En weekend efter behov

Sidste weekend var fuld af så mange oplevelser og aktiviteter, at jeg så frem til en weekend uden planer. Jeg var ellers inviteret til en masse, men energien var der ikke. For en gang skyld havde jeg lyst til ikke at lave noget, hvilket sker meget sjældent. Og jeg kan mærke nu her, at det var godt jeg greb følelsen. Jeg har fået overskud, energi og glæde. Det er sørme vigtigt at lade batterierne op, i ny og næ.

IMG_20160617_204042[1]

Fredag endte dog alligevel ude. En spontan tanke blev til en spontan biograftur og vi så Warcraft: The Beginning. Det var rigtig spændende at høre/se historien og jeg var vild med kampscener og racerne. Jeg har altid været fan af den slags univers.

IMG_20160618_155949[1]

Lørdag skrev min lillesøster og hørte, om hun måtte komme forbi til kaffe. Endnu en super idé! Så vi gik i bageren og fandt tre lækre kager, som kunne skylles ned med kaffe og Orange Is The New Black (OITNB). Der blev snakket om en masse forskellige ting, blandt andet om min søsters sygeplejerskestudie. Vi shoppede også lidt på nettet og snart skal vi have en søster-dag hvor vi hygger med at ordne øjenbryn og make-up. I bedste søster-stil.

I dag har været endnu en doven dag. Jeg kunne næsten ikke komme op i morges og jeg har været lud doven med OITNB, men også rengjort lejligheden, læst bog, læst lektier og vi har handlet ind til ugen der kommer. Jeg har købt chia-frø, som jeg glæder mig til at bruge i min smoothie eller så karse af (til madder, mhmm). Vi har fået en Rema 1000 i Roskilde, som er blevet min nye favorit-butik!

Og så sluttede jeg lige aftenen af med en kæmpe lækker aftensmad (tortilla wraps) og efterfølgende – eller laaaang tid efter – en løbetur på 5.88 km. Så nu kan jeg jo glad og tifreds i seng, for både krop og sjæl er blevet plejet, i weekenden.

Smoothie-fit-mis

 

Min nye afhængighed har udviklet sig. Vi har godt nok en stavblender, men jeg er blevet inspireret af en studievenindes fine smoothie-dunk. Så da der var en til billige penge i Aldi – og så endda i pink – måtte den straks med hjem til køkkenet.

Her øver jeg mig i at lave smoothies med frugt, grønt og nødder. Indtil videre har det været en ret god succes, både med valnødder, spinat, appelsin, hindbær, blåbær, bananer, mandelmælk (eller mandemælk som min kæreste så fint kalder det) og et stort drys vanillesukker. Mhmm! Tre, to, en og der er lækker drik med en fornemmelse af sommer, klar til slupre i sig.

(Psst… jeg synes det er genialt hvad wordpress kan med billeder – det er jeg slet ikke vant til. Jeg er positivt overrasket.. mindre detalje.. Men jeg lærer endnu og øver mig fortsat i at blogge. Selvom det ikke går vildt godt).

Jep, men det er blandt andet hvad der foregår herhjemme fortiden! Derudover er kæresten og jeg kommet i gang med træningen, igen. Vi trænede lørdag for en uge siden, tirsdag efter skole og i dag tog vi en hårdere tur. Eller jeg gjorde. Efter at have trænet nogle muskelgrupper, i fitnesscenteret, tog jeg ud på en seks kilometers løbetur, efterfulgt af en cykeltur hjem.

IMG_20160617_125948
Ib og jeg!

Min krop er gået i stå, lige siden. Jeg var simpelthen så træt i hele min krop, at selv min hjerne ikke ville fungere. Men det var fantastisk og jeg er pave stolt! Jeg løb fra fitnesscenteret og til Trekroner, hvilket er en løbetur på cirka 3 km. Jeg havde taget togkortet med, hvis nu turen blev for meget for mig, men det gjorde den ikke og jeg var sindssygt stolt da jeg rundede de 6 km og så min cykel, der stod og ventede på mig.

En mini-sejr denne fredag og weekenden er skudt i gang med stolthed og glæde. Jeg prøver at fokusere på de positive ting og selvom jeg måtte gå en del, på løbeturen, så var jeg bare pokkers tilfreds med at have klaret det, uden at skulle med toget, og at jeg gennemførte det efter en tur i fitness. Jeg glæder mig til næste træningsdag og til næste løbetur. Det føles fantastisk at være i gang, igen!

IMG_20160617_144239
En tilfreds fit-løbe-selfie-mis

Fars-dag på skydebanen

IMG_20160610_144635[1]

Min far og jeg holdte vores helt egen “fars dag” for en uge siden. Jeg tilbragte en dag på skydebanen på Amager, hvor min far havde bygget banen i forbindelse med et skydearrangement. Det var virkelig fedt at følge med ham rundt og jeg fik en nostalgisk følelse af, at være med ham på arbejde. Ligesom da jeg var barn og min søster og jeg var med i firmaet, hvor vi så og prøvede en masse forskellige ting.

Jeg var med ude og køre på et stort ATV-lignende køretøj og jeg var med i gravemaskinen. Bagefter skulle jeg se dem alle sammen skyde, men inden da fik jeg lige lov til at holde en Smith & Wesson revolver. Den var kæmpe stor, tung og ret cool – ægte western-stil.

Det var enormt dejligt at opleve en “ægte” fars-dag, lige som jeg synes den skulle være. Og det var dejligt at tilbringe kvalitetstid med min far, og opleve ham på hans interessepunkter. Jeg var enormt glad og tilfreds da jeg tog derfra.

IMG_20160610_112323[1]

I anledning af fars dag havde jeg lavet dette billede til ham, som gave. Jeg er hverken god til at tegne eller male, men synes selv det blev en okay gave. Og han blev glad for både kort og billede.

Det var virkelig en tiltrængt dag, som fyldte godt op i glædes-depoterne og jeg var så høj på livet, bagefter, at jeg gik mig en tur i området, for at nyde lidt mere af det smukke liv.

Og så havde jeg en kæmpe følelse af “min-far-er-sejere-end-din-far” udtrykket. For han havde bygget en skydebane, brugt 200 timer på det, han skyder, han har eget firma, han kan køre golfbil, gravemaskine (skifte fra palleløfter til skovl), køre ATV, køre sin firmabil, han gamer PlayStation, løber, cykler, elsker film og slik… Så er han bare skide dygtig til mange ting og jeg blev faktisk enormt stolt af at være hans datter.

Jeg føler at min far lever det liv han selv gerne vil, og det gør mig glad.

Derudover er han større selfie-king end jeg er selfie-queen, hvilket jeg kan grine ret meget over. Jeg elsker at han tager selfies kon-fucking-stant, ligesom mig selv. Så ved jeg da hvor jeg har det fra!

En lang weekend

Min weekend har været lang og i højt gear, med mange oplevelser. Fra fredag morgen til søndag aften. Jeg føler slet ikke at jeg er landet, endnu. Faktisk har jeg ikke været særligt meget ved computeren, så der har heller ikke været meget tid til hverken gaming, blogging eller andet.

Til gengæld er der blevet taget en masse billeder og oplevet en masse gode ting, som jeg glæder mig til at dele. Og der er gjort en masse (gode) refleksioner over livet.

I dag skal jeg hjem til en veninde og hygge. Vi skal blandt andet lave min nye afhængighed og snakke om alting og ingenting.

Jeg har også besøgt vuggestuen, hvori jeg var i praktik. Det var så fantastisk at se personalet og børnene, igen. Stedet emmer af åbenhed og det er så dejligt (og savnet)!

Afhængighed

IMG_7247 (2).JPG

I dag har jeg fået en ny afhængighed. Velkommen sommer, velkommen chokolade-smoothie!
Opskriften er tyv-stjålet herfra. Det var præcis dét jeg havde brug for, lige netop i dag. Jeg synes den smager enormt lækkert og forfriskende. Tyk, cremet, chokoladesmag og uhmmm….

Jeg er glad for, at jeg forleden dag skar bananer i skiver og puttede dem i fryseren. Nu har jeg en nice-cream-look-a-like-smoothie-drik som smager af chokoladeis om sommeren. Perfekt!

Tanker om fremtiden

Hvornår er man voksen og hvad vil jeg være, når jeg bliver stor? Hvad vil jeg, med det jeg har gang i, nu og her? Hvordan vil jeg komme videre herfra eller er jeg tilfreds nok, hvor jeg går og står, netop nu?
Livslang læring og udvikling er nok noget af min yndlingsbeskæftigelse. Jeg er vidensbegærende og enormt vildt med at læse teori, løse opgaver og formulere mig på skrift. Derfor ved jeg også, at jeg gerne fortsat vil gribe den følelse.

Jeg har det sidste års tid haft tanker omkring videreuddannelse. Først tænkte jeg på, at jeg gerne ville tage læreruddannelsen, efter pædagogen. Dette fordi jeg, efter at have været tutor for de nye pædagogstuderende, havde en god følelse, ved at stå ved tavlen. Jeg elsker at dele viden og jeg elsker at lære.

Efter flere tanker omkring det hele kom jeg frem til, at jeg gerne vil studere videre og fortsætte i samme spor, men blot bygge oven på. Derfor er jeg kommet frem til, at jeg meget gerne vil tage en kandidat. Efter videre tænkning tror jeg, at jeg skal tage en kandidat med det globale som fokus. Jeg har fundet denne kandidat, som kunne være en god mulighed, med fokus antropologi, som jeg synes er meget spændende. Ja nok det allermest spændende nogensinde! Jeg håber også på, at dette kan bidrage til at udvikle mine perspektiver i forhold til mennesker, verden og samfund, men også mit sprog. Jeg har længe følt, at jeg ikke er god til engelsk, men samtidig tænker jeg. “Man kan hvad man vil” og jeg gennemførte og overlevede engelsk på A, i gymnasiet. Hvilket er adgangsgivende nok. Og jeg tænker, at jeg nok skal blive enormt god til det, når det ikke handler om andet, i det daglige. Dermed udvikler jeg også mig selv. Det kunne være super fedt at skrive sit speciale på engelsk, men jeg er også en anelse skræmt ved tanken. Det er (kun) to år og de to år kan garanteret gå enormt stærkt. Men teoretisk set er jeg godt med og derfor tænker jeg, at det andet nok skal komme. Og hvis jeg blot giver mig selv den plads og tid, som jeg har brug for, i forhold til studiet og hvis jeg vælger at disponere min tid rigtigt, skal det nok lykkes.

Tanker om fremtiden er super dejlige og jeg kan godt lide at have en plan og et mål. Og selvfølgelig skal jeg også finde en plan b og c, så jeg ikke ender med at hænge med mulen. Indtil videre har jeg lyst til at udfordre mig selv.

At jeg skal vente næsten otte måneder fra jeg er færdig med praktikken og til jeg starter på kandidaten, så jeg først som en negativ ting. Jeg var bange for, at det bremser hjulene. Men efter videre tænkning kan det måske være ganske sundt at samle tankerne og finde ud af økonomien og hvilke muligheder og begrænsninger der er, ved det kommende studie. En fornuftig tænkepause og forhåbentlig økonomisk vækst. Samt at bruge sig selv i det virke, man nu er uddannet til.

Men inden kandidaten overhovedet kan begynde, skal jeg lige færdiggøre nuværende moduler og skrive en bachelor. Snildt, snildt!

I dag har jeg lært om kildehenvisning – så er jeg da et skridt tættere på en højere karakter.

Og angående hvad jeg godt vil være, når jeg bliver stor, så ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg godt vil. For indtil for et lille års tid siden, var jeg sikker på, at jeg skulle være pædagog. Men nu her føler jeg, at det at være på gulvet måske ikke er dét jeg skal. I hvert faid ikke kun. Men nu får jeg måske otte måneder til at afprøve, at være “rigtig” pædagog og jeg er bestemt heller ikke i tvivl om, at jeg skal arbejde med mennesker. Men måske det skal være større end “blot” på gulvet. Tankerne kører stadigvæk. Jeg er bare glad for, at jeg har fundet en vej, der giver mening for mig.

Tilbage til studielivet

I dag sad jeg igen på skolebænken. Ganske underligt og udmattende, men det var også rigtig dejligt at se sine medstuderende, igen. Vi kom ud i studiegrupper og jeg er super glad for den gruppe, som jeg er kommet i. Det er nærmest min sædvanlige gruppe og det er mennesker som jeg er godt tilfreds med at lave gruppearbejde og opgaver, sammen med.
Jeg har virkelig savnet at snakke med mine medstuderende og jeg har savnet studiemiljøet. Jeg tror jeg bliver evigtstuderende – eller noget – for det er bare så hyggeligt på campus og jeg holder rigtig meget af miljøet, af stemningen og af de mennesker jeg omgives. Derudover synes jeg, at det er fedt med opgaver, teori og undervisning og dermed har det været tiltrangt, at komme tilbage. Men jeg var virkelig træt, da jeg kom hjem i dag…

Det er dog lidt underligt og først ved at gå rigtig op for mig, nu her, at jeg ikke skal tilbage til praktikstedet. Jeg savner stedet og alle de mennesker jeg har mødt. Jeg vil virkelig gerne snart besøge dem og satser på en tur til Holbæk i den nærmeste fremtid, for at kramme på børn og voksne. Jeg synes det er forfærdeligt at have knyttet sig så meget, til så mange personligheder, for så at forlade dem igen og egentlig ikke komme tilbage. Men det er desværre også en del af det pædagogiske arbejde.

Trist som det er, vil vi altid træde ind i folks liv og forsøge at gøre en forskel, men efterfølgende vil de enten ryge videre i systemet, grundet udvikling og alder, eller også vil vi forlade dem på et tidspunkt. Måske på grund af nye græsgange, måske fordi kontrakten ikke er længere, eller af andre årsager. Men lige nu og her, så synes jeg faktisk det er rigtig trist, at have forladt det jeg havde fået det så godt med. Jeg er trist over, at jeg ikke skal arbejde sammen med de fantastiske mennesker og jeg er ked af, at jeg ikke kommer til at følge mere med i børnenes liv. Det hele er virkelig kommet ind under huden på mig, denne gang. Og jeg glæder mig til at komme og besøge dem alle sammen!

Indtil da vil jeg nyde rigtig godt af mit fantastiske termokrus fra Emsa, som jeg har fået i afskedsgave. Det er den bedste gave en kaffeelskende person, som jeg, kunne modtage. Og så er den endda i lilla! Min yndlingsfarve.

Emsa kaffekrus.png

På den måde har jeg altid institutionen tæt på og en massegode minder, lige ved hånden.

Drinks og Distortion

IMG_7159 (3).JPG

Det har været en forlænget weekend fuld af gode oplevelser og en masse (forskellig) kærlighed.
Jeg har primært tilbragt dagene i selskab med min dejlige kæreste, drinks, distortion og efterfølgende dårligdom.
Kysset og krammet på en masse forskellige mennesker, danset, snakket og i det hele taget bare festet på bedste gade-ballade-manér!
Som afslutning på weekenden har vi fejret en venindes 40 års fødselsdag, under åben himmel og med en masse dejlige mennesker, god musik og fri bar.

Det har været nogle skønne dage, som jeg sent vil glemme, men lige nu er kroppen enormt træt og slet ikke klar til studiestart, i morgen.

 

Ja og så har jeg været kærester med ham her, i ti måneder. Hvor er det dejligt!