuden tror jeg ikke, at jeg har fået så mange grøntsager, som jeg får nu. Og hvor sejt er det ikke lige, at du kan lave stort set de samme retter, med et helt andet indhold?
Det sjoveste er nok, når kæresten kan lide det jeg laver og siger “er det helt uden dyr?”

Der bliver også joket med det, i studiegruppen. Her bliver der snakket om, at “når ja, Misse skal jo have sit uden dyr – så spiser vi andre med dyr” og det gør mig ikke noget at det hele bliver sagt med et glimt i øjet og det behøver slet ikke at så seriøst. Jeg vil bare gerne accepteres for det valg jeg har taget – og startet. Jeg er ikke mere eller mindre god. Jeg har bare valgt en anden kost. Præcis ligesom folk der er på kur, ikke kan tåle maden, blot med et dyrerettighedsperspektiv ind over.
Jeg synes det er fascinerende og inspirerende – til tider udmattende – men jeg er virkelig glad for, at jeg har ændret bevidsthed.

Hvad så med kæresten?

Ja ham har jeg tvangsfodret med  gulerødder og perlebyg, gennem en slange, ned i halsen, i flere uger nu, ligesom en anden lille gås.

Nej…
Der er klart kommet flere kødfrie dage herhjemme eller flere retter baseret på grøntsager, men jeg har ikke besluttet noget omkring min kæreste. Jeg har sagt, at han selv må sørge for at finde ud af hvad han vil have at spise eller hvad for noget kød han vil have, for jeg forsøger så vidt muligt at tænke anderledes. Desuden bliver retterne tit og ofte lækre nok, så kødet slet ikke er savnet. Andre gange købes der kød som han så tilbereder til “hans ret”.
Ja, så sidder han med frikadellemadder til frokost og jeg med min nøddepostej, men alt ånder fred og intet skal dominere mere end det andet. Og hvis han vil lave lasagne med kød, så laver jeg bare min egen og så har vi to lasagner og mad til flere dage, som smager skide lækkert!

Hele dette indlæg er mest af alt bare et ønske om, at folk vil acceptere mit valg. Jeg gider ikke sige “nej tak” til kød, gang på gang. Min Facebook, instagram og blog forklarer klart og tydeligt, at jeg ikke vil spise kød. Jeg klarer mig fint uden og er levende, hver dag.

Carpe Diem!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: