Overspringshandling #1

Det at skrive blogindlæg er altid meget lettere, end at skulle læse teori og reflektere over praksis.

Jeg skal til eksamen, i forbindelse med praktikken, og den finder sted på fredag. Jeg har allerede afleveret en skriftlig del og skal ‘egentlig’ bare lave et oplæg på fem minutter, samt kunne snakke/diskutere/forsvare, i en dialog, i et kvarter. Jeg er meget spændt med et drys af nervøsitet, men alligevel kan jeg ikke komme i gang. Jeg er træt, solen skinner, jeg glæder mig til sommer og så synes jeg bare det har været en lang dag, i vuggestuen, i dag. Jeg er allerede ved at lukke og slukke, i mit hoved.

Om 6 dage, weekend inklusiv, er praktikken slut og det bliver underligt ikke at skulle arbejde der mere, fra på tirsdag. Jeg havde min sidste ‘lukkevagt’ i dag, hvilket var helt underligt. Det bliver også mærkeligt at skulle tage afsked med personalet og børnene. Jeg synes denne periode har haft stor betydning for min personlige og pædagogiske udvikling, og jeg er ærgerlig over, at jeg ikke skal være der mere. Jeg har fået et godt forhold til mange af forældrene, som jeg vil komme til at savne. Samarbejdet med mine kollegaer er også enormt godt og jeg nyder at mødes med dem, hver dag. Men mest af alt vil jeg savne børnene og deres skønne personligheder. Jeg glæder mig til at se dem, hver dag, og opleve dem udvikle sig. Det bliver rigtig svært, ikke at skulle deltage i deres hverdag længere og jeg er ked af, at den professionelle relation skal afsluttes.

Nu sidder jeg så her og hælder tanker ud, i stedet for at læse teori om den legitime perifere deltagelse, definitionsmagten, læring, udvikling eller anerkendelse. Det er meget fjollet og jeg burde egentlig bare lette den jeg sidder på og sætte mig over i sofaen.

Jeg krydser fingre for, at jeg kommer til at bestå, på fredag!

Advertisements

2 thoughts on “Overspringshandling #1

    • missekatkattapulta

      Tak for dine altid søde kommentarer. ❤ Og dejligt du er flyttet med! 🙂

      Jeg er blevet rigtig nervøs her til aften. Jeg føler at jeg er for rodet i mit hoved og at hjernen er grød. Men det må briste eller bære og jeg krydser alt hvad jeg krydse kan!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s