Bachelor, blomster og bolledej

Denne uge er gået enormt hurtigt. Enormt meget selvstudie, lidt vejledning, en masse hjemmebag gør det nemt at have udsigt til mere efterårsvejr og den kommende vinterperiode.

14485059_1231385826919759_1359876671812234754_n.jpg

For efteråret er landet for mine fødder og lige så gør er den kommende bachelor-periode dumpet ned. I går fik vi (den awesome studiegruppe-trio) styr på samarbejdsinstitutionen for den kommende periode. Snart kan vi kalde os p æ d a g o g e r.

Senere, med en kurv fyldt med efterårets farver, gik turen hjem til kærestens forældre.
Den stod på eftermiddags-sludder-sladder-hygge og gave-givning. Kærestens mor blev rigtig glad for blomsterne og udbrød “fresiaer – det er mine yndlingsblomster!” (heldigt at have en undercover-kærestes-lillesøster, til at undersøge sagen for os), ligeså blev kærestens far glad for sin nye kræmmer-marked-bil (Isabella) som skulle med i seng, den aften.

blomster.png
Langhårede hunde-kys og lækkert rosmarin-brød fyldte også aftenen ud, mens kærestens lillesøster og jeg snakkede foto-shoot og kiggede på fine kjoler, som eventuelt kan bruges. Dette vil der nok komme nogle billeder, senere.

I dag har jeg været på arbejde (et herligt hente-pige-i-børnehaven-job) og det var endnu engang en fornøjelse at cykle med hende hjem og lytte til alle hendes fantastiske fortællinger. Efterfølgende var jeg på café og drikke to kopper kaffe hos Landmad i Roskilde (pssst… de har h a v r e m æ l k til kaffen, hvis du spørger!)

Da jeg kom hjem smækkede jeg en risotto sammen til kæresten og jeg, med et drys ristede hasselnødder (hvilket ikke faldt i god jord, men resten gjorde). Nu hæver dejen til hvad-end-boller, som i morgen skal mætte den sultne studiegruppe og give energi til arbejdet med eksamensopgaven.

bolledej

Det er simpelthen en børnevenlig opskrift, for jeg er endnu ikke kommet til skade og denne gang har jeg heller ikke glemt noget (hurraaaa!)
Hvad-end-boller er min nye favorit-morgen-bolle-opskrift. I denne omgang har jeg tilføjet hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner samt 2 dl grahamsmel, i stedet for 1. Jeg håber på nogle vellykkede morgen-boller. Jeg tænker, at det gik ikke galt sidst (selvom jeg glemte både olie og salt), så hvorfor skulle det gøre det, denne gang?

Selvglad — glad for sig selv!

Skærmbillede 2016-09-23 21.48.19.png

Dette billede er taget i dag, da jeg var til fitness. Jeg blev simpelthen så glad for at se, at jeg har tabt mig og fået en stærk krop. Hvilket føles fantastisk. Helt uden kur eller streng fitness-program. Blot ved at gøre det jeg har lyst til og det der gør mig glad. Jeg har ændret mine kostvaner i form af, at undgå kød og animalske produkter i mere eller mindre grad. Flere grøntsager, jaaaa!
Så er jeg begyndt til yoga – og det kan klart anbefales, for det føles så lækkert at vikle sin krop rundt. Det er også rart i forhold til menstruationssmerter og stivhed. Jeg træner når jeg er i humør til det, jeg løber når jeg er i humør til det, jeg går ture, fordi det gør mig glad og jeg cykler nærmest altid, når jeg skal noget (så længe det er inden for Roskilde kommune). Alt det er med til, at jeg er blevet glad for min krop og mit udseende.

 

Det der med at være glad for sig selv, kommer i mange forskellige former og følelser. Det mener jeg i hvert fald. Man starter med sig selv, hvilket vidst nok er en gammel Michael Jackson sang, som i bund og grund giver rigtig god mening. I hvert fald for mig.

Jeg føler lidt, at man kan dele det hele op i to dele. Sådan groft, for egentlig kan man dele det hele op i mange flere eller slet ingen. Ja, det hele handler vel om, hvad man selv synes. For alt skabes jo fra ens hjerte og hjerne. Der er lidt Descartes over det: Cogito ergo sum (“jeg tænker, derfor er jeg”).

I hvert fald vil jeg her, dele det op i to;
Der er ens sind og fornuft, som man skal lære at elske og acceptere – ens egne holdninger, som man skal lære at overveje, men også turde melde ud, samt ens egne handlinger, som man skal lære at udføre så man er bekvem overfor andre, og tro mod sig selv. Det hele skal jo være i overensstemmelse med de værdier, man finder ærlige og oprigtige, i forhold til sig selv og ens omgivelser. Normer, regler, dannelse, humør.

Så er der ens udseende.
Udseeendet…. Hvilket desværre, i min optik, er en samfunds-ting, som jeg sørgeligt nok er blevet påvirket af og lader mig påvirke af, stadigvæk. Mode, tøj, højde, drøjde m.v. Jeg synes det hele er et paradoks. For jeg vil jo – i mit sind – allerhelst bare gerne være et glad, frisindet, modtageligt væsen med plads til mangfoldighed og smil. I spraglet tøj og ligeglad med mit udseende. Men sandheden er en anden. Hvilket også går imod hele min veganske tankegang og de grundlæggende værdier, dér. Men jeg er jo også kun lige begyndt!

Det er et paradoks, fordi jeg jo gerne vil have en krop, som jeg er tilfreds med. Et udseende som jeg føler, at jeg kan stå inde for. Og det der med kroppen, det har været en følelseslast i mange år. Da jeg så, for nogle år siden, fik et løbeflip og løb hver anden morgen. Jeg løb længere og længere. Ja, så fik jeg endelig en krop, som jeg blev glad af. Jeg kunne se mig selv i spejlet og tænke “flad mave, h e l e dagen!”, jeg kunne klemme mig ned i en størrelse 34, var i godt humør, tilfreds med min gøren og væren og det hele kørte bare.
Men da det rush så sluttede, løbeturene blev færre og færre og kiloene flere og flere, så vendte bøtten. Jeg kunne ikke lide mit eget udseende, jeg blev ked af størrelsen i tøjet og træls til mode over dobbelthagen, bumserne og dellen på maven.

Dette har jeg brugt lang tid på at overvinde og det har taget tid, at blive glad for mig selv. Det er frygteligt, at ens udseende skal betyde så meget. Jeg vil slet ikke være en person der vil fortælle andre, at det er udseendet det handler om. Jeg ville ønske, at jeg selv helt og aldeles kunne leve og ånde for, at det hele handler om dig som person! Men jeg har bare selv svært ved at tænke sådan, når det gælder mig selv. Jeg synes om mange mennesker og jeg synes de er guld værd, uanset deres udseende, højde, drøjde m.v.
Det er uretfærdigt at den krop man er bundet til, skal påvirke en så meget. Nok nærmere at ens sind, som kroppen er bundet til, skal bestemme så meget.

Men det jeg vil frem til er, at jeg her de sidste par måneder, har tabt 3 kg. eller noget i den stil. Og at det er tydeligt for mig, at mærke. Jeg kan mærke en lethed. Jeg kan mærke en positiv energi ved at komme i gang med at træne, igen. Og jeg kan fornemme en hvis tilfredshed og stolthed, når jeg ser mig selv i spejlet.

Denne uges motion
Denne uge har jeg deltaget til en yogatime samt trænet to gange, og løbet en tur på 3 km. Derudover har jeg cyklet rundt og gået ture, for at være aktiv. Den aktive livsstil er noget der påvirker mit sind i den helt rigtige retning. For når jeg bruger min krop, så bliver jeg også glad i sjælen.

Jeg er glad for, at have fundet ud af, at det virkelig er noget der batter for mig. Når jeg løber, kan jeg nogle gange komme i en tilstand af flow. Hvor jeg glemmer alle mine dårlige følelser og bare er glad og tilfreds, på turen. Det føles så tilfredsstillende og det er klart en tilstand, som jeg ønsker for alle. Ikke nødvendigvis på løbeturen, men følelsen – også uanset hvordan den skabes. Bare det er noget man kan stå inde for, i forhold til sine medmennesker og tilværelse.

Jeg synes det er vigtigt at være glad for sig selv. Ja, selvglad, om man vil. For med det kan der også skabes et større overskud på kontoen og det overskud kan bruges til, at holde mere af og om andre. Det er fantastisk.

Carpe Diem!

Veganske tanker

(Andres) holdninger

Alle mennesker har holdninger i forhold til det ene eller andet.
Det sværeste for mig er netop andres holdninger til mit valg af livsstil. Hvorfor jeg ikke spiser kød, at jeg da godt lige kan eller bør smage osv.
Jeg er stadigvæk i gang med at læse adskillige argumenter for kødfrihed, jeg ser til tider videoer og så er det vel egentlig også OK at sige nej, uden en større politisk argumentation eller data for eller imod? Jeg siger nej, fordi jeg siger det. Færdig bom.
Jeg synes det kan være svært at deal med. Specielt over for mine nærmeste. Jeg ønsker ikke at spise kød og jeg forsøger at skabe kostvaner, uden animalske produkter. Det er min beslutning, min holdning og mit liv.
Jeg lægger links ud på min Facebook for at forklare folk hvorfor, ikke for at dømme eller give dårlig samvittighed.

Vegansk – eller etisk bevidst og bæredygtighed

Jeg har gennem længere tid – og påvirkning af venner, bekendte og medier – begyndt at læse omkring den veganske livsstil. Den veganske livsstil handler jo ikke kun om dyrerettigheder, men om hele jorden.
Folk har i flere år diskuteret emnet og at kødfrihed og dyrerettigheder/velfærd står på programmet, i forhold til en fair verden.

“Mens der er gode argumenter mod at spise kød, æg og mejeriprodukter, er der ingen gode argumenter for. Der er i dag solidt videnskabeligt belæg for, at mennesker uproblematisk kan leve sundt af en 100 pct. vegetabilsk kost, endda med adskillige helbredsmæssige fordele. Desuden lider vores miljø og klima stærkt under produktionen af animalske fødevarer, som er og bliver fuldstændig ubæredygtig for både miljø og mennesker” Information, 30. November 2012

For mig er den veganske livsstil et skridt mod en større etisk bevidsthed, i forhold til en bæredygtig verden. Jeg lader mig inspirere af adskillige bloggere, aviser og andre steder på nettet.
Jeg føler mig inspireret til at lave mine kostvaner om, i forhold til mit eget ve og vel, men også for dyrene. Jeg har set videoer omkring dyrs lidelser i kødindustrien og jeg synes det er forfærdeligt.

Dårlig samvittighed og mangel på overskud

Med det bæredygtige for øje, burde jeg laver mange flere vaner om. Men bare fordi jeg er blevet mere bevidst, betyder det ikke, at jeg er noget dertil, endnu. Jeg forstår udmærket godt, at det kan være svært. Hvilket får mig til tider også kan skabe en følelse af dårlig samvittighed. Men så bliver jeg nødt til at se bare et halvt år tilbage og så se på, hvor langt jeg er kommet, bare nu her. For jeg er virkelig nået langt, siden midten af juli, i år.

Jeg har taget et k æ m p e skridt, et skridt jeg i flere år har sagt, at det kom jeg aldrig til. For flere år siden forsøgte jeg mig som pesco-ovo-lacto-vegetar (hvilket er det nymoderne ord for en person der kun spiser mælkeprodukter, æg, fisk og grønt). Men jeg gjorde det kun i et år, med alt for lidt viden omkring sundhed og optag af de behov, som kroppen har. Jeg var syg, træt, angst og deprimeret og jeg kunne ikke opretholde en sund livsstil. Derefter sagde jeg, at jeg “aldrig skal være vegetar, igen!” Og se mig så nu. Med grønnere tanker og et fokus på en vegansk livsstil og kost uden animalske produkter – i mere eller mindre grad.

Forsøgsveganer

Derfor vælger jeg at kalde mig selv for forsøgs-veganer. Jeg er vegetar, så vidt muligt og forsøger mig med en hverdag der er mere eller mindre vegansk. Den holder også nogenlunde herhjemme, men det er enormt svært for mig, at leve vegansk hjemme hos andre og især i byen. Er jeg ude at spise, er der sjældent veganske tilbud. Jeg savner flere veganske muligheder og det er ærgerligt, at der ikke er så mange af dem.
Så jeg er begyndt at øve mig i, at lave maden mere og mere selv og så må den medbringes.

Det kan faktisk være ret underholdende og lidt som en leg!
Jeg synes det er vildt spændende at læse om, hvad der er i forskellige fødevarer, hvorfor det er vigtigt for mig, at spise som jeg gør og hvilke grøntsager, korn, frø, nødder m.v. der dækker de behov, min krop har, i forhold til mineraler og vitaminer. Jeg synes det er spændende og nærmest blevet en slags hverdags-hobby med et smukt, etisk budskab.

Jeg lever bestemt ikke etisk korrekt, men jeg føler at min bevidst omkring miljøet og dyrevelfærd er vokset. Og min bevidsthed omkring mine handlinger er langt større, end selve mine handlinger. Jeg er langt fra alle de tanker jeg går med. Og det må være okay, for nu. Jeg er startet og som mange andre har sagt før, så blev Rom ikke bygget på én dag.

Modstand

Men min største modstand er nok, at jeg skal “forsvare” eller forklare mig selv. Jeg vil gerne have lov til at leve som jeg gør – og hvis det er fordi det er et problem for folk  jeg skal være sammen med, skal jeg bestemt nok selv sørge for at anskaffe og medbringe det, som jeg har brug for. Det skal ikke være min livsstil der skal skille os ad, som mennesker. Blot fordi jeg godt kan tåle mælk, æg og kød, betyder det ikke, at jeg skal spise det. Jeg priser mig blot lykkelig for, at jeg ikke er allergiker og derfor kan tåle alt det andet, som så er tilbage.

Succes

Jeg synes der er en succesoplevelse i, at skabe retter fra bunden, finde ud af hvad der så skal i og at være kreativ og konstruktiv i køkkenet. Desuden tror jeg ikke, at jeg har fået så mange grøntsager, som jeg får nu. Og hvor sejt er det ikke lige, at du kan lave stort set de samme retter, med et helt andet indhold?
Det sjoveste er nok, når kæresten kan lide det jeg laver og siger “er det helt uden dyr?”

Der bliver også joket med det, i studiegruppen. Her bliver der snakket om, at “når ja, Misse skal jo have sit uden dyr – så spiser vi andre med dyr” og det gør mig ikke noget at det hele bliver sagt med et glimt i øjet og det behøver slet ikke at så seriøst. Jeg vil bare gerne accepteres for det valg jeg har taget – og startet. Jeg er ikke mere eller mindre god. Jeg har bare valgt en anden kost. Præcis ligesom folk der er på kur, ikke kan tåle maden, blot med et dyrerettighedsperspektiv ind over.
Jeg synes det er fascinerende og inspirerende – til tider udmattende – men jeg er virkelig glad for, at jeg har ændret bevidsthed.

Hvad så med kæresten?

Ja ham har jeg tvangsfodret med  gulerødder og perlebyg, gennem en slange, ned i halsen, i flere uger nu, ligesom en anden lille gås.

Nej…
Der er klart kommet flere kødfrie dage herhjemme eller flere retter baseret på grøntsager, men jeg har ikke besluttet noget omkring min kæreste. Jeg har sagt, at han selv må sørge for at finde ud af hvad han vil have at spise eller hvad for noget kød han vil have, for jeg forsøger så vidt muligt at tænke anderledes. Desuden bliver retterne tit og ofte lækre nok, så kødet slet ikke er savnet. Andre gange købes der kød som han så tilbereder til “hans ret”.
Ja, så sidder han med frikadellemadder til frokost og jeg med min nøddepostej, men alt ånder fred og intet skal dominere mere end det andet. Og hvis han vil lave lasagne med kød, så laver jeg bare min egen og så har vi to lasagner og mad til flere dage, som smager skide lækkert!

Hele dette indlæg er mest af alt bare et ønske om, at folk vil acceptere mit valg. Jeg gider ikke sige “nej tak” til kød, gang på gang. Min Facebook, instagram og blog forklarer klart og tydeligt, at jeg ikke vil spise kød. Jeg klarer mig fint uden og er levende, hver dag.

Carpe Diem!

Hjemmebagte flafler

Skærmbillede 2016-09-18 14.08.34.png

 

Med inspiration fra både Mia Sommer og With Love From K, har jeg i dag bagt 24 flafler (som vi kalder dem, herhjemme).

De er lidt for neutrale i smagen, men hellere det, end for meget af et-eller-andet. Jeg har ikke brugt koriander 1) fordi jeg ikke kan lide dem, 2) fordi vi ikke havde dem. Dog tænker jeg at forsøge mig med lidt koriander i, næste gang. Da jeg tænker det måske er meget lækkert i en bagt flafel.

Jeg gav dem 20 minutter ved 200 C (almindelig ovn) og jeg synes resultatet blev godt. Jeg satte uret til 15 minutter, for at holde øje. De fik yderligere tre og så lidt tid på eftervarmen, fordi jeg lige skulle ordne nogle andre ting, imens.

Så nu er de klar-parat til aftensmaden i morgen aften, sammen med M’s lækre, hjemmelavede chili-sovs.

Chilisovsen er lavet af chilierne fra haven i vindueskarmen, soltørrede tomater, olie, salt, peber, brun farin. Jeg tror den er blevet lige stærk nok, i forhold til hvad jeg kan tåle. Men det bliver med garanti lækkert i nogle wraps, i morgen.

Nu vil jeg tage ind til KBH, med M og mit kamera, mødes med søde mennesker og nyde en bilfri søndag!

Selvstudiedag = hjemmebag

Foccacia-fredag! Selvstudiedag = hjemmebag og det består af hjemmelavede focciaboller ud fra denne opskrift.

Focciaboller:

Jeg synes det var en virkelig let opskrift og meget amatør-venlig! På trods af at den ikke siger noget om tid, hvilket er enormt farligt for en amatør som jeg. Men jeg googlede mig frem (og læste i kommentaren) at det er cirka 20 minutter.

Jeg lavede dejen og lod den hæve i en time – faktisk lidt over – hvorefter jeg kæmpede med mel og dej, for til sidst at have formet 8 blege, flade klatter, på en bageplade. (Opskriften siger der gerne skulle komme 12, det kan jeg ikke lige se for mig…)

Tomatsovs:

  • Tomatpure
  • Olie
  • Ketchup
  • Smag til (eksempelvis med peber og oregano)
  • Et fed hvidløg, presset (valgte jeg)

Tomatsovsen er en blanding af olie, hvidløg, tomatpure og ketchup. Den blev smagt til med peber og oregano.
p.

Topping:

  • Løg
  • Kartofler
  • Ost
  • Andet (du kan jo egentlig gøre hvad du vil, eksempelvis artiskok, peberfrugt…)

Røde linsebøffer

Jeg har også været konstruktiv i køkkenet, ved at forberede mad til i morgen. M foreslog at vi kunne spise burgermad, så i stedet for at købe bøffer i supermarkedet (som jeg desværre ofte gør), valgte jeg i dag at lave en fars af linser og grønt.
Opskriften har fundet inspiration her fra, men det jeg mest fulgte, var måden at lave linserne på. Hvilket jeg alligevel ikke overholdte…

Ingredienser:

  • To mellem, skrællede og revede gulerødder
  • To små, skrællede og revede løg
  • Rasp (både i farsen, men eventuelt også til panering)
  • Havregryn
  • Karry
  • To fed hvidløg (presset)
  • Spidskommen
  • Ærter
  • Hvad end du synes
  • Olie (til stegning. Eventuelt kokosolie)

Jeg glemte at putte chili i (nu hvor vi har så mange) og det er lidt ærgerligt, men det ved jeg så til en anden gang.

