Tilbage til studielivet

I dag sad jeg igen på skolebænken. Ganske underligt og udmattende, men det var også rigtig dejligt at se sine medstuderende, igen. Vi kom ud i studiegrupper og jeg er super glad for den gruppe, som jeg er kommet i. Det er nærmest min sædvanlige gruppe og det er mennesker som jeg er godt tilfreds med at lave gruppearbejde og opgaver, sammen med.
Jeg har virkelig savnet at snakke med mine medstuderende og jeg har savnet studiemiljøet. Jeg tror jeg bliver evigtstuderende – eller noget – for det er bare så hyggeligt på campus og jeg holder rigtig meget af miljøet, af stemningen og af de mennesker jeg omgives. Derudover synes jeg, at det er fedt med opgaver, teori og undervisning og dermed har det været tiltrangt, at komme tilbage. Men jeg var virkelig træt, da jeg kom hjem i dag…

Det er dog lidt underligt og først ved at gå rigtig op for mig, nu her, at jeg ikke skal tilbage til praktikstedet. Jeg savner stedet og alle de mennesker jeg har mødt. Jeg vil virkelig gerne snart besøge dem og satser på en tur til Holbæk i den nærmeste fremtid, for at kramme på børn og voksne. Jeg synes det er forfærdeligt at have knyttet sig så meget, til så mange personligheder, for så at forlade dem igen og egentlig ikke komme tilbage. Men det er desværre også en del af det pædagogiske arbejde.

Trist som det er, vil vi altid træde ind i folks liv og forsøge at gøre en forskel, men efterfølgende vil de enten ryge videre i systemet, grundet udvikling og alder, eller også vil vi forlade dem på et tidspunkt. Måske på grund af nye græsgange, måske fordi kontrakten ikke er længere, eller af andre årsager. Men lige nu og her, så synes jeg faktisk det er rigtig trist, at have forladt det jeg havde fået det så godt med. Jeg er trist over, at jeg ikke skal arbejde sammen med de fantastiske mennesker og jeg er ked af, at jeg ikke kommer til at følge mere med i børnenes liv. Det hele er virkelig kommet ind under huden på mig, denne gang. Og jeg glæder mig til at komme og besøge dem alle sammen!

Indtil da vil jeg nyde rigtig godt af mit fantastiske termokrus fra Emsa, som jeg har fået i afskedsgave. Det er den bedste gave en kaffeelskende person, som jeg, kunne modtage. Og så er den endda i lilla! Min yndlingsfarve.

Emsa kaffekrus.png

På den måde har jeg altid institutionen tæt på og en massegode minder, lige ved hånden.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: