Rødvin, sushi og 12-tal

14088636_1255451131154227_4721723138566019561_n.jpg

Gruppeeksamenen i går endte purrfect. Jeg høstede  endnu et 12-tal til samlingen og jeg er bare så pisse stolt af mig selv! Selvom jeg følte, at selve eksaminationen ikke bød på særlig meget og selvom jeg blev advaret mod at læse højt (hvilket for en kort periode hyllede mig ud af den og jeg blev endnu mere nervøs, end jeg allerede var) lykkedes det mig at score et 12-tal.

Én eksamen overstået, TO tilbage og så er jeg PÆDAGOG!

Så nu kan de næste eksaminer bare komme an – selvom jeg nu er endnu mere nervøs for, om det overhovedet kan ende lige så godt. For nu forventer jeg næsten at få et 12-tal, eftersom jeg har fået to 12-taller og enormt meget ros for mine præstationer.Det er også en skræmmende følelse, for så kan jeg kun ende med at blive svært skuffet.

De fantastiske karakterer (kæresten fik 10!) blev fejret med en flaske rødvin, 32 stykker sushi og en virkelig god film! Vi havde virkelig fortjent tosomhedshygge.
(Min veganske tankegang blev afbrudt af en pesco-vegetar-middag).

Magisk olie ♥

Når nu sommeren ikke vil være her, så kan man i stedet skabe lidt associationer til ferie og fest – og hvilken bedre måde er der, end at smøre kroppen ind i kokos og dufte af Piña Colada?

Jeg har i dag lavet min helt egen kokosscrub ud af tre ingredienser, som jeg havde herhjemme.

Jeg fandt denne her opskrift på kokosliens magi og selvom mit resultat ikke er flatterende, er jeg ganske tilfreds.. Mit resultat ser således ud (og jeg har bare genbrugt et oliven-glas).

body scrub.png

Ingredienser:

  • 3 dl sukker (jeg har brugt almindeligt hvidt, for det var hvad jeg havde)
  • Ca. 1 dl kokosolie
  • Saften fra 1 citron

Jeg hældte først de 3 dl sukker i en skål, så kokosolien og til sidst citronsaften. Jeg blandede det hele sammen og hældte det i glasset.

Tadaaaa! Hjemmelavet bodyscrub, uden mikroplastic til kroppen ♥
Endda på genbrugsglas.

Så i dag skal jeg forsøge mig med min nye bodscrub til at rense min hud og som alternativ barberskum.

Efter at jeg forleden angreb mit hår med grimme kemikalier (jeg ved godt dét ikke er særlig miljø- eller kropsbevidst, men jeg er langt fra ren øko-miljø-dyre-venlig), føler jeg i dag for, at prøve med noget pleje til håret. Jeg har læst noget om at kokosoliens indhold (e-vitamin, svampedræbende effekt og antibakterielle virkning) skulle være sundt for krop og hår.

Har du brug for mere viden om kokosoliens mange virkninger, kan du læse mere her.
Oliens skulle også være magisk for dine øjenvipper – ja generelt for hår og ud, mhmm!

I denne skrivende stund, sidder jeg med mit hår smurt ind i kokosolie. Jeg håber på, at kokosmagien vil pleje det bare en smule ♥
Jeg har ikke lavet en decideret hårkur, men kun smurt olien ind i håret. Til gengæld kan du finde opskrifter på hårkurer, samme sted som kokoscrubben.
Olien skal gerne sidde i håret i et godt stykke tid (flere timer faktisk). Nu greb jeg bare chancen og smurte håret ind og så må vi se hvornår jeg bliver træt af, at vente…

Make-up fjerner

Jeg har læst om, at man slet ikke behøver købe vilde og dyre make-up fjernere, til at fjerne sin make-up. Det er da fedt! Olie fungerer rigtig godt og i dag forsøgte jeg mig med noget magisk der stod ude i køkkenskabet. Nemlig rapsolien.

Jeg prøvede mig bare frem med nogle vatrondeller med olie på og det virkede faktisk!

Jeg er sikker på, at kokosoliens magi også kan hjælpe til her, men jeg havde lyst til at se om rapsolie også kunne trylle lidt – og det kunne den!

Så min lørdag har været fuld af magi hele dagen og det er fedt. Og så synes jeg det er fedt, at have lavet sin egen bodyscrub ♥

 

Kødfrihed

Jeg har længe kigget den anden vej, når folk har lagt videoer ud på Facebook af dyr, der lider, i kødindustrien.
Jeg har mest af alt kigget den anden vej, fordi jeg selv sad med en lækker bøf, en omgang mørbradgryde eller lignende, selv samme aften, aftenen før og lige så den næste dag. Men jeg har også kigget den anden vej, fordi jeg synes det er ubehageligt at se dyr mishandlet og lidende, på den måde. Det skærer i mit hjerte, at vi mennesker kan mishandle dyr på den måde – at jeg selv kan, ved at købe de produkter.

Tro mig, jeg elsker kød og synes at store, møre bøffer med fedtkant er noget af det lækreste, men jeg græder mere og mere inden i og får dårlig samvittighed, når jeg ser dyr mishandlet på den måde…

I dag har jeg siddet og kigget lidt rundt på Anima’s Facebookside, hvor der blandt andet er de her to videoer: Mit Liv Som Burhøne og Mød Dit Kød.

To film, som gav mig kuldegysninger og jeg kunne nærmest ikke få mig selv til at se dem færdig. Men jeg fik set Mit Liv Som Burhøne færdig og i slutningen var der noget omkring Frie Vinger. Frie Vinger bliver beskrevet som Animas redningstjeneste og (…) er er sat i verden for at give høns fra landbruget et nyt og godt liv og for at informere om de forhold, hønsene lever under i landbruget.”

frie vinger.png

Jeg besluttede mig for at støtte Frie Vinger og jeg synes det er et godt initiativ. Jeg synes også det er ganske fint, at du kan vælge at adoptere en høne fra Frie Vinger! Det kunne være dejligt at have sådan en høne, en dag.

At tro på sig selv…
Jeg har virkelig ikke troet på mig selv, når jeg tænkte på at undgå kødet i min kost.
Jeg har ikke haft det overblik eller overskud til at gribe det an og jeg synes det har virket som møg besværligt og hvordan skulle jeg nogensinde kunne undgå kød?
Men jeg synes faktisk det er blevet em enormt fascinerende process. Det er interessant hvordan man ellers kan lave sin mad – og jeg har aldrig tænkt så meget over hvad ingredienserne egentlig har af betydning for opskriften / maden, som nu.

Jeg tager det skridt for skridt og jeg øver mig i at tænke, hvordan ingredienserne ellers kan erstattes.
Det er ret vildt hvad man kan bruge som erstatning for æg. I går lavede jeg f.eks. hørfrø-æg til mine veganske brownies. I dag har jeg modtaget en opskrift på en dadel-kage, hvori der faktisk skal 6 æg. Jeg er nu i gang med at undersøge hvilke erstatningsprodukter der skal i, i stedet for.

Jeg er bestemt ikke hellig, frelst eller perfekt og jeg er langt fra veganer. Der er lang vej endnu og jeg ved ikke om jeg bliver 100 % veganer. Jeg synes det er til dels træls og besværligt, men jeg føler en enorm opbakning blandt andre der har en vegansk eller vegetarisk kost, som ønsker at dele deres viden, idéer eller blot støtte en, i valget. Derudover, jo mere jeg undersøger og jo lettere jeg forsøger at gøre det for mig, jo sjovere og mere spændende bliver det.

Genforening med løbeglæden

Det er som om kroppen eller hjernen lidt bærer nag over, at jeg ikke kan løbe de der 8 km, som jeg på et tidspunkt kunne. Og at det er svært at finde den der lækre tilstand af flow.

skyer

Men jeg kan være stolt over, at jeg i sidste uge løb tre gange og at jeg allerede har løbet min første tur, i denne uge. Det er som om jeg har fundet løbeglæden igen, hvilket giver en eller anden form for drivkraft.

For det er virkelig dejligt at stå op og løbe en tur. Som om jeg kommer i en slags trance og får lov til at klargøre krop og hjerne, til resten af dagen. Det føles også som om at dagen bliver mere frisk og glad – endda længere – og overskuddet vokser.

Derudover føler jeg også en lille sejr over mig selv, hvilket gør mig mere motiveret. For jeg kan godt lide at jeg kan styre mine følelser og behov, til en vis grad. Det booster også følelsen af struktur, selvtillid og viljestyrke, hvilket jeg har meget brug for.

De dage hvor jeg har meget at tænke over, hjælper en løbetur især rigtig meget.
Det gør løbeglæden endnu stærkere og forstærker resten af glæden i kroppen.

Bibidi babidi brownie ♥

Jeg kan bestemt ikke kalde mig veganer, men projektet om, at lave mere kødfri mad, bliver nemmere og nemmere. Jeg er blevet bedre til at kigge den anden vej, når kæresten laver mad og jeg øver mig i veganske og vegetariske retter. Men jeg skal øve mig enormt meget, når det kommer til at læse bag på emballagen, når jeg handler ind.

Jeg har skåret gevaldigt meget ned på slik og chokolade, selvom jeg ind i mellem har spist chips og M&M’s, men det er slet ikke i samme grad som før. Hvilket med garanti er godt for mit helbred! Dog blev jeg mere end bare glad, da jeg i Super Brugsen, Trekroner, så vegansk chokolade af mærket Seed & Bean.

I brugsen købte jeg også sorte bønner, som jeg har tryllet om til disse her

black bean brownies

L æ k r e veganske black bean brownies ♥ De indeholder sukker, så de er ikke vildt sunde, men det kan garanteret godt erstattes med noget andet. Til gengæld er de dyrevenlige og det var sjovt at prøve at bage med bønner og lave æg af hørfrø.

De er meget intense i smagen, men det kan sådan en chokolade-fan som jeg godt lide! Kæresten er ikke helt vild med dem. Jeg havde ikke så meget rørsukker, så det er cirka 70/30 sukker/rørsukker. Derudover havde jeg ikke lige opfattet at der skulle det der svarer til cirka to dåser sorte bønner i, så jeg har kun brugt en dåse. Portionen er ikke kæmpe, men smagen er kraftfuld og de er ret fudgy/svampe-agtige. Jeg tror, at næste gang vil jeg blande de hakkede nødder i selve dejen, fremfor kun som topping.

Men jeg er virkelig tilfreds – og de brændte slet ikke på, var nemme at tage ud af formene (jeg har nogle silikone-muffinsforme, som jeg smurte med flydende kokosolie).

Kokosoliens mange muligheder

Jeg har længe kigget på kokosolien – i alle dens udklædninger – og tænkt på, hvad jeg mon skulle bruge den til, hvis nu jeg købte den. Alligevel har jeg ikke undersøgt sagen særlig grundigt og hver gang jeg står i supermarkedet og kigger på den spændende olie, som virkelig vækker min nysgerrighed, bliver jeg usikker på, om det er noget jeg skal begive mig ud i.

kokosolie.png

Men så i dag, da jeg åbner min Facebook, ser jeg i min newsfeed, dette indlæg. Det er præcis sådan et indlæg, jeg har ‘drømt’ om:

“20 gode grunde til at bruge kokosolie – og hverdagsting, du kan bruge kokosolie til ♥”

Jeg glæder mig til at komme i gang med den lækkert-udseende olie og alle dets muligheder lige fra bagning, stegning, smoothies, til huden eller som shot!

 

Gamer Girlfriend Goals

Når man er kæreste med en gamer som elsker gadgets og lir, hvad er så mere obvious end at tage det næste skridt og bygge sin første spand?

Delene er mere eller mindre købt eller på vej og snart har jeg min første – selvbyggede – stationær. Eller jeg skal ikke bygge den, men jeg skal være med til det!

IMG_20160812_161610[1].jpg
Mit første kabinet *glæden er stor*
Jeg har modtaget kabinet, processer og køler, jeg har en skærm, et keyboard, et motherboard og grafikkort. Så skal resten bare komme og jeg er sådan set køreklar. Jeg glæder mig enormt meget! Og jeg håber at den bliver klar-parat til bachelor-start, så jeg kan sidde ved noget andet end min bærbar og skrive projekt. Derudover bliver det fedt at have en stationær, så jeg har noget fast og ikke altid skal flytte min nuværende computer, fra den sædvanlige plads, hvis jeg skal have den med nogle steder hen.

Det bliver godt med en computerplads, som er fast – og så glæder jeg mig til at skærm og keyboard bliver adskilt fra hinanden.

*Gamer-relationship-goals* eller noget – det bliver i hvert fald kanon!