Selvglad — glad for sig selv!

Skærmbillede 2016-09-23 21.48.19.png

Dette billede er taget i dag, da jeg var til fitness. Jeg blev simpelthen så glad for at se, at jeg har tabt mig og fået en stærk krop. Hvilket føles fantastisk. Helt uden kur eller streng fitness-program. Blot ved at gøre det jeg har lyst til og det der gør mig glad. Jeg har ændret mine kostvaner i form af, at undgå kød og animalske produkter i mere eller mindre grad. Flere grøntsager, jaaaa!
Så er jeg begyndt til yoga – og det kan klart anbefales, for det føles så lækkert at vikle sin krop rundt. Det er også rart i forhold til menstruationssmerter og stivhed. Jeg træner når jeg er i humør til det, jeg løber når jeg er i humør til det, jeg går ture, fordi det gør mig glad og jeg cykler nærmest altid, når jeg skal noget (så længe det er inden for Roskilde kommune). Alt det er med til, at jeg er blevet glad for min krop og mit udseende.

 

Det der med at være glad for sig selv, kommer i mange forskellige former og følelser. Det mener jeg i hvert fald. Man starter med sig selv, hvilket vidst nok er en gammel Michael Jackson sang, som i bund og grund giver rigtig god mening. I hvert fald for mig.

Jeg føler lidt, at man kan dele det hele op i to dele. Sådan groft, for egentlig kan man dele det hele op i mange flere eller slet ingen. Ja, det hele handler vel om, hvad man selv synes. For alt skabes jo fra ens hjerte og hjerne. Der er lidt Descartes over det: Cogito ergo sum (“jeg tænker, derfor er jeg”).

I hvert fald vil jeg her, dele det op i to;
Der er ens sind og fornuft, som man skal lære at elske og acceptere – ens egne holdninger, som man skal lære at overveje, men også turde melde ud, samt ens egne handlinger, som man skal lære at udføre så man er bekvem overfor andre, og tro mod sig selv. Det hele skal jo være i overensstemmelse med de værdier, man finder ærlige og oprigtige, i forhold til sig selv og ens omgivelser. Normer, regler, dannelse, humør.

Så er der ens udseende.
Udseeendet…. Hvilket desværre, i min optik, er en samfunds-ting, som jeg sørgeligt nok er blevet påvirket af og lader mig påvirke af, stadigvæk. Mode, tøj, højde, drøjde m.v. Jeg synes det hele er et paradoks. For jeg vil jo – i mit sind – allerhelst bare gerne være et glad, frisindet, modtageligt væsen med plads til mangfoldighed og smil. I spraglet tøj og ligeglad med mit udseende. Men sandheden er en anden. Hvilket også går imod hele min veganske tankegang og de grundlæggende værdier, dér. Men jeg er jo også kun lige begyndt!

Det er et paradoks, fordi jeg jo gerne vil have en krop, som jeg er tilfreds med. Et udseende som jeg føler, at jeg kan stå inde for. Og det der med kroppen, det har været en følelseslast i mange år. Da jeg så, for nogle år siden, fik et løbeflip og løb hver anden morgen. Jeg løb længere og længere. Ja, så fik jeg endelig en krop, som jeg blev glad af. Jeg kunne se mig selv i spejlet og tænke “flad mave, h e l e dagen!”, jeg kunne klemme mig ned i en størrelse 34, var i godt humør, tilfreds med min gøren og væren og det hele kørte bare.
Men da det rush så sluttede, løbeturene blev færre og færre og kiloene flere og flere, så vendte bøtten. Jeg kunne ikke lide mit eget udseende, jeg blev ked af størrelsen i tøjet og træls til mode over dobbelthagen, bumserne og dellen på maven.

Dette har jeg brugt lang tid på at overvinde og det har taget tid, at blive glad for mig selv. Det er frygteligt, at ens udseende skal betyde så meget. Jeg vil slet ikke være en person der vil fortælle andre, at det er udseendet det handler om. Jeg ville ønske, at jeg selv helt og aldeles kunne leve og ånde for, at det hele handler om dig som person! Men jeg har bare selv svært ved at tænke sådan, når det gælder mig selv. Jeg synes om mange mennesker og jeg synes de er guld værd, uanset deres udseende, højde, drøjde m.v.
Det er uretfærdigt at den krop man er bundet til, skal påvirke en så meget. Nok nærmere at ens sind, som kroppen er bundet til, skal bestemme så meget.

Men det jeg vil frem til er, at jeg her de sidste par måneder, har tabt 3 kg. eller noget i den stil. Og at det er tydeligt for mig, at mærke. Jeg kan mærke en lethed. Jeg kan mærke en positiv energi ved at komme i gang med at træne, igen. Og jeg kan fornemme en hvis tilfredshed og stolthed, når jeg ser mig selv i spejlet.

Denne uges motion
Denne uge har jeg deltaget til en yogatime samt trænet to gange, og løbet en tur på 3 km. Derudover har jeg cyklet rundt og gået ture, for at være aktiv. Den aktive livsstil er noget der påvirker mit sind i den helt rigtige retning. For når jeg bruger min krop, så bliver jeg også glad i sjælen.

Jeg er glad for, at have fundet ud af, at det virkelig er noget der batter for mig. Når jeg løber, kan jeg nogle gange komme i en tilstand af flow. Hvor jeg glemmer alle mine dårlige følelser og bare er glad og tilfreds, på turen. Det føles så tilfredsstillende og det er klart en tilstand, som jeg ønsker for alle. Ikke nødvendigvis på løbeturen, men følelsen – også uanset hvordan den skabes. Bare det er noget man kan stå inde for, i forhold til sine medmennesker og tilværelse.

Jeg synes det er vigtigt at være glad for sig selv. Ja, selvglad, om man vil. For med det kan der også skabes et større overskud på kontoen og det overskud kan bruges til, at holde mere af og om andre. Det er fantastisk.

Carpe Diem!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: