Orange fornemmelser

10346312_960961307295547_7348440945169800713_n.jpg

 

Midt i det skiftende vejr og med udsigt til sommerferie, ser jeg også frem til en uge med orange fornemmelser. Igen i år skal jeg på Roskilde Festival, som nærmest ligger i min baghave, og jeg glæder mig helt vildt.

Folk der trasker slidte rundt med knudet hår, tegnet på deres halvnøgne krop, ølbowling som forhindre forbipasserende i at komme fra a til b, følelsen af solstik og tanken omkring “hvornår drak jeg sidst vand?” vandre rundt. Indholdet er ligegyldigt, bortset fra at det hele handler om skæg og ballade, mens du tager en tår af din solvarme bajer og minder dig selv om, at du er havnet lige midt i paradis.
Endnu en uge i kosmisk kaos er påbegyndt og din krop skriger allerede på anden dagen efter ro i ørerne, leveren vil have fred og maven ønsker ordentlig æde.

Desværre skal jeg ikke bo derude i år. Heller ikke i år. Men jeg glæder mig til kaosset og jeg glæder mig til alle de festlige fornøjelser der vil finde sted. Roskilde Festival er blevet min party-ø, hvortil jeg rejser én gang om året. Og jeg synes det er noget af det fedeste, nogensinde. Jeg elsker at være flyttet hertil, så jeg egentlig bare skal til en kæmpe fest, i min egen baghave, H V E R dag! Superb!

Min vejleder og jeg har en delt følelse omkring musik og festival og vi har daglig snakket om festivalens muligheder, i forhold til musikoplevelser. Jeg glæder mig mere og mere! I år har jeg downloadet app’en “Roskilde Festival” og er gået i krig med at ‘like’ det musik, jeg gerne vil høre. Så får jeg en notifikation, et kvarter før musikeren går på. Spændende!

Det bliver super fedt, atter en gang at nyde det musiske liv på festivalpladsen, i selskab med herlige mennesker. Jeg glæder mig til fadøl, knurrehår og beskidte sko! Det bliver suuuuuuuuuuper og for mig er det bare tiden på året, hvor jeg slapper af og har det fedt. Så igen i år håber jeg på et god oplevelse. Og så er det fedt at kunne cykle derud og komme hjem og sove, i en ordentlig seng.

Men jeg har nu besluttet mig for, at jeg ikke er færdig med at sove i telt. Og jeg går også og tænker på, at jeg en dag skal være frivillig derude. Men lige pt handler det bare om fest, farver og finurligheder og imens alt det står på, så er jeg ikke klar til ansvaret om at være frivillig.

Er du til gengæld en ildsjæl der elsker ansvar og gerne vil være frivillig? Har du endnu ikke fået eller købt billet endnu? Vil du gerne være frivillig langt ud over Roskilde Festival?
Så har jeg set det her link, som jeg synes kunne være spændende.

Sex og Samfund er blevet holdningspartner med Roskilde festival og de har opslået denne annonce.
“Vil du kæmpe for en verden, hvor den enkelte har ret til at bestemme over sin egen krop og seksualitet? Brænder du for ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder? Synes du det er spændende og meningsfuldt at engagere dig i frivilligt arbejde og kunne du tænke dig at komme med på årets Roskilde Festival – så er det måske dig, vi søger!”

Jeg synes det er enormt sejt og jeg glæder mig til at møde Sex og Samfund ude på festivalpladsen!

 

Et halvt år, overstået på én dag

13319733_1142750492449960_365741670182735410_nFredag nat bød på flag for mine fødder, da jeg vendte næsen mod byen for at fejre en afsluttet praktik og en eksamen der ikke bare var bestået, men B E S T Å E T.

Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå, hvordan jeg fik kogt et halvt år af mit liv ned på ti sider, fremlagt på fem minutter og diskuteret i tyve minutter. Det er helt vildt at al den stress, opmærksomhed, processen, erfaringerne og tankerne bliver afsluttet på blot én dag. Men det er dejligt at have fået pusten igen og nu må sommeren gerne komme!

Efter eksamen kørte min vejleder og jeg tilbage til institutionen, for at holde den årlige sommerfest og det føltes nærmest som om, at der blev festet for mig. Jeg var ægte glad og i højt humør, da jeg kom ud fra eksaminationslokalet. Dialogen og diskussionen havde været enormt spændende og gik let som en leg. Pludselig var tiden gået og egentlig havde jeg bare lyst til at blive siddende og snakke videre, fremfor at rejse mig og gå. Jeg blev kaldt ind igen og fik at vide, at jeg havde lavet en god skriftlig opgave. At min underviser havde lavet sit eget afkrydsningssystem og at jeg lå højt. Hun antydede at “karakteren kunne jeg selv gætte mig til” (hvis den havde været i spil) og min vejleder fortalte efterfølgende, at jeg lå til et 12 tal. Jeg kunne uddybe tingene og snakke nede på et mikro niveau, men også oppe på et makro niveau, hvilket var enormt vigtigt og godt at kunne. Den konstruktive kritik lød på, at nogle gange kan man ikke gøre det bedre, end man gør og så må man forstå – og acceptere – at man ikke kan komme længere. Dette er blandt andet i forhold til opgaveskrivningen.

Jeg skal gemme min frygt for ikke at gøre det godt nok, langt væk. Jeg skal acceptere, at det jeg udarbejder er godt og at alting ikke kan eller skal være perfekt.

Blege, bare ben og overspringshandling #2, #3…

Gråvejret slog ikke mig ud, i dag og jeg nød, at på trods af den skytildækkede himmel og en håndfuld dryp, så var jeg stadigvæk klar-parat til udendørsarrangement og øvning til sommerfesten. Jeg fejrede det hele med blege, bare ben.

Bare ben misse

Ellers har dagen handlet om at klargøre hjernen til eksamen. Jeg synes ellers den er erstattet med grød og udmattethed. Overspringshandlinger har der været rigeligt af. Eksempelvis at hente tøj i vaskekælderen, snakke i telefon med veninden, kysse på kæresten, spise aftensmad, bruge snapchat, men der er nu også brugt tid på udarbejdelse af talepapir, finde den røde tråd i forhold til præsentationen og undersøge hvad der ville være godt at nævne.

Indtil videre har jeg ikke været nervøs, men i dag, da alle ønskede mig held og lykke og spurgte ind til i morgen, meldte den sig. Jeg fik en underlig mavefornemmelse og var lidt usikker på, om jeg nu egentlig har styr på det jeg skal have styr på.

Vi snakkede også om, at der egentlig kun er tre arbejdsdage tilbage og jeg fik at vide, at de har været glade for at have mig der og synes jeg er kommet godt ind i deres personalegruppe. “Det er sådan din personlighed er” sagde lederen.

Så nu kan jeg kun håbe på god vind og solskin til blege stænger og højt humør, i morgen!

 

Overspringshandling #1

Det at skrive blogindlæg er altid meget lettere, end at skulle læse teori og reflektere over praksis.

Jeg skal til eksamen, i forbindelse med praktikken, og den finder sted på fredag. Jeg har allerede afleveret en skriftlig del og skal ‘egentlig’ bare lave et oplæg på fem minutter, samt kunne snakke/diskutere/forsvare, i en dialog, i et kvarter. Jeg er meget spændt med et drys af nervøsitet, men alligevel kan jeg ikke komme i gang. Jeg er træt, solen skinner, jeg glæder mig til sommer og så synes jeg bare det har været en lang dag, i vuggestuen, i dag. Jeg er allerede ved at lukke og slukke, i mit hoved.

Om 6 dage, weekend inklusiv, er praktikken slut og det bliver underligt ikke at skulle arbejde der mere, fra på tirsdag. Jeg havde min sidste ‘lukkevagt’ i dag, hvilket var helt underligt. Det bliver også mærkeligt at skulle tage afsked med personalet og børnene. Jeg synes denne periode har haft stor betydning for min personlige og pædagogiske udvikling, og jeg er ærgerlig over, at jeg ikke skal være der mere. Jeg har fået et godt forhold til mange af forældrene, som jeg vil komme til at savne. Samarbejdet med mine kollegaer er også enormt godt og jeg nyder at mødes med dem, hver dag. Men mest af alt vil jeg savne børnene og deres skønne personligheder. Jeg glæder mig til at se dem, hver dag, og opleve dem udvikle sig. Det bliver rigtig svært, ikke at skulle deltage i deres hverdag længere og jeg er ked af, at den professionelle relation skal afsluttes.

Nu sidder jeg så her og hælder tanker ud, i stedet for at læse teori om den legitime perifere deltagelse, definitionsmagten, læring, udvikling eller anerkendelse. Det er meget fjollet og jeg burde egentlig bare lette den jeg sidder på og sætte mig over i sofaen.

Jeg krydser fingre for, at jeg kommer til at bestå, på fredag!

En ny blog

Til gamle følgere, så er dette blevet mit nye hjem inden for blogverdenen og det er her, jeg fremover vil prøve at bruge tid på alverdens skriblerier og billeder. Jeg vil prøve at organisere bloggen anderledes, end den forrige, således at det virker overskueligt at følge med. Om dette kan lade sig gøre, må vente at se.

Til dig der følger med for første gang, vil jeg sige velkommen. Jeg håber at min nye blog bliver spændende for dig der følger med. Selv vil jeg prøve at engagere mig meget mere i den.

Længe har jeg følt en trang til et frisk pust, i forhold til min blog. Min tidligere blog var min første og jeg føler, at jeg har brug for noget anderledes, for at fortsætte bloggeriet. Pt bruger jeg instagram til at dokumentere min hverdag, men jeg savner at gå dybden med at skrive og tage billeder.

Min tidligere blog hedder missejammer og det er et navn der i mange år har fulgt mig, men nu har jeg tænkt mig at skifte navn. Missejammer var fordi jeg synes at kattejammer var skægt og da jeg bliver kaldt Misse, syntes jeg det var en fin idé, at opkalde bloggen missejammer. Men nu skal der ske noget nyt og jeg gider ikke fastholdes i den gamle blog, så derfor har jeg valgt at ændre det hele fuldstændig.

En ny blog og et nyt navn skal der til og jeg glæder mig til at bruge mange timer her.

Carpe Diem!