Fremgangsmåde:

Takket være min tante har jeg nu fået en food-processor, hvilket jeg er så glad for! Så den skulle helt klart bruges til at lave farsen med.

  • Jeg tog 2 dl røde linser og kogte i 5 dl vand i et kvarter. Eller det var planen, men da der stadigvæk var vand i bunden, lod jeg dem koge lidt længere. Det var en fejl. Jeg skulle have siet dem efter det kvarter, så det ikke blev så grødet.
    Men jeg siede så den lidt mere grødede masse, så den i hvert fald ikke var så våd igen. Derefter lod jeg det stå (i gryden) og køle af.
  • I mens farsen kølede af skrællede og rev jeg både gulerødder og løg, så de bedre kunne blandes rundt i farsen
  • Jeg hældte det hele op i foodprocessoren og tilføjede den mængde krydderi, som jeg mente passede.
  • Da jeg tror mine linser blev kogt for meget og dermed gjorde dem grødede, tænkte jeg på alternativer til at gøre dejen mere fast. Hertil tilføjede jeg rasp og havregryn i den mængde jeg fandt passende, i forhold til dejen.
  • Efter at farsen fik den rette konsistens, skrabede jeg den over i en skål. Her tilføjede jeg frosne ærter som jeg vendte i med en dejskraber. Jeg synes nemlig det er lækrest at de er hele og ikke most helt ud i dejen.

Jeg kan i morgen fortælle om det blev vellykket….

 

 

Lovely lakrits og weekend

Dagen er blevet brugt på at kigge lidt rundt i Roskildes gader og stræder, for at finde veganske indkøbsmuligheder.
Et af stederne jeg fandt er Quinoa Helsekost, som ligger i Gullanstræde.

Her købte jeg forleden maynoaise uden dyr og gærflager. I dag gik jeg derind for at kigge lidt mere og til min store lykke fandt jeg lakridser. Så nu ved jeg hvad der står på fredagsslik-menuen! Mhmm..

 

Jeg blev så begejstret, at jeg blev nødt til at dele opslaget på instagram. Og nu også her. Quinoa er blevet en af mine favoritbutikker, fordi jeg føler de har en masse (dog dyre) produkter, som er brugbare.

Jeg har også fundet min anden nye yndlingsbutik. MENY. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har søgt derind, noget før. Men deres veganske og laktose-frie område er spækket med “pølser”, “mayo” og andre produkter. Desværre var “remouladen” (fra Naturli’) der ikke, men jeg tænker at tjekke op på det, en anden god gang.

Resten af dagen skal gå med bagning af veganske kokostoppe. Opskriften er fundet her.
Da jeg stod i MENY kunne jeg simpelthen ikke finde druesukker, så jeg har erstattet det med almindeligt sukker og krydser fingre for, at jeg ikke har ødelagt hele opskriften….

Psst… Hørfrø-æg/slim er ret simple at lave, men de skulle være lavet på forhånd. Jeg forberedte mig ikke godt nok og sidder i skrivende stund og venter på, at slimen vil blive tyknet til en “æggehvide”-masse.

Vegansk spinat/porre tærte

img_20160901_175652

Jeg har forsøgt mig med noget vildt stort og kreativt, i køkkenet. Dette skete for en uges tid siden. Jeg bagte en tærte! Det er første gang jeg har lavet en tærtebund (fra bunden), helt selv. Jeg blev inspireret af en venindes tærtedej. Hun havde puttet hakkede hasselnødder i og den smagte virkelig lækkert.

Min tærte var bedst næste dag, da vi opvarmede den i ovnen. Det var som om den lige skulle have haft det kvarter mere, så bunden rigtig kunne være gennembagt og sprød. Jeg havde simpelthen lavet den for tyk.

Jeg kan desværre ikke huske alt hvad jeg gjorde, men jeg har fundet én af opskrifterne, som jeg blev inspireret af.

Ingredienser:

Fyldet

  • Frossen spinat (helbladet)
  • Spinat
  • Kokosmælk
  • Salt
  • Peber
  • Andre krydderier (eksempelvis karry)
  • Evt. grøntsagsbouillon

Tærtebunden

  • Flydende plantemargarine
  • Vand
  • Mel
  • Hakkede hasselnødder

Fremgangsmåde

Allerførst blandede jeg ingredienserne til tærtedejen. Jeg synes overhovedet ikke det virkede, det jeg havde læst mig frem til, så det endte bare med at jeg stod og rodede lidt rundt med det, til jeg fik en dej som holdt sig samlet, samtidig med jeg kunne forme det i springformen (i mangel på andet).

Jeg lod dejen hvile i køleskabet i cirka 20 minutters tid – eller ind til ovnen var varm. Herhjemme er ovnen m e g e t længe om at blive varm.

Derefter gav jeg den cirka et kvarter i ovnen, men jeg tror den skulle have haft meget længere tid. Jeg havde lavet bundet alt for tyk.

Jeg prøvede at holde mig til en reel opskrift, men jeg blandede flere forskellige sammen. Jeg havde nemlig først set på en opskrift hvor æggemassen ligesom blev erstattet af blendet tofu. Men jeg fandt ud af at min tofu ikke var specielt frisk, så jeg måtte søge andre alternativer. Derfor blev det en spinat/porre tærte med kokosmælk.

Jeg snittede løg, porre og hvidløg og stegte det på panden, i olie. SAMTIDIG med, at jeg tøede spinaten op i en gryde, ved middel varme. Da spinaten var tøet helt op og lignede tang, hældte jeg kokosmælk og stegte grøntsager og blandede rundt. Jeg smagte det til med krydderier (salt, peber, karry). Jeg tilføjede også bouillon.

Jeg smagte egentlig bare til, til jeg følte at den var tilpas i smagen, hvorefter jeg hældte fyldet/massen ud over dejen og krydsede fingre for, at bundet lukkede tæt nok til, at fyldet ikke flød ud af springformens bund.

Derefter skar jeg nogle tomater ud og puttede oven på, som pynt. Jeg læste at jeg skulle putte vaniljepulver på tomaterne, men jeg var ikke i humør til at eksperimentere mere, end hvad godt er, i første omgang. Jeg er simpelthen for ny i “faget” (både det almindelige køkken og det veganske).

 

Lalala–la-sagna!

Den veganske livsstil tager form, men der er stadigvæk lang vej igen. Jeg har spist meget mad med animalske produkter i, men jeg øver mig alligevel i at skabe en “bedre” vane.

I dag har jeg lavet vegansk lasagne! Jeg har længe været enormt vild med lasagne. Jeg synes det er en lækker ret, som kan laves til rester og bare er fed, fordi du kan gøre så meget ved fyldet/sovsen.
Så jeg har søgt efter et substitut til kød og bechamelsauce i retten og svaret fandt jeg her.

IMG_20160908_185508.jpg

Jeg synes det var lidt svært at finde den rigtige smag (jeg tror jeg sammenligner den for meget med monaysauce). Så jeg var lidt skuffet over den ret syrlige smag (grundet citronerne). Men jeg tror det spiller godt sammen med indholdet af vaniljesukker og ahornsirup i fyldet.

Jeg har brugt “pizzaosten” som revet ost, oven på lasagnen.
img_20160908_203225

Og som I kan se på det øverste billede, så satte den sig skide flot – or not. Så det blev mere bare ens slags sovs med kogte plader i. Men lækkert smagte det. Dog vil jeg nok putte mindre citron i bechamelsaucen, næste gang.

Velbekomme —

 

Carpe the fuck out of this diem